Vælg Side

”Et ungdomsliv opfattes som noget, man kan blive hægtet af” 

Når højt tempo, præstationsræs og selvvurdering går hånd i hånd, kan det blive svært at være barn eller ung. Center for Ungdomsforskning har undersøgt, hvad der bidrager til at skabe mistrivsel blandt unge i dag.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Julie er glad for at gå på sin uddannelse, har mange sociale kontakter og engagerer sig i masser af frivillige aktiviteter i fritiden. Hun elsker at have travlt, men pludselig kan hun ikke sove om natten. Hun har hjertebanken, både når hun er i gang med noget, og når hun sidder derhjemme på sin seng og egentlig skulle slappe af. Hun får angstanfald og kan ikke færdes i trafikken.

Hurtigere og mere

Julie fortalte sin historie på konferencen Tempo, trivsel og præstation – ny og klassisk udsathed i ungdomslivet, som Center for Ungdomsforskning på AAU (Cefu) afholdt i november 2021. På konferencen fremlagde Cefu resultater fra et treårigt forskningsprojekt, der har undersøgt, hvad der skaber mistrivsel hos unge i dag. Resultaterne kan groft sagt sammenfattes således:

  • Flere og flere unge mistrives, fordi det hele går hurtigere og hurtigere (acceleration).
  • De skal præstere mere og mere på flere og flere områder (præstation).
  • De har på godt og ondt et større fokus på deres eget indre (psykologisering).

Selv om Julie har forladt folkeskolen for længst, gælder de samme aspekter for skolebørn.

”Det er nøjagtig de samme mekanismer, der gør sig gældende. Nogle af de unge, vi fulgte, gik også i folkeskolen, da vi startede undersøgelsen,” siger Noemi Katznelson, professor og leder af Cefu.

%

af pigerne i 9. klasse har ofte eller hele tiden følt sig stresset den seneste måned, viste en undersøgelse fra Børns Vilkår i 2020. Pres på grund af skole, lektier og karakterer fylder meget i forklaringerne.

Acceleration: Den aldrig sluttende spiral

”Det hele går så stærkt,” siger vi indimellem til hinanden. Og det er rigtigt. Men tempoet i samfundet er ikke bare højt, det stiger også hele tiden.

”Vi skal løbe hurtigere år for år, og vi har ikke længere noget mål i horisonten, hvor vi kan slappe af og nyde vores resultater,” siger den tyske sociolog Hartmut Rosa, der var med på konferencen. Han arbejder til daglig med acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfundet og er tilknyttet Friedrich Schiller Universitet i Jena og New School for Social Research i New York.

For de unge er accelerationen meget konkret: Allerede i folkeskolen skal de leve op til bestemte læringsmål, vælge deres uddannelse tidligt, og når de kommer dertil, skal de sikre fremdrift og være studieaktive. Men ikke nok med det; de skal også have mange venner og aktiviteter i fritiden for at kunne leve op til forestillingen om et rigtigt ungdomsliv. Alle livsarenaer kalder på én gang og skaber et krydspres, og hvis de ikke hænger på, ryger de helt ud – tror de:

”Der er en oplevelse af, at et ungdomsliv er noget, man kan blive hægtet af,” siger Noemi Katznelson.

%

af forældrene vurderer, at deres barn ”ofte” eller ”hele tiden” føler sig presset over de krav og forventninger, de møder i skolen, viser ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn. Læs mere her.

Præstation: Jeg gør, altså er jeg

Accelerationen er direkte linket til præstationen. Det er nok ikke nogen overraskelse, at vores børn og unge har en oplevelse af, at de skal gøre noget helt bestemt for at leve op til samfundets krav – det skal vi jo også selv.

”I det senmoderne, neoliberale samfund skal vi hele tiden præstere og optimere. Der er hele tiden nogen, vi kan spejle os i, som gør det lidt bedre end os,” siger Mette Pless, lektor ved Cefu.

Også denne pointe underbygger tyske Hartmut Rosa.

”Vi bliver socialiseret ind i en verden, hvor vi konstant skal øge vores kapital. For de unge er det uddannelse, krop, sociale kontakter og udseende, de konkurrerer på. Vi måler alt og sammenligner os hele tiden med andre,” siger han.

Også her gælder det, at det ikke kun er de faglige krav, der tæller. Børnene og de unge skal både præstere formelt og socialt. De kan ikke gå hjem fra skole og slappe af, for præstationen fortsætter med krav om sjove aktiviteter og opslag på sociale medier, der tilsammen udgør det fulde ungdomsliv – med Hartmut Rosas ord skal ”maskinen konstant fodres.” Og selv om mange af aktiviteterne bygger på lyst, er de unge stadig ’på’ – som Julie i eksemplet ovenfor.

”Hverdagslivet er ikke et frirum for de unge. Det er svært at dele det tunge med andre, for det er ikke en del af pakken i at være en perfekt ung,” siger Mette Pless.

illus dreng står i lommeur

Også her gælder det, at det ikke kun er de faglige krav, der tæller. Børnene og de unge skal både præstere formelt og socialt. De kan ikke gå hjem fra skole og slappe af, for præstationen fortsætter med krav om sjove aktiviteter og opslag på sociale medier, der tilsammen udgør det fulde ungdomsliv – med Hartmut Rosas ord skal ”maskinen konstant fodres.” Og selv om mange af aktiviteterne bygger på lyst, er de unge stadig ’på’ – som Julie i eksemplet ovenfor.

”Hverdagslivet er ikke et frirum for de unge. Det er svært at dele det tunge med andre, for det er ikke en del af pakken i at være en perfekt ung,” siger Mette Pless.

Psykologisering: Hvorfor har jeg det sådan?

Den tredje faktor er det, Cefu-forskerne kalder psykologisering. Engang var det noget særligt at gå til psykolog eller tale med andre om det, der skete indeni. Sådan er det ikke mere. Ikke kun eliten piller i eget følelsesliv, det gør vi alle sammen, også børn og unge. De har på godt og ondt lært, at det er vigtigt, hvad der foregår i deres hoved, og at de kan udtrykke det. Men med denne fokus kommer også en risiko for, at man får et negativt forhold til sig selv, fortæller Noemi Katznelson: ”Det rige sprog og blikket for det indre kan kamme over og blive en selvvurdering,” siger hun.

De unge kigger altså indad og vurderer det, de ser; følelserne er forkerte, hvis de ikke lige passer ind med, hvordan de unge synes, de skal have det.

illu barn med garnhoved

Et overordnet problem

Acceleration, præstation og psykologisering er i sig selv ikke nok til at få de unge til at mistrives. Men tilsammen skaber de et krydspres, som kan medføre en gennemgribende angst hos de unge for at blive ekskluderet fra ungdomslivet. Det pres skal løses på samfundsplan, mener Cefu, for hverken den enkelte elev eller den enkelte skole kan stå alene med løsningen.

”Hvis vi skal gøre noget for at komme mistrivsel blandt unge til livs, kan psykologsamtaler slet ikke stå alene. Dette løses ikke på individniveau,” siger lektor Mette Pless.

Men hvordan løses det så?

Cefu peger i deres undersøgelse på fire faktorer, der gør en positiv forskel helt overordnet: 

  • Ned med præstations- og tempokrav i uddannelserne, herunder også folkeskolen
  • Flere muligheder for ikke at tage den lige vej ud i voksenlivet
  • Fleksible rammer på uddannelserne med fokus på både faglighed og trivsel
  • Adgang for alle unge til et aktivt fritidsliv

For de børn og unge, der allerede har det svært, skal der lidt andre ting til, nemlig:

  • Fleksibilitet og smidighed på uddannelserne – mulighed for at gøre det i sit eget tempo
  • Nem adgang til støtte på uddannelsen, når der opstår udfordringer
  • Individuelle psykologforløb uden ufleksibel udløbstid – det handler om den enkeltes behov
  • Mulighed for at tale med andre unge, arrangeret af de voksne

Med andre ord: lavere tempo, mindre fokus på præstation og mere fællesskab. Og selv om den enkelte skole ikke kan løse hele problemet, kan der godt gøres noget lokalt:

”Læreren kan gøre meget for at sikre, at klasserummet er et sted, hvor man som elev kan være på forskellige måder og tage det i forskellige tempi. For et barn eller en ung kan det betyde alverden, hvordan man bliver mødt og rummet, og hvordan man taler med dem om deres præstationer,” siger Noemi Katznelson:

”Og hvis det så alligevel går galt, skal man have et blik for det og et beredskab til at samle det op.”

For Julie handlede vejen tilbage til trivsel om at lære at dosere sig selv bedre og ikke tro, hun skal være på alle steder på en gang. Den erfaring vil hun gerne bringe videre.

”Vi skal være bedre til at snakke om, at der ikke er én rigtig måde at være ung på,” siger hun.

Børn og unge trives dårligere

  • 23,8 procent af 16-24-årige kvinder oplever psykisk mistrivsel. Det tilsvarende tal for mænd i samme aldersgruppe er 12,9 procent. I 2010 var tallene hhv. 16 procent for kvinder og 8 procent for mænd.
  • 36 procent 19-årige piger og 16 procent drenge har på et tidspunkt haft mindst en psykisk lidelse.
  • Næsten hver femte i 10-24-års-alderen føler sig ofte stresset, og forekomsten er dobbelt så høj i de laveste socioøkonomiske grupper.

Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil, Børn og Unge i Danmark fra VIVE, Due et al.

NY UDSATHED er et treårigt forskningsprojekt for Center for Ungdomsforskning med støtte fra Det Obelske Familiefond. Forskerne søger svar på, hvorfor stadig flere unge inden for flere socialklasser rammes af psykisk mistrivsel og risiko for udsathed. 2.080 unge i alderen 16-25 med en bred vifte af problemer, fra kærestesorg til egentlige diagnoser, deltog i undersøgelsen, som blev gennemført gennem både spørgeskema og interview.

Se mere på Cefu.dk

Udgivet: januar 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.