Vælg side

Skolen taler forbi de forældre, den gerne vil ramme 

Skoler kan have en tendens til at skære alle forældre over én kam, men forældre er ikke bare forældre. Skolens forventninger til forældrenes opdragelse og involvering passer ikke lige godt til alle, mener sociolog, Maria Ørskov Akselvoll, der har skrevet ph.d. om skole-hjem-samarbejdet. 

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JENZ KOUDAHL

Der er faktisk stor forskel på, hvordan forældre ser på opdragelse og deres rolle i barnets skolegang. Det fandt sociolog, Maria Ørskov Akselvoll, ud af, da hun som led i sin ph.d. afhandling undersøgte, hvordan forskellige forældre bruger Forældreintra og oplever skole-hjem-samarbejdet. Der var en tydelig forskel på forældrene alt efter hvor lang deres uddannelse er, viste det sig.

Uddannelsesniveauet er afgørende

Forældre med lange uddannelser byder kravene fra skolen velkommen og byder ind på skolens logik om, at de skal involvere sig i deres børns skolegang både i forhold til trivslen i klassen og deres barns læring. Forældre med kortere uddannelser kan have problemer med at leve op til skolens forventninger og synes det er stressende at skulle indarbejde læring i familielivet.

”Skoler er ofte blinde overfor, at deres krav til forældrenes engagement i skolen skaber et pres for forældre med ingen eller kort uddannelse, der måske har dårlige erfaringer fra deres egen skoletid. De har ikke nødvendigvis hverken lyst eller muligheder for at leve op til skolens forventninger. Det er uheldigt, da det som regel er disse forældres børn, som skolen gerne vil løfte med det tætte skole-hjem-samarbejde,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Fire strategier

Som led i sit forskningsprojekt har Maria Ørskov Akselvoll fået adgang til to klassers Forældreintra for at undersøge, hvilke krav og forventninger, der var til forældrene. Det var mange. I løbet af en uge skal forældrene fx øve til diktat, færdiggøre bestemte sider i matematikbogen og have et billede med fra barnets barndom, der fortæller en historie. Derudover er der opfordringer til at læse med barnet dagligt, øve tabeller, snakke engelsk, løse opgaver på Matematikfessor og lave forskellige spil og lege, der træner de faglige færdigheder. Forældrene forventes også at styrke det sociale sammenhold i klassen ved at arrangere og deltage i hytteture, legegrupper, middage og lignende.

”Forældreintra har givet grænseløse muligheder for at involvere og ansvarliggøre forældrene,” siger Maria Ørskov Akselvoll.

Forældrene har generelt set fire strategier til at håndtere skolens forventninger fandt hun ud af.

Forældre med lange uddannelser

Sådan ser de (typisk) på skole og opdragelse:

Syn på verden:

Verden er fuld af muligheder – det er en stor global legeplads og fremtiden er lys og åben. 

Drømme for børnenes fremtid:

Barnet skal udløse sit potentiale, brænde for noget eller gøre en forskel i verden. Og det er lysten, der skal drive værket.

Forældrenes opgave:

At være med til at udfolde sit barns grænseløse potentiale for læring og udvikling. Prøver at få så meget læring som muligt ind i hverdagen.

Involvering i skolen:

  • De byder kravene fra skolen velkommen og køber ind på skolens logik om, at forældre skal være aktivt deltagende i både læring og trivsel, da det passer godt til deres egne værdier og opdragelsesprojekt.
  • Er oftest på Forældreintra dagligt og får i løbet af ugen sammen med sit barn øvet diktatord, løst opgaver på Matematikfessor og øvet engelske gloser under madlavningen.
  • Deltager aktivt i forældremøder, er kontaktforældre og arrangerer sociale arrangementer for børnene og middage for forældrene.
  • De investerer generelt meget tid i deres børns skolegang.

Egen uddannelse og job:

Mellemlang- eller videregående uddannelse. De fleste har karrierestillinger og gode lønninger.

FORSKELLIGE STRATEGIER:

Forældre med ”forkantstrategien” er typen, der altid er på forkant. De gør alt hvad skolen beder om – og nogle gange lidt mere. De efterlyser mere information fra skolen om, hvordan de kan støtte op om barnets læring, opsøger selv undervisningsmaterialer og synes det er hyggeligt samvær med deres børn at lave faglige ting. Ugeplanen er uundværligt redskab for disse forældre.

Forældre med ”sorteringsstrategien” er pligtopfyldende, men udvælger de opgaver, som de synes er de vigtigste. De er ligesom ’forkants-forældrene’ gode til at scanne Forældreintras information og organisere sig, så de ikke misser noget.

Forældre med korte uddannelser:

Sådan ser de (typisk) på skole og opdragelse:

Syn på verden:

Livet har sine begrænsninger og alt kan ikke lade sig gøre. Verden er et usikkert sted, hvor man skal passe på sig selv.
Det skal forældrene forberede barnet til. 

Drømme for børnenes fremtid:

Barnet skal have et sikkert og godt fast job. Det gode liv er også andet end en karriere.

Forældrenes opgave:

  • Forældre skal give børnene kærlighed, omsorg og trygge rammer. Når bare barnet får nok kærlighed, skal han/hun nok lære det, de skal.
  • Børn skal støttes nærmere end udvikles. Blikket er i højere grad rettet mod her-og-nu, end mod fremtiden. 

Involvering i skolen:

  • De synes det er stressende at skulle indarbejde al den læring i familielivet og prøver at trække en grænse mellem skole og fritid, så skolen ikke fylder for meget. Der skal også være plads til at dyrke sport og bare sidde på sofaen og kramme. Lektier og læring er ikke noget de typisk forbinder med hygge.
  • De kan have svært ved at afkode skolens informationer og har blandt andet derfor problemer med at leve op til skolens ideal om, at forældre altid skal holde sig orienterede og handle på den information de får fra skolen og være aktivt deltagende i deres børns læring og trivsel på skolen.

Egen uddannelse og job: Kort eller ingen uddannelse. Har typisk almindelige ’8-16 jobs’ og en markant lavere indtægt end middelklasseforældrene.

FORSKELLIGE STRATEGIER:

 Forældre med ”overlevelsesstrategien” er pligtopfyldende og forsøger at leve op til skolens krav og forventninger, men har problemer med det. Nogle af dem bruger meget tid på at lave lektier med deres børn, men de kan godt synes det bliver for meget og trækker en grænse.

Forældre med ”distanceringsstrategien” er de mindst involverede. De lukker af, gør modstand og distancerer sig fra skolen, selvom de godt ved, hvad der bliver krævet af dem og mangler ofte kompetencer til at støtte barnet fagligt. 

Teksten er skrevet på baggrund af et oplæg af Maria Ørskov Akselvoll på konferencen ”Er der en opdrager til stede?” om opdragelsesansvar på Dansk Pædagogisk Universitet den 6. marts 2018. 

Udgivet: maj 2018

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.