Vælg Side

”Min datter fik smerter, fordi hun ikke kunne præstere det, de ville have hende til i skolen.”

Flere og flere forældre ringer, fordi deres børn er brudt sammen af præstationspres, fortæller leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning i podcasten Spørg om Skolebørn. Her møder vi også en mor, der har oplevet netop dét og en forsker, der har undersøgt, hvilket pres der kan være i en almindelig skoleklasse.
Her får du et uddrag af podcasten.

REDIGERET AF: MAJ CARBONI
FOTO: ISTOCK

Rikke, Forældrerådgivningen
“Når forældrene ringer til os, er børnene oftest brudt sammen, har måske fået angst og har svært ved at komme i skole. Det bliver en ond spiral for børnene, fordi de så i endnu højere grad føler, at de ikke kan slå til.” 

Mor
“Jeg har en pige, der i anden klasse får rigtig mange fysiske smerter. Vi finder ud af, at det er fordi, hun ikke kan præstere det, de gerne vil have hende til i skolen. Vi talte meget med lærerne om, hvad vi kunne gøre for at få hende med, og hvor vi kunne skrue på forventningerne til, hvad hun skulle nå på et skoleår. I dagligdagen haltede det dog lidt med det, vi aftalte på møderne. Hun spejlede sig i de andre elever og følte sig som en idiot, fordi de andre forstod, hvad læreren sagde. På et tidspunkt blev presset så stort, at hun bare sagde nej til alt. For at få fokus på, hvad der var godt i skolen, prøvede vi selv at indføre kinabøger, hvor hun kunne tegne de gode oplevelser, fordi hun er visuel og har lettere ved at tegne end at skrive. Men det oplevede vi heller ikke, at der var tid til i skolen.”

Rikke, Forældrerådgivningen 
“Fra de forældre, der ringer til os, kan jeg genkende det her med, at man forsøger at famle lidt i blinde med nogle små indsatser som fx den her kinabog. Mange forældre forsøger i lang tid at skolen i tale for at få dem til at handle på den mistrivsel, de oplever hos deres barn, men ofte bider skolen først for alvor, når barnet er i så stor mistrivsel, at det er svært at lave en indsats. Derfor er mit råd til skolerne at tage forældrene alvorligt, når de henvender sig med en bekymring – også selvom de ikke selv deler den bekymring. Mistrivslen kommer ofte til udtryk derhjemme, fordi barnet holder på sig selv i skolen,hvis man fra start af lytter på forældrene, kan man måske fange nogle af de her udfordringer tidligere.”

Lise, forsker
“I det forskningsprojekt, der hedder Skolens børn, fulgte vi undervisningen i 6 skoleklasser gennem hele skoledagen i 5-8 uger, og noget af det, der ramte os var, hvor mange gange i løbet af en dag børnene bliver evalueret på forskellige måder. Det drejer sig eksempelvis om de nationale test, faglige selvevalueringer, men også børnenes trivsel og sociale relationer bliver evalueret.”

Mor 
“Det ender faktisk med, at skolen kaster håndklædet i ringen, fordi min datter er så meget i præstationspres, at de ikke mener, at de kan lære hende noget. Vi får hende derfor på specialskole, hvor de finder ud af, at hun egentlig er en hel normal pige med en IQ, der er alderssvarende. Men fordi hun har været så presset af at skulle lære det og det indenfor et bestemt tidspunkt, kunne hun ikke følge med i sin klasse. Hun skulle have noget mere line, og det fik hun så på specialskolen.”

Andy, vært 
“Det viser sig her, at pigen faktisk godt kan, men bare ikke i det tempo, som skolen ligger an til. Er der nogle andre løsninger end at flytte barnet til en specialskole, hvor kulturen er en anden og hvor tiden er bedre?”

Lise, forsker 
“Det er der måske ikke i den konkrete situation, fordi pigen på det her tidspunkt er så stresset, at der er brug for, at hun får en pause. Men det vidner jo om, at vi skal tænke over, hvordan vi arbejder med faglige og sociale mål i skolen. For mest af alt, så handler skole jo om at give eleverne oplevelser af at kunne lykkes med noget og kunne mestre de opgaver, de bliver mødt med. Vi har brug for, at børnene engagerer sig og oplever glæde ved det, de beskæftiger sig med i skolen. Da vi i vores forskningsprojekt observerede skoledagene, så oplevede vi forskellige forløb med fx teater eller skak, hvor eleverne var fordybet i et fælles indhold. I disse forløb arbejdede eleverne både med faglige mål og med trivsel, men det virkede ikke som om, at eleverne havde en oplevelse af at skulle præstere noget bestemt, fordi de var optagede og engagerede i noget fælles med hinanden. Dér oplevede vi, at trivsel og faglighed gik op i en højere helhed.”

Rikke, Forældrerådgivningen 
“Forældrene til de her børn med præstationsangst nævner ofte, at deres barn er marginaliseret i klassens fællesskab. Det kan både være fagligt, men også socialt. Og det er jo fællesskabet som skal bære det, når det bliver svært. Så jeg tænker, at noget af svaret på de her udfordringer skal findes i at have tid og mulighed for at arbejde med klassens fællesskab både fagligt og socialt.”

Spørg om Skolebørn er en podcast produceret af Københavns Professionshøjskole og Skole og Forældre. Projektet er støttet af Trygfonden. I løbet af foråret kan du finde alle 12 podcasts i serien på www.skoleborn.dk/podcast eller hvor du normalt finder din podcast.

I denne udgave af Spørg om Skolebørn deltager:

  • Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen i Skole og Forældre.
  • Lise Aagård Kaas, lektor ved Københavns Professionshøjskole og medforfatter til bogen Jeg må være den dummeste i klassen, der er skrevet på baggrund af hendes forskningsprojekt Skolens børn.
  • Vært Andy Højholdt, lektor ved Københavns Professionshøjskole og analytisk journalist.

I podcasten kan du også høre, hvilke erfaringer de har på Maglegårdsskolen i Gentofte. 

OPLEVER DIT BARN UDFORDRINGER MED SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Udgivet: januar 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.