Vælg side

Aktivér skolens små demokrater

Elever kan ændre deres nære verden, hvis de tør – og får hjælp af de voksne på skolen. Men hvilke skub har de små demokrater brug for? Få her gode råd fra to voksne, der internt og eksternt arbejder på, at den næste generation vil gøre en forskel.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: ARBEJDERMUSEET

Rettighedskole-lederen:

“Eleverne skal øve sig i demokrati”

Mette Tanghøj, afdelingsleder på børnerettighedsskolen Borgerskolen i Taastrup

Giv eleverne viden. 
For at børn kan vokse op og blive voksne, der gør en forskel lokalt og globalt, har de brug for viden. Mange børn ved ikke, at de selv og alle andre børn i verden har rettigheder. Det erfarede vi, da vi startede arbejdet på at blive rettighedsskole ud med en baseline, altså en undersøgelse af, hvad eleverne vidste. Over 80 procent af dem var ikke klar over, at de havde rettigheder! Det er også vigtigt at få defineret, hvad rettigheder er – at det for eksempel ikke er det samme at ønske sig noget og at have ret til noget.

Tag børnene alvorligt. 
Børnestemmer kan have svært ved at blive hørt og taget alvorligt, når de kommer med deres meninger. Som rettighedsskole har vi et rettighedsråd bestående primært af børn, men også af nogle voksne, heriblandt mig. Hvis nogle elever på skolen føler, at de ikke bliver hørt, arbejder rettighedsrådet med problematikken og laver handlingsplaner med løsninger, hvis noget ikke fungerer. De voksne skal blive gode til at lytte, og der er rådet en god hjælp, for det har en stor stemme på skolen. Lærere og pædagoger er generelt godt uddannet i at lytte til børnestemmer, men eleverne skal også erfare, at det nytter noget at sige noget – at der for eksempel kommer lys i kælderen, når de har sagt, at de er utrygge ved at gå derned.

Vis tillid. 
Voksne kan være forudindtagede i deres holdning til, hvad børn egentlig gerne vil have, og derfor ikke åbne over for deres ytringer. Vi lavede en opgave med børnene, hvor de skulle forestille sig, at de skulle af sted på en rumrejse og kun måtte have otte ting med. Ikke et eneste barn valgte penge eller iPads, de valgte de mest basale ting som rent vand, mad og børnerettigheder. De er ofte fornuftige og omsorgsfulde og gode til at tænke på alle de andre børns udfordringer.

Træn, træn, træn. 
Som med så meget andet handler demokrati om at øve sig – igen og igen. Og meget af det er i virkeligheden inkorporeret i dagligdagen forvejen. Når eleverne for eksempel laver projektarbejde, skal de hele tiden forholde sig til hinanden og arbejde på at turde sige deres mening og rumme andres. Læringen foregår hele tiden, så det gælder om at give dem nogle værktøjer, de selv kan bygge videre på. Hvordan er man uenig uden at slås? Hvordan siger man sin mening, selv om man er uenig med sin bedste ven? Det kan være i større eller mindre fora, for eksempel i klassens tid eller i andre sammenhænge, hvor man er samlet omkring klassen og det sociale. Børnene skal lære, at det at ytre sin mening er fint, selv om man er uenig – og takle det, når man er det. Når først de erfarer det, kommer man langt.

Involver forældrene. 
Vi opfordrer forældrene til at tale rettigheder ind i samtaler derhjemme. Hvis familien for eksempel taler om børn i andre lande, der har det svært, kan de flette ind i samtalen, hvordan demokratiet måske ikke er helt på samme måde som i Danmark, og hvordan det spiller ind på børnenes rettigheder.

Bliv rettighedsskole. 
Vi kan kun opfordre til at tage imod Unicefs tilbud. Rammen er god, fordi demokrati og ytringsfrihed er så vide begreber – som rettighedsskole har vi både en knage at hænge arbejdet op på og en køreplan. Det kan være rigtig svært, hvis man bare siger: “Nu skal I have fokus på rettigheder og demokrati”. Unicef kommer med en fantastisk guideline, forskellige undervisningsforslag, spil og læringsmanualer, tilrettet forskellige klassetrin. Derefter kan lærerne selv skræddersy forløbene og tilpasse dem kulturen på skolen.

Unicef rettighedsskoler


Unicef har lavet rettighedsskoler i England og Canada, og Sverige, Norge og Danmark er på vej. En rettighedsskole arbejder på alle niveauer – elever, lærere, ledelse og forældre – ud fra værdierne i FN’s Børnekonvention, nemlig rummelighed, respekt, tryghed, engagement og ansvarsfølelse.

Læs mere på Unicef.dk/rettighedsskoler eller mød syv elever fra rettighedsskoler her.

Valgfagsudbyderen:

“Demokrati er en livsform”

Ane Riis Svendsen, Undervisnings- og udviklingsansvarlig på Arbejdermuseet

Lær eleverne, hvad demokrati er. 
Demokrati handler ikke bare om at sige sin mening, men også om at turde gøre noget. Vi taler med eleverne om det deltagende demokrati og lærer dem, at demokrati ikke bare en styreform, men også en livsform. Mange elever har ikke nødvendigvis politiske holdninger, men de har holdninger til, hvordan de kan lide at være sammen med andre mennesker. Når de forstår, at dét også er demokrati, bliver det lettere for dem at se sig selv gøre noget, for eksempel at hjælpe til, at alle er trygge i klasserummet. Vi taler om demokratiets dna og hvor på kroppen eleverne mener, at demokratiet sidder? Hvad er det for sider af os selv, vi bruger i den demokratiske samtale og i det demokratiske møde med andre? Her svarer eleverne: “Det er i øjnene, demokratiet sidder, for det handler om at se andre!”, “Det sidder i ørerne, for demokratiet kræver, at vi lytter”, “i hjertet ,der slår”, “det er en mental bevidsthedstilstand, det er blodet, der løber gennem hele kroppen” og “Demokratiet sidder i nosserne – det kræver mod “.

Giv dem viden. 
Eleverne skal også have helt konkret viden, uden at få holdninger trukket ned over hovedet. På Arbejdermuseet har vi for eksempel særudstillingen Stop slaveri, og mange af eleverne ved ikke, at der er flere slavegjorte mennesker i dag end nogensinde. Det kan også handle om at blive en bevidst forbruger og tænke, at når der er et produkt, er der også en producent i den ene ende og en forbruger i den anden.

Gør dem trygge. 
For at turde tage ordet er man nødt til at føle sig tryg i fællesskabet. En stor del af udskolingseleverne tror ikke på, at de har holdninger, der er værd at lytte til, så rigtig meget handler om at hjælpe dem til demokratisk selvtillid ved at tage dem alvorligt. Et eksternt læringsmiljø kan give dem en ramme at være i, vi stiller genstande og tematikker til rådighed og opfordrer til refleksion. Samtidig er det vigtigt at give rum for, at en holdning også kan være at være i tvivl – eller slet ikke at have en holdning!

Skab et incitament. 
Danske unge er generelt glade og tilfredse med deres liv, ved vi fra trivselsundersøgelser, og det er jo fedt, men det kan også betyde, at de tænker om at gøre en forskel, at “det tager nogle andre sig af’. Ikke fordi de er ligeglade, men der er ikke noget, som tvinger dem til at være aktive. Debattøren Emma Holten fortalte på ungdommens folkemøde i 2016, at hun levede et sorgløst ungdomsliv, indtil hun selv blev udsat for hævnporno. Derfor appellerede hun til de unge om at tænke over, at ikke alle er i så heldig en situation, at den tillader dem at være ligeglade. Man kan godt gøre noget, som ikke er på egne vegne, i solidaritet med andre. Derfor er det en god idé at spørge eleverne: Hvad vil I sætte på dagsordenen? Solidariteten er i dem, den skal bare aktiveres.

Tag præstationen ud af den demokratiske opdragelse. 
Verden er foranderlig, og de unge ved, at de er i gang med et uddannelsesforløb til et arbejdsmarked, de ikke kender. Præstationskulturen og konkurrencen på de sociale medier overmander dem indimellem, og det kan stå i vejen for deres demokratiske deltagelse. Det er deres virkelighed, som man må tage udgangspunkt i. Et eksternt læringsmiljø kan præsentere dem for et præstationsfrit rum, hvor de ikke får karakterer, og hvor det handler om processen. Her skal de ikke arbejde for at få en god karakter, men for at udvikle sig som menneske.

Lad eleverne agere i det nære. 
Eleverne kan gøre en forskel i familien, klassen, skolen, på arbejdet, til fritidsaktiviteter – alt det, der er en del af deres hverdag. Hvis politik kun bliver “noget inde på Christiansborg”, bliver det ofte for fjernt for dem. Eleverne er typisk optaget af nære emner som mobbepolitik og trivselsregler, eller de kan aktiveres til at blive politiske forbrugere eller deltage i foreninger. Nogle af dem bliver også optaget af emner som miljø, rettigheder, lighed og flygtningespørgsmål. De vil altid være optaget af mediernes dagsordener som fx nu ligestilling mellem kønnene.

Vær uperfekte rollemodeller: 
Eleverne kan være hæmmede af ikke præcis at vide, hvad de mener. I stedet for at sige, at det er okay at være i tvivl, så vis, at det kan voksne også være. Til kommunalvalget i efteråret talte vi for eksempel med holdet om, at vi selv ikke helt vidste, hvad vi skulle stemme. Selvfølgelig uden at miste den asymmetriske relation. 

Valgfaget Unge stemmer

Unge stemmer er et valgfag om demokrati og medborgerskab til unge i overbygningen, som udbydes af Arbejdermuseet i København. Det er udviklet med udgangspunkt i folkeskolens formål og tilknytning til læringsmålene for fagene historie, samfundsfag og dansk. Formålet er, at de unge skal udvikle demokratisk selvtillid, viden og færdigheder, der gør dem i stand til at deltage i demokratiet og inspireres til kritisk stillingtagen af afklaring af egne værdier. De formål opnår eleverne ved at arbejde historisk med demokratisk deltagelse gennem museets viden og effekter, men også gennem at formulere og formidle deres egne projekter.

Læs mere på Arbejdermuseet.dk

Bogtip: Gode råd fra Clinton

I bogen It’s Your World viser Chelsea Clinton vejen for unge, der gerne vil gøre en aktiv forskel inden for problemer som fattigdom, ulighed, overgreb og miljø. Hvert kapitel er delt op i information (Get Informed!), inspiration (Get Inspired!) og direkte råd (Get Going!) til, hvad de unge kan gøre inden for de respektive områder. Selv om bogen er skrevet til amerikanske unge, kan de mange råd sagtens tilpasses danske forhold, fx i et undervisningsforløb. I kapitlet om klimaforandringer skriver Clinton bl.a. følgende råd:

1

Tal med voksne og dine venner, om klimaforandringer og genbrug, hvad du kan.

2
Køb ind hos firmaer, der har en miljøpolitik.

3
Brug genanvendelige poser og vandflasker.

4
Tag korte brusebade i stedet for lange karbade.

5
Tag udgangspunkt i dit barns nysgerrighed. Tal om det, dit barn synes er spændende eller hvad han/hun undrer sig over.

6
Etablér en klimaklub på din skole.

7
Skriv breve til de lokale politikere med ideer til, hvordan din kommune kan spare energi.

8
Lær at udregne dine egne CO2-aftryk, og lær din familie og dine venner at gøre det samme.

(fri oversættelse)
It’s Your World af Chelsea Clinton er udgivet af Penguin og fås blandt andet på Amazon

UDGIVET:  Februar 2018

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.