Sagt om mobning:
Forældre mod forældre
Forældre går ofte på krigsstien, når de oplever, at deres barn bliver mobbet eller bliver beskyldt for at mobbe andre. Forældre på hver side anklager hinanden for ikke at lytte eller ville indse sit eget barns rolle i sagen.
Her kan du se eksempler på, hvad forældrene siger om hinanden i uddrag fra magasinet Skolebørns forældreundersøgelse om mobning.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACK
Det siger forældre, der har oplevet, at deres barn er blevet mobbet:
”Det er svært, når mobbernes forældre ikke vil se, at deres barn mobber eller ikke er rare ved andre.”
”Lærerne forsøgte at nedtone problematikken og var vel forståeligt bange for en lynchstemning over for mobberne, men de fleste forældre insisterede på at kalde det, hvad det var, hvilket pressede skolen til at gribe ind. Det var de forpligtede til ifølge deres egen politik.”
”Der findes ingen mobning ifølge de forældre, hvis børn mobber, og lærerne kan heller ikke se det.”
”Det bliver ikke taget seriøst, for mobberens forældre har fået en helt uskyldig forklaring fra deres barn om, hvad der er sket, og så det bliver det ord mod ord….”
”Forældre til dem, der mobber eller bare ser til, har meget svært ved at opleve, at deres barn bliver kaldt mobber, og gør hvad de kan for, at det i stedet skal være det mobbede barns egen skyld.”
”Forældrene til mobberen har trukket sig fra alle sociale arrangementer og andet. Dette skyldtes ikke forældresamarbejdet, (men måske fordi de var “flove”).”
”Forældre og lærere er konfliktsky og undgår at tale om det. Det er ofte dem, der bringer det op, der bliver kritiseret.”
Det siger forældre, der har oplevet, at deres barn er blevet beskyldt for at mobbe andre:
”De andre forældre har holdt på, at deres barn ikke har nogen andel, så det må være mit barn, der er noget i vejen med.”
”Min søn blev beskyldt for at få et andet barn til at få det dårligt, holde ham udenfor og få andre kammerater til at gøre det samme. Barnets forældre var primus motor i det. Da børnenes perspektiver kom på, viste det sig, at deres barn var styrende og ville bestemme, og vores søn havde sagt fra. Skolen var god til at beskrive, hvad de så, men drengens forældre har lukket os helt ude, svarer ikke på beskeder og opkald, og deres søn må ikke lege med vores søn længere.”
”Min søn blev beskyldt for at være hård, skubbe og slå, men kun når ingen så det. Lærerne og pædagogerne havde ikke samme oplevelse, og vi havde svært ved at genkende billedet. Det blev desværre taget op på et ufaciliteret møde mellem mødre. Det var enormt hårdt og svært at finde ud af, hvad der foregik.”
”Jeg synes selv, at det handlede om dynamikken i gruppen, men jeg oplevede, at andre gerne ville placere skylden hos min datter.”
”Moren skrev til mig, at mit barn altid vil bestemme og han er forkælet og egoistisk.”
”Modparten oplyste os først om det efter et stykke tid. Vi ville gerne have vidst det fra start, så vi kunne have grebet ind. Vores barn syntes ikke det var mobning og sagde, at han selv havde oplevet drilleri fra modparten. Så her kunne en konflikt have været løst noget før, hvis vi var gået i dialog.”
Kilde: Kommentarerne er fra en undersøgelse foretaget af magasinet Skolebørn blandt 1.164 forældre til børn i folkeskolen i juni 2020. 36 % angivet, at de har oplevet, at deres barn er blevet mobbet. 12 % har oplevet, at deres barn er blevet beskyldt for at mobbe andre.
Udgivet: august 2020
