Sociale arrangementer kan styrke klassefællesskabet, men de kan også ekskludere, og derfor lyder opfordringen fra Skole og Forældre: ”Sænk barren og gør rundkredsen større, så alle kan være med.” Det kræver tydelige rammer fra skolens side, hvilket også er nøglen til det konstruktive skole-hjemsamarbejde, der bygger på en klar forventningsafstemning omkring roller og ansvar.
TEKST: MATHILDE WEIRSØE
FOTO: MAJ CARBONI
Børnefødselsdage i legeland, forældremiddage, morgenmad på skolen, påsketur, klippeklistereftermiddag og hyttetur.
Det er bare nogle af de ting, der står i kalenderen for en ganske almindelig børnefamilie i løbet af et skoleår. For det ene barn vel at mærke. Gang det med tre, og så har du vilkårene for en familie med tre skolebørn. Alt sammen sker i den bedste mening, men det overstiger hurtigt, hvad en del pressede børnefamilier kan overkomme i praksis – tidsmæssigt og måske også økonomisk. Derfor er der brug for at afstemme forventninger i forældregruppen, og forældremøderne er et oplagt sted at gøre det. Men det bliver hurtigt et konfliktfyldt rum, påpeger Mia Vinther Hansen, cand.pæd.soc. og projektleder for Skole og Forældres Projekt Fællesskabet, der er støttet af Egmont. Hun siger:
”Børnefødselsdage og andre sociale arrangementer fylder meget på forældremøder, og derfor kan det være en hjælp, hvis strukturen er lagt fra skolens side. Så man fx anbefaler max tre sociale arrangementer om året, fællesfødselsdage og slår fast, at der skal være gratis deltagelse, og at det foregår i nærområdet,” siger hun og peger på, at også diskussionen om fødselsdagsgaver nemt kan ”stikke helt af”, hvis ikke der er fælles retningslinjer.
Gør rundkredsen større
Mia Vinther Hansens anbefaling til de velmenende – men måske til tider for ambitiøse – forældre og kontaktforældre lyder: Sænk barren og gør rundkredsen større, så alle kan være med.
“Hvis ikke man fra skolens side rammesætter klassens sociale liv og fællesskab, kan arrangementerne komme til at udelukke nogen – fx hvis der er for mange arrangementer, de er for omfattende, eller hvis de koster penge,” siger hun og tilføjer:
”Det er godt at opfordre forældre til at engagere sig i deres børns skoleliv, men det vigtigste er at få alle med.” Hun anbefaler, at skolebestyrelsen sætter rammerne, og at kontaktforældrene viser retningen. For det første kan det virke trygt for især nye forældre, at skolebestyrelsen har en holdning til klassefællesskabet. Og at der er kontaktforældre, der håndhæver retningslinjerne. For det andet er det nemmere for kontaktforældre at skære igennem og sige, ”her er skolens anbefalinger og retningslinjer,” hvis der er mange holdninger i spil på et forældremøde, fx omkring børnefødselsdage.
”På den måde hjælper man de sunde og positive dynamikker i gang. Man tager brodden af konfliktniveauet. Uenigheder får ikke lov at manifestere sig, og det bliver nemmere at bevare den gode stemning i forældresamarbejdet,” lyder det fra Mia Vinther Hansen.
Hendes oplevelse er, at lærere – både nyuddannede og meget erfarne – ofte er i tvivl om, hvor meget de må blande sig i forældrenes samarbejde, f.eks. omkring sociale arrangementer. Men som lærer må man godt blande sig i forældresamarbejdet, fastslår hun.
”Der kan være brug for lige at minde forældre om, at fællesskabet er det vigtigste. Og mange forældre efterspørger faktisk mere ledelse fra lærerne.”
Fokus på fællesskab i Aalborg
Netop fællesskabet vægter de højt på Mellervangskolen i Aalborg, hvor Christian Tvermoes er skolebestyrelsesformand. Skolens dedikerede arbejde med at styrke børnefællesskaber går blandt andet gennem forældrene, og her spiller forældrerådet (kontaktforældre) en væsentlig rolle i forhold til at formidle og facilitere rammerne for skole-hjem-samarbejdet. På ’forældrerådets årsdag’ bliver der talt om, hvad der virker og ikke virker i skole-hjem-samarbejdet og i forældresamarbejdet – dvs. forældrene imellem. Forældrerådene på de forskellige klassetrin udveksler viden og erfaring om alt fra gode steder at tage på tur med klassen til, hvor man kan købe billige is til klassefesten. Mange af de informationer har de samlet i en forældrehåndbog, der især hjælper nytilkomne forældre.
”Vi diskuterer p.t. i bestyrelsen, om vi skal etablere et mentorforældreråd til det forældreråd, der starter op i den nye børnehaveklasse – så man som ny forælder lige kan ringe til en erfaren forælder fra forældrerådet på 6. årgang,” fortæller Christian Tvermoes, der som led i sit bestyrelsesarbejde bestræber sig på at være synlig og nærværende for forældre på skolen.
Forældremødet skal være trygt for alle
Også forældremøderne er skolebestyrelsen på Mellervangskolen i færd med at nytænke med afsæt i den problematik, at kun godt halvdelen af eleverne er repræsenterede med deres forældre. Og det er ofte de samme forældre, der bliver væk fra møderne.
”Det er tid til at gentænke formen på forældremødet. Vi har derfor igangsat et udviklingsarbejde, der skal gøre det attraktivt at gå til forældremøde,” siger han.
En undersøgelse fra Skole og Forældre fra 2023 med besvarelser fra 848 forældre til børn i folkeskolen viste, at 14 procent af forældrene føler sig utrygge ved at ytre sig mod flertallet til forældremøder. Så også her er der noget at tage fat på, mener Mia Vinther Hansen fra Skole og Forældre.
”Til et klassisk forældremøde vil det typisk være lærerne, der taler det meste af tiden. Når forældrene endelig får ordet, sker det ofte, at nogle veltalende, ressourcestærke forældre kommer til at dominere snakken om trivslen i klassen, og dermed bliver deres holdninger afgørende for de aftaler, der bliver truffet om fx legegrupper, sociale arrangementer og fødselsdage,” siger hun.
%
procent af forældrene føler sig utrygge ved at ytre sig mod flertallet til forældremøder
%
af forældrene bryder sig ikke om at være til forældremøde i deres barns klasse
Kilde: Skole og Forældres spørgeskemaundersøgelsen fra maj 2023 med besvarelse af 848 forældre. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ og vægtet i forhold til respondenternes køn og uddannelsesbaggrund.
Gratis digitalt spil kan nytænke forældremøderne
Mia Vinther Hansen opfordrer skolebestyrelserne til at hjælpe deres skoler med at nytænke forældremøderne, så der skabes en ramme, hvor alle forældres perspektiver bliver hørt. Hun gør i den forbindelse opmærksom på, at der som en del af Projekt Fællesskabet er udviklet et digitalt værktøj – Forældremødespillet – der er designet med henblik på at få alle stemmer i spil. Og så er det gratis. I spillet er der fire forskellige temaer: Venskaber, sociale arrangementer, konflikter og samarbejde i forældregruppen. I hvert tema kan forældrene på et forældremøde se korte filmscener, der viser forældre i en dilemmafyldt situation, som de fleste forældre kan genkende noget i, men som også repræsenterer nogle af de stemmer, der oftest ikke er så dominerende på forældremøderne.
”Der vil ofte være nogle forældre, der skutter sig med deres synspunkter, hvis de ikke deles af flertallet. Det kan måske være, at deres barn er udenfor fællesskabet i klassen, eller familien ikke har råd til at deltage i de sociale aktiviteter, som forældrene i klassen arrangerer. Det kan føles skamfuldt eller pinligt at komme på banen med dét, der er svært i familien. Når forældrene sidder i mindre grupper og taler om filmene, er det måske lettere at fortælle om sin situation og give sin mening til kende. Når der bagefter samles op i plenum, kan det fremlægges som en pointe fra gruppen, så den enkelte forælder ikke føler sig udstillet. Eller måske viser det sig, at der er flere, der har det på samme måde,” siger Mia Vinther Hansen.
Principper som basis for forventningsafstemning
Skolebestyrelsen kan spille en vigtig rolle i at skabe gode rammer og klarhed om roller og ansvar. Det er nemlig deres ansvar at udarbejde principper for skole-hjem-samarbejdet, som hviler på skolens værdier, forklarer Poul Exner, der er specialkonsulent i Skole og Forældre. ”De principper, som skolebestyrelsen fastsætter for skole-hjem-samarbejdet, kan fungere som basis for forventningsafstemning mellem skole og forældre. På forældremøderne kan man så tale om, hvad de principper betyder i praksis, og hvordan man i de enkelte klasser lever op til dem,” siger han og henviser til, at Folkeskoleloven indledes med ’Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene…’ ”Der er virkeligt lagt op til samarbejde. Så det er fundamentalt og indlysende vigtigt, at parterne i samarbejdet får afstemt forventningerne til hinanden, for at man kan have et velfungerende skole-hjem-samarbejde, hvilket, vi ved, har stor betydning for elevernes trivsel og læring.”
Skolen skal møde forældre i øjenhøjde
Men forældre er som bekendt meget forskellige. De kommer med forskellige baggrunde, ligesom mængden af ressourcer kan variere. Og skolen bør være meget opmærksom på at differentiere skole-hjem-samarbejdet for at inkludere alle forældre uanset kulturel og sproglig baggrund og ressourcer, fastslår Poul Exner. Han råder skoler til at have blik for de forskelle, så de møder alle forældre i øjenhøjde og som ligeværdige parter. Det får især betydning i kommunikationen med forældre. ”De forældre, der normalt ikke er så deltagende i skole-hjem-samarbejdet, kan have brug for mere håndholdt kommunikation – dvs. telefonsamtaler frem for en konstant strøm af aulabeskeder. Hvis disse forældre oplever, at der bliver stillet for store krav, så bliver alle forsøg på at række ud efter et samarbejde kontraproduktivt.”
Klarhed om roller og ansvar
Omvendt er der også skoler, der oplever, at nogle forældre stiller krav til lærerne og ledelsen, som i deres øjne er urimelige. Nogle forældre oplever altså at få kritik for at engagere sig for lidt i deres barns skolegang, mens andre oplever at få kritik for at engagere sig for meget. Derfor kan det være en god idé at have en dialog i skolebestyrelsen med henblik på at få lavet en forventningsafstemning, som tydeliggør roller og ansvar for henholdsvis skole og forældre, mener Poul Exner.
“Groft sagt er skolen ekspert i det faglige, og forældrene er eksperter i deres eget barn. Lærerne har ikke kun ansvar for fagligheden, men i høj grad også for børnenes trivsel og inklusion. Forældre har ikke kun ansvar for deres eget barn, men også et medansvar for at klassefællesskabet fungerer”, siger han.
Gode råd til skoler, der vil styrke
skole-hjem-samarbejdet
- Differentier skole-hjem-samarbejdet
Der er behov for at møde forældrene med forskellige forventninger og krav, for de har forskellige forudsætninger for at imødekomme dem og for at indgå aktivt i samarbejdet. - Sæt i banken
Nogle forældre kan have oplevelsen af kun at høre fra skolen, når der er problemer. Ved at give opmærksomhed til de små succeser og det positive får det også lov at blive en del af fortællingen. - Vær tydelig i skolens forventninger
Nogle forældre kan være i tvivl om, hvad der forventes af dem. Hvad er skolens ansvar, og hvad er forældrenes ansvar? Forventningerne kan være indforståede og svære at afkode, hvis ikke de er tydeligt formuleret. - Lad ikke kommunikation på Aula stå alene
Den skriftlige kommunikation på Aula kan ikke stå alene. Især ikke, hvis der er tale om kommunikation om alvorlige problemstillinger eller kommunikation med forældre, der har svært ved at navigere på det skriftlige, digitale medie. Ved at prioritere den mundtlige kommunikation og de fysiske møder undgås misforståelser og lange komplicerede skrivelser. - Skab rum for andre typer arrangementer end de traditionelle forældremøder
Nogle forældre har vanskeligt ved at deltage i de traditionelle forældremøder, men vil gerne have viden om barnets skoledag. Ved at supplere forældremøderne med fx åbent hus, forældrecaféer eller forældreferniseringer, hvor eleverne viser det, de arbejder med, får forældrene et indblik i skolen og i det, barnet arbejder med. Det kan også være mere uformelle møder mellem familierne og mellem skole og hjem, som fx lege-fredage på skolen i forbindelse med skolestart. - Overvej logistik i forbindelse med møder
Forældre fortæller om udfordringer med at deltage i møder, der kolliderer med børnenes spise- og puttetider eller med egne arbejdstider. Nogle møder kræver også børnepasning, hvis ikke man er to forældre. Overvej, om det giver mening at holde forældremøder på skiftende tidspunkter, fx kunne morgentimerne være en mulighed indimellem. Eller tænk mad og pasning ind i forbindelse med mødet. Kan man fx slutte med fællesspisning og samarbejde med pædagogerne om aktiviteter for børn, imens der er møde? - Inddrag forældrene
Det er god skik at inddrage klassens kontaktforældre, når dagsordenen til et forældremøde laves. Man kan også henvende sig bredt til forældrene for at høre, om de har forslag til punkter. Når forældrene tages med på råd, gives der plads til de temaer, som optager forældrene. Sørg også for, at der er sat god tid af på forældremøderne til, at forældrene kan tale sammen og måske få lavet fælles aftaler, når det er relevant. - Inddrag perspektiver fra eleverne
Gennemgang af årsplaner og læringsportaler kan virke for abstrakt på møderne, giver nogle forældre udtryk for. Til gengæld virker det godt at høre lidt om hverdagen og om klassen fra elevernes perspektiv. Lærerne kan fx op til forældremødet tale med eleverne om det pågældende tema og fremlægge elevernes pointer til forældremødet. Det kan også være en mulighed at invitere eleverne med til selve forældremødet eller dele af det for at skabe en dialog mellem elever og forældre. - Hav blik for børn og familier med særlige behov
For både neurodivergente børn, børn med socioemotionelle forstyrrelser og andre psykiske lidelser er der behov for en øget indsats i relation til at åbne for adgangen til børnefællesskabet. Tæt og regelmæssig dialog, indgående kendskab til familien og inddragelse af forældrenes perspektiver har afgørende betydning.
Kilde: Skole og Forældre på baggrund af forældreundersøgelser og litteraturgennemgang i forbindelse med Projekt Fællesskabet.
Projekt FÆLLESSKABET
og Forældremødespillet
På fælles-skabet.dk er der gode råd til både skolebestyrelser, kontaktforældre, forældre, lærere og pædagoger til, hvordan de kan arbejde med fællesskabet i klasserne. Her finder du også FORÆLDREMØDESPILLET, som er et digitalt redskab til at få gang i gode samtaler om de vigtige emner på forældremøder – oven i købet på en sjov måde. Det hele er GRATIS!
Projektet er støttet af Egmont.
Udgivet: Marts 2025
