Hvad hjælper, når unge mistrives?

Afhængigt af, om unge mistrives i kort tid på grund af et konkret problem, eller de i lange perioder ikke har det godt, skal der forskellige former for støtte til. Center for Ungdomsforskning har set på, hvad der hjælper i fire forskellige slags mistrivselsforløb hos unge.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOS

Forbigående mistrivsel

Kendetegn:

• Mistrivsel går over igen
• Kort, men voldsomt dyk, der rammer på både oplevelse og funktion (hvordan de har det og hvad de kan)
• Genvinder funktion og trives mere og mere

Det hjælper:

• Nære relationer med en høj grad af stabilitet
• Generel trivsel i skole eller uddannelse
• Socialt netværk med tætte og måske langvarige venskaber
• Økonomiske ressourcer i familien til hurtig psykologhjælp (ofte uden om det offentlige)

30 %

af pigerne i 9. klasse har ofte eller hele tiden følt sig stresset den seneste måned, viste en undersøgelse fra Børns Vilkår i 2020. Pres på grund af skole, lektier og karakterer fylder meget i forklaringerne.

Afgrænset mistrivsel

Kendetegn:

• En afgrænset udfordring som fx angst eller opmærksomhedsforstyrrelse.
• De unge rammes på både oplevelse og funktion (hvordan de har det, og hvad de kan) og er ofte længe væk fra skolen.

Det hjælper:

• Hjælp fra skolen til at få problemerne under kontrol.
• Stabilitet og tæt støtte fra familien.
• Inkluderende og rummelige skolefællesskaber, fagligt og socialt.
• Konkret støtte til at håndtere sociale og faglige udfordringer i skolen.
• Adgang til professionel hjælp (psykolog).

LÆS OGSÅ: Forældreundersøgelse: Hvert tredje barn føler sig presset af krav i skolen

Tilbagevendende mistrivsel

Kendetegn:

• Forløb, der veksler mellem trivsel og mistrivsel.
• Perioder helt væk fra uddannelse på grund af mistrivsel.

Det hjælper:

• At være i uddannelse og klare sig godt.
• Uddannelsen nedtoner præstation.
• Et godt socialt netværk.
• Adgang til professionel hjælp (psykolog).
• Forbedret relation til deres forældre.

26 %

af forældrene vurderer, at deres barn ”ofte” eller ”hele tiden” føler sig presset over de krav og forventninger, de møder i skolen, viser ny undersøgelse fra magasinet Skolebørn.

Vedvarende mistrivsel

Kendetegn:

• Mistrivslen starter tidligt, men overses i skolen, så barnet ikke får støtte.
• Rammer både på oplevelse og funktioner.
• Svært for både børn og forældre at overskue, hvor man kan søge hjælp.

Det hjælper:

• At opleve, at man kan mestre noget med god tid og rum til læring.
• Blive inviteret ind i fællesskaber.
• Støtte fra forældre.
• Hurtig adgang til professionel hjælp, som fortsætter og hænger sammen.
• Hjælp til både psykiske udfordringer og hverdagsproblemer.

Kilde: Center for Ungdomsforskning – ved konferencen Tempo, trivsel og præstation – ny og klassisk udsathed i ungdomslivet

LÆS OGSÅ: Tanker er som myggestik. Vi skal lære at lade dem være i fred

• 23,8 procent af 16-24-årige kvinder oplever psykisk mistrivsel. Det tilsvarende tal for mænd i samme aldersgruppe er 12,9 procent. I 2010 var tallene hhv. 16 procent for kvinder og 8 procent for mænd.
• 36 procent 19-årige piger og 16 procent drenge har på et tidspunkt haft mindst en psykisk lidelse.
• Næsten hver femte i 10-24-års-alderen føler sig ofte stresset, og forekomsten er dobbelt så høj i de laveste socioøkonomiske grupper.

Kilder: Den Nationale Sundhedsprofil, Børn og Unge i Danmark fra VIVE, Due et al.

Udgivet: JANUAR 2022