Halvdelen af skoleforældre:
“Vores børn har ikke indflydelse på deres skolegang”
Kun 6 procent af forældrene mener, at deres børn i høj grad har indflydelse på deres egen skolegang, viser undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Det kan skade elevernes motivation for at gå i skole og lyst til at engagere sig aktivt i samfundet, mener elever og forældre.
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION JAVIER MUÑOZ
Vores børn har ikke reel indflydelse på deres egen skolegang. Sådan svarer næsten halvdelen af 1.270 forældre til børn i folkeskolen i en undersøgelse foretaget af Magasinet Skolebørn i januar 2018. Kun 6 procent vurderer, at deres børn i høj grad har indflydelse på sin egen skolegang. Det er en tendens, som skolerne skal tage alvorligt, mener formand for Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
”Folkeskolen har en særlig opgave i at forme fremtidens samfundsborgere – det er jo en del af selve formålet med folkeskolen. Derfor er det rigtig ærgerligt, at der er så få forældre, der oplever, at deres børn har indflydelse i skolen. Det er et kraftigt signal til skolebestyrelserne om, at vi skal have elevinddragelse og –demokrati på dagsorden,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Forældres demokratiske engagement smitter af på deres børn
Elever efterlyser reel indflydelse
Resultatet af undersøgelsen overrasker ikke formanden for Danske Skoleelever, Jakob Bonde Nielsen.
”Jeg er vildt ked af at høre det, men det er det samme, vi hører fra vores medlemmer. Langt de fleste elever oplever ikke at have konkret indflydelse i skolen. De kan måske opnå at få et par nye bolde til klassen, men når det kommer til deres idéer om at skabe en mere motiverende undervisning, er skolen ikke reelt interesseret i at lytte på dem og handler ikke på deres idéer,” siger Jakob Bonde Nielsen. Det er et problem for den demokratiske dannelse, som ellers er en vigtig del af det, eleverne skulle have ud af folkeskolen, mener han.
”Det er simpelthen så demotiverende og er direkte skadeligt for elevernes demokratiske dannelse. Når man ikke føler, at de voksne tager ens holdninger seriøst, så har man heller ikke lyst til at deltage aktivt i demokratiet, når man kommer ud på den anden side,” siger Jakob Bonde Nielsen.
LÆS OGSÅ: Danske skoleelever er verdensmestre i viden om demokrati – men bagud på engagement
Elevinddragelse motiverer eleverne
Elevformanden mener ikke, at eleverne skal bestemme det hele, men lærerne kunne med fordel inddrage eleverne i undervisningen i langt højere grad. Det kunne for eksempel være ved at give eleverne mulighed for at stemme om, hvilken bog de skal læse, være med til at planlægge undervisningsforløb, vælge om de skal arbejde i grupper eller individuelt og hvordan man bruger bevægelse i undervisningen. Udover at klæde eleverne på til at blive demokratiske medborgere, vil det også have en positiv effekt på elevernes motivation, trivsel og læring, mener Jakob Bonde Nielsen. Danske Skoleelever har i samarbejde med Aarhus Universitet undersøgt, hvad der sker, når man lader elever bestemme mere over undervisningen.
”Eleverne bliver langt mere aktive i undervisningen, gladere for at gå i skole og de oplever at lære mere. Der er et generelt problem med, at eleverne i folkeskolen mangler motivation – specielt i udskolingen – så vi bliver nødt til at tænke ud af boksen og inddrage eleverne både i selve undervisningen og planlægningen af den,” siger han.
Mette With Hagensen er enig i, at eleverne i højere grad skal inddrages på skolerne.
”Inddragelse er jo ikke det samme som, at eleverne skal bestemme alt selv, sådan er det jo også hjemme. Når man oplever at have indflydelse og være inddraget i beslutninger, så tager man også selv mere ansvar og er mere motiveret for at deltage, så selvfølgelig skal skolerne arbejde mere med elevinddragelse, både fordi det motiverer eleverne, men så sandelig også fordi, det er med til at udvikle børnenes engagement og initiativ, så de bliver demokratiske og deltagende borgere i samfundet engang,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Demokratid: Nyt fag gør eleverne til handlende borgere
Sådan har forældrene svaret:
I hvilken grad oplever du, at skolen giver dit barn reel indflydelse på sin egen skolegang?
– I høj grad: 6 %
– I nogen grad: 44 %
– I ringe grad: 38 %
– Slet ikke: 7 %
18 % af forældrene oplever, at skolen i høj grad klæder deres barn på til at blive aktiv medborger i et demokratisk samfund.
53 % svarer ”i nogen grad”.
Det siger forældrene:
“Vores datter snakker meget om medbestemmelse i klassen – hun føler selv hun er med til at skabe en bedre skoledag.
Der kunne indføres obligatorisk klassemøde 1 x ugentlig med tilknyttede lærere, hvor eleverne har mulighed for, at bidrage med synspunkter for bedre trivsel og læring i undervisningen. Herunder trænes eleverne indirekte til fællesskab, demokrati og meningsudveksling.”
“Min søn synes altid de skal det samme og at det er kedeligt – synes ikke der bliver taget fat i hvor elevernes interesseområder er.”
“De får lov til at vælge inden for en afgrænset ramme så det ser ud som om, de er med til at bestemme.”
“Barnet ved ikke, hvad det har behov for. Det gør lærerne.”
“Lærerne inddrager godt nok børnene aktivt i undervisningen ved hjælp af gruppearbejde, tema-arbejde m.m., men nogen reel indflydelse, er der jo ikke tale om. Elevrådet står svagt og elevrepræsentanterne i skolebestyrelsen opmuntres ikke til at engagere sig bestyrelsens arbejde.”
“På vores lokale folkeskole oplever vi desværre en total mangel på imødekommenhed fra lærerne og ledelsen til at inddrage den enkelte elev og give denne et indtryk af, at han/hun kan have indflydelse på sin egen skolegang og hverdag. Dette mener jeg specielt er et meget bekymrende problem i de større klasser, da man her som elev gerne skulle lære, at udfordre autoriteterne og lære at man kan påvirke en holdning med gode argumenter. Dette er IKKE tilfældet, tværtimod er der her ingen inddragelse og fælles straf for individuelle forseelser, der resulterer i en ligegyldighed fra elever eftersom man ingen indflydelse har og heller ikke bliver set som et selvstændigt individ.”
“Lærerne er gode til at skabe rammerne om aktiviteter, som børnene derefter inviteres til at udfylde. Det virker fint.”
“Der er velmenende lærere, men der er ikke tid. Demokrati handler ikke om elevråd og rundbordsdiskussion om beskidte lokummer. Det handler om, at børn og voksne har adgang til at præge deres egen hverdag og være medbestemmende i den. Og det er der ikke tale om i dagens folkeskole, som er systemets indretning.”
LÆS OGSÅ: Demokratiskole: Her vælger eleverne selv, hvad de vil lære – eller om de hellere vil lege
Det siger forældrene:
I hvilken grad oplever du, at du, at dit barns skole klæder dit barn på til at blive aktiv medborger i et demokratisk samfund?
I høj grad: 18 %
I nogen grad: 53 %
I ringe grad: 18 %
Slet ikke: 3 %
———————————————————————————–
“Det gør den i rimelig grad efter ny skolereform fra 2014. Flere steder har de ugeskema-revolution samt eleverne får medbestemmelse over skuespil, projekter mm.”
“Der er i alt for høj grad fokus på test af færdigheder. Den læringsmålsstyrede undervisning, som lærerne tvinges til at arbejde ud fra, ødelægger meget af deres mulighed for at sætte fokus på almen dannelse og dannelse til at blive aktive medborgere.”
“Jeg oplever, at børnene i høj grad bliver hørt og lærer, at det er vigtigt at have en dialog, hvor alle meninger er gyldige og lige. Lærerne gør deres ypperste for at få børnene til at engagere sig i fællesskabet og samler dem op, som har svært ved det.”
“Skolen opfordrer til deltagelse i rettigheds- og elevråd, men det er de få der deltager. De klæder dem i højere grad på i forhold til de ting der foregår inden for klassen.”
Udgivet: februar 2018
