Leder:
Lyt til forældrenes oplevelser med mobning
Skolebestyrelser og forældre, lærere, pædagoger, elever og skoleledere har gjort en stor indsats mod mobning de seneste år. Men hvor godt virker det? Er mobning et stort eller lille problem i Danmark?
RASMUS EDELBERG, LANDSFORMAND
Det er der modstridende svar på i forskningens verden, men det har ingen betydning for de børn, der oplever mobning i skolen. For dem kan mobning ødelægge lysten til at gå i skole, skade livsglæden og give ar på sjælen langt ind i voksenlivet.
Det er tankevækkende, at halvdelen af forældrene i Skole of Forældres egen undersøgelse oplever, at skolens og forældrenes indsats mod mobning i en klasse enten ingen betydning havde, eller forværrede udfordringerne. Det er også stof til eftertanke, at halvdelen af de forældre, som har haft mobning inde på livet, ikke mener, at der er blevet lyttet ordentlig til deres barn. Det må vi gøre bedre både som skole og forældre.
Mobning er et komplekst socialt fænomen, som vi skal tage alvorligt, også selvom det er svært at måle. Vi bør under alle omstændigheder gøre vores yderste for at sikre en bedre trivsel for de enkelte børn med udgangspunkt i børnenes behov for en tryg skolegang i sunde sociale fællesskaber.
Hvis der bliver oplevet mobning, skal skolen sætte tidligt ind med indsatser og holde fast til der sker en forbedring. Det handler om at styrke klassens fællesskab, den gensidige respekt og forståelse. Det handler om at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig en for hård tone på de digitale medier. Det handler om at styrke venskaber og positivt socialt samvær for alle elever.
Styrke de sociale fællesskaber
Vi forældre må også bidrage til at styrke de sociale fællesskaber blandt børn og voksne ved blandt andet at invitere alle børn ind, deltage i sociale arrangementer i det omfang vi kan – og ikke mindst være lydhør for de andre forældre og børns oplevelser, også selvom det er svært. Vi bliver nødt til at lade være med at beskylde børn for at være onde eller forældre for at opdrage forkert, men i stedet være nysgerrige på de andres version af en sag. Det handler ikke om at placere skyld, men om at finde løsninger.
Som skolebestyrelse kan det være svært – grænsende til umuligt – at komme i dybden med de egentlige mobbesager. Det vil typisk være klassens lærer og pædagog, der i samarbejde med skolens daglige ledelse og forældrene tager ansvar for at komme den konkrete mobning til livs. Skolebestyrelsens rolle er at sørge for, at der er en god antimobbestrategi/trivselsstrategi og føre tilsyn med denne. Vi ser også gode erfaringer med, at skolebestyrelsen inkluderer spørgsmål om fællesskab og mobning i en årlig forældreundersøgelse som input til det videre arbejde. Også for skolebestyrelsen giver det mening at lytte til forældrenes oplevelser.
“Mobning er et komplekst socialt fænomen, som vi skal tage alvorligt, også selvom det er svært at måle.”
Udgivet: august 2020
