Se skønheden i det
uperfekte og giv slip på
perfektionismen

”At brande sig selv på de sociale medier og fremstå så perfekt som muligt bliver mere og mere vigtigt for børn og unge. Førhen var det primært i udskolingen og på ungdomsuddannelserne, men nu er det også til stede på mellemtrinet,” siger Lykke Møller Kristensen. Hun er journalist og har gennem ti år interviewet over flere hundrede børn og unge samt besøgt mere end hundrede forskellige skoler for at blive klogere på børn og unges digitale adfærd. På denne baggrund har hun skrevet bogen Dit digitale barn – har brug for en voksen.

Perfekthedskulturen øger presset

Udviklingen af sociale medier har gjort det nemmere at eksponere sig selv og spejle sig i andre menneskers liv, hvilket har øget presset for at fremstå perfekt, mener Lykke Møller Kristensen.

”Det er ganske naturligt, at børn og unge spejler sig i andre og her er fx Instagram perfekt opbygget til at opsøge spejling og anerkendelse gennem de mange billeder,” siger hun.

Muligheden for at redigere billederne på sociale medier kan også være med til at fremme en perfekthedskultur. Mere end hver tredje pige i 6. og 9. klasse har redigeret billeder af sig selv, som de ligger på sociale medier. Og omkring halvdelen af pigerne i 6. og 9. klasse har valgt at slette et eller flere billeder, hvis de ikke har fået de fornødne likes, kommentarer eller hjerter. Det viste en spørgeundersøgelse blandt 1.820 tilfældigt udvalgte elever på 6. og 9. klassetrin, som Børns Vilkår og Trygfonden stod bag i 2020. Rapporten konkluderer, at eleverne føler sig pressede af forventningerne fra dem selv og omverdenen om at skulle fremstå perfekt.

Italesæt perfekthedskulturen

Ifølge Lykke Møller Kristensen vil den nemmeste løsning på problemet være at slukke for de sociale medier – eller mindske forbruget. Det er dog ikke nødvendigvis så let i den verden, vi lever i. Derfor er det vigtigt, at vi voksne går i dialog med børn og unge om behovet for at fremstå perfekt og konsekvenserne af det.

”Hvis der for eksempel er én, som viser et billede af en pige på Instagram, der ser godt ud, kan man jo påpege:  ́Ja, det kan godt være, men hun har nok også brugt femten timer på at lægge make-up og redigere billedet.’,” siger hun.

Man kan også finde inspiration til at udfordre perfekthedskulturen i den gamle japanske filosofiske tankegang kaldet wabi-sabi, foreslår master i positiv psykologi, Sanne Østergaard Nissen. Hun har over tolv uger testet en række mentale værktøjer til at bekæmpe den perfektionisme, som unge studerende oplever og skrevet bogen Skønheden i det uperfekte – Hvordan vi slipper fri af tidens perfekthedskultur?

”At se skønheden i det uperfekte” er den bedste danske oversættelse af wabi-sabi. Det handler om at blive bevidst om, at ingen er perfekt og finde skønheden i sine fejl og mangler i stedet for at jagte en utopisk illusion. Det kan fx være wabi-sabi at se rynkerne i panden som et godt levet liv fremfor noget forfærdeligt. Hullet i bukserne kan lappes og give dem et nyt look og brugspletterne på sofaen giver blot patina til boligen.

Wabi-sabi er hverken et vidundermiddel eller noget, der kommer fra den ene dag til den anden, men en ny måde man kan træne sig selv og sine børn i at se verden på.

”Gør det til noget almindeligt, at det er okay at tale om svære ting og vise, at ikke alt er perfekt i ens liv. Hermed kan tabuet nedbrydes, og det er sundt at se, at facaden også kan krakelere hos andre. Hvis det lykkes at give slip på de perfektionistiske tanker, kan det give en indre ro, hvor man er mere til stede og engageret i nuet, men også bare et øget selvværd,” forklarer Sanne Østergaard Nissen.