5 råd fra Pia Callesen:

Sådan kan du hjælpe dit barn til at bekymre sig mindre

Når verden presser dit store barn, er det bedste ikke altid at snakke en hel masse om problemerne. Hjælp dit barn mod stress, pres og angst med hjælp fra metakognitiv terapi.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
FOTO: MARTIN DM, ISTOCK

Du er en moderne forælder. Du bekymrer dig om dit barns trivsel og ved, at angst, stress og depression lurer i kulissen hos unge i dag. Så når dit store barn er trist, urolig eller presset, taler du om dets følelser, opmuntrer eller prøver at ændre dets hverdag. Lyder det bekendt? Det gør det for psykolog Pia Callesen, forfatter til bogen Mod på livet. Og ifølge hende er det ikke godt.

”Vi forældre kommer uforvarende til at bære ved til det bål (af uro og frygt, red.), når vi har al opmærksomhed rettet mod teenagerens velbefindende og igen og igen opfordrer til at tale om det, tage det lidt med ro, trække sig fra travlhed og mærke efter,” skriver Pia Callesen i bogen.

Hun mener, at vi som forældre i stedet skal gå en anden vej.

”Vi skal ikke skærme og skåne. Vi skal skære ned på håndteringen af bekymringerne og op for alt det andet, som livet også er. Vi skal hjælpe de unge til at flytte deres fokus væk fra bekymringerne, så de opdager, at de kan mestre livet, uanset de bump, der kommer,” skriver Pia Callesen.

Også egentlige diagnoser kan afhjælpes ved metakognitiv terapi, men som regel ikke af forældre alene. Til gengæld er langtfra alle tilstande af mistrivsel en diagnose:

”Der er forskel på at være trist og at være deprimeret. Der er forskel på at have en periode, hvor man føler sig udenfor og afvist, og på at lide af kronisk lavt selvværd. Og der er forskel på at opleve gentagen nervøsitet i forbindelse med eksamen eller nye udfordringer og have en angstlidelse,” lyder det fra Pia Callesen.

Hun vil gerne inspirere forældre til nye veje med deres børn ud fra den metakognitive tankegang.

”I metakognitiv terapi bestræber man sig på at minimere grublerier og bekymringer, der holder tanker og følelser ved lige. Man lærer at have fokus udad mod livet og omgivelserne i stedet for indad mod sig selv. Det gør man ud fra den opfattelse, at negative tanker og følelser vil regulere sig selv med tiden, hvis de får fred til det,” står der i Pia Callesens bog.

I denne guide får du et udvalg af råd fra bogen. De kan ikke erstatte et terapeutisk forløb, så hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn har brug for det, så søg professionel hjælp.

1.
ACCEPTÉR, AT DIT BARNS FØLELSER ER NORMALE
Dit barn skal lære at rumme alle følelser og ikke blive bange for de negative. Følelser er netop kun følelser og ikke nødvendigvis udtryk for, at dit barn generelt har det dårligt i skolen eller med vennerne. Hvis dit barn føler sig udenfor, skal du altså ikke straks konkludere, at der er eksklusion i klassen. Prøv i stedet at anerkende og normalisere følelsen ved at reagere neutralt og fortælle, at du selv kender den. Spørg, hvad det handler om, men giv også barnet ro til at bearbejde følelsen.

2.
UNDERSØG, HVAD DER KAN GØRES VED PROBLEMET
Metakognitiv terapi går ikke ud på at lade som om, ingen problemer eksisterer. Reelle udfordringer kalder på reelle løsninger. Hvis dit barn for eksempel bliver mobbet, kan du hjælpe barnet ved at holde et møde med klassens voksne, lægge en handleplan sammen med barnet og sætte fokus på rare aktiviteter i fritiden. Hvis barnet er plaget af tunge tanker og ikke har lyst til noget, kan I lave en aktivitetsplan sammen og så videre. Pointen er ikke, at du skal undlade at tage hånd om problemerne, men at du skal undlade at lade dem fylde tankerne det meste af døgnet.

3.
HJÆLP DIT BARN MED AT STYRE SINE TANKER
Som mennesker har vores sind tre niveauer; på det nederste niveau rammes vi automatisk af en tanke, for eksempel om, at vi ikke er gode nok. På det mellemste niveau håndterer vi tanken. Det kan være med en mental strategi, for eksempel at gruble, slå sig selv i hovedet eller analysere sig selv. Eller det kan være en handlingsstrategi som at undgå situationer, hvor man føler mindreværd, eller dulme sig selv med mad eller serier. På det øverste niveau findes vores metakognitive overbevisninger om vores tanker og strategier. Her er nemlig et slags styresystem for strategierne, hvor vi kan vælge, hvad vi vil gøre ved tankerne – for eksempel at lade dem være og gå over af sig selv. Du kan hjælpe dit barn ved at gøre det mere bevidst om, hvad der trigger hvilke tanker, og hvilke strategier det ofte benytter. Vis tillid til, at barnet kan ændre sine strategier, og hjælp det med at øve sig.

4.
INDFØR GRUBLETID
Vi har alle brug for at tænke over vores problemer. Tricket er ikke at tænke over dem hele tiden. En nem og praktisk måde at gøre det på sammen med dit barn er at indføre fælles grubletid. Afsæt for eksempel en halv time hver dag, som er dedikeret til at samgruble, altså spekulere over, analysere, google og i det hele taget undersøge det, der plager dit barn lige nu. Resten af døgnet skal I ikke tale om problemet. Hvis det lyder for svært, kan I vende tidsforholdet om og starte med at indføre en halv times grublefri tid. Næste dag er det en time, næste halvanden og så videre.

LÆS OGSÅ: 7 forældrefejl ifølge Pia Callesen: Øger du også dit barns bekymringer?

5.
VÆR ET GODT EKSEMPEL
Få ting kan bekymre os så meget som vores børns mistrivsel. Dermed kan vi desværre selv komme til at være det værste eksempel for grublerier og bekymringer. Selv om det er svært, så prøv at flytte fokus fra fælles grublerier til fælles aktiviteter som sport, serier, koncerter eller andet rart. Anvend de metakognitive råd på dig selv, og bliv et godt eksempel, for den gamle talemåde om, at børn gør, som vi gør, ikke som vi siger – den holder stadig.

Kilde: Mod på livet. Hjælp din teenager til at mestre livet – også i modgang af Pia Callesen i samarbejde med Anne Mette Futtrup, Politikens forlag 2021

Pia Callesen har læst og godkendt indholdet i denne artikel.

Metakognitiv terapi

Blev skabt af professor i psykologi Adrian Wells fra Manchester University. Han havde forsket i, hvad der afgør, om et menneske udvikler en psykisk lidelse, arv eller miljø. Svaret var: ingen af delene. Wells fandt frem til, at det er mængden af tid, det enkelte menneske bruger på at spekulere over sine sorger og bekymringer, der afgør, om det bider sig fast og bliver til sindslidelse. I metakognitiv terapi arbejder man med at give de negative tanker mindre opmærksomhed. Det handler ikke så meget om, hvad vi tænker, men om hvordan vi reagerer på tankerne. Dermed får sindet fred til at lade følelser, oplevelser, tanker og så videre sive ud igen.