Forældrerådgivningen om skolevægring:

“Få hjælp så hurtigt som muligt”

Jo længere et barn er væk fra skolen, desto sværere er det at vende tilbage. Uanset årsag til skolevægring gælder det om at få hjælp med det samme. Og du må gerne bede om hjælp flere steder på én gang, råder lederen af Skole og Forældres Forældrerådgivning.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Det starter måske med ”jeg har ondt i maven”. Fortsætter med ”jeg har ikke lyst til at gå i skole” og kulminerer med ”jeg vil IKKE” – dag efter dag og uge efter uge, til fraværet er blevet højt. Skolevægring – altså det, at barnet nægter at gå i skole over en længere periode – er et problem, som en del forældre henvender sig til Skole og Forældres Forældrerådgivning om.

”Antallet af henvendelser om skolevægring steg meget i 2020. Nu har det stabiliseret sig, men tallet er ikke faldet,” siger Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen.

Men hvad handler skolevægring egentlig om, og hvordan starter det?

”Ofte er det et sammensurium af årsager. Typisk har barnet været i mistrivsel i en længere periode. Barnet er måske udfordret i sin læring, socialt eller med en enkelt ting som struktur eller larm, og samlet set bliver det så presset, at det ikke magter at komme i skole,” siger Rikke Alice Bille.

Ikke pjæk

Tid er en vigtig faktor, understreger hun. Jo længere der går, desto værre bliver det.

”Ofte er der en stor forsinkelse, når systemet går i gang. Og jo længere, der går uden indsats, desto værre bliver det. Når barnet først er væk fra skolen og får lindring fra det, der presser i skolen, er det meget svært at komme tilbage igen,” siger Rikke Alice Bille:

”Nogle gange har barnet angst eller andre problemer i forvejen, og mens barn og forældre venter på hjælp, eskalerer problemet og ender med skolevægring. Op mod 20 procent af børn med skolevægring har for eksempel en uopdaget autisme.”

Ifølge Rikke Alice Bille kan skolevægringen også starte fra den ene dag til den anden. Det betyder ikke, at du automatisk skal tænke ’skolevægring’, hvis du opdager, at dit barn har pjækket et par gange.

”Børn, der pjækker, skjuler det ofte for forældrene. Men hvis de har skolevægring, skjuler de det ikke. De beder faktisk ofte om hjælp. Det er jo børn, som har lyst til at være derhjemme, og tit er de stressede,” siger Rikke Alice Bille.

LÆS OGSÅ: Back2School: Det er dumt ikke at bruge de metoder, vi ved virker”

Tag mistrivslen alvorligt

Så hvad gør du, hvis dit barn ikke vil i skole? Skal du presse på og få det af sted?

”Skældud, straf og konsekvens virker ALDRIG! Jeg vil ikke anbefale, at man presser et barn, der ikke vil i skole, for der er altid en grund til, at barnet siger nej,” siger Rikke Alice Bille.

Tværtimod skal du tage barnets mistrivsel alvorligt og insistere på at få hjælp, siger hun.

”Du skal selvfølgelig starte med at gå til skolen med din bekymring, men du skal ikke sidde og vente på, at skolen gør noget,” siger Rikke Alice Bille og fortsætter:

”Ofte har skolen meget stort fokus på, at fraværet skal ned, og løsningen er, at barnet skal tilbage i skole, men det kan barnet jo netop ikke,” siger hun.

Rikke Alice Bille opfordrer derfor til, at I både kontakter PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), jeres sagsbehandler i kommunen og eventuelt jeres egen læge.

”Man må gerne spille på mange heste på én gang. Som forælder kan det være svært at vurdere, hvilken hjælp barnet har brug for. Måske skal det udredes for autisme, og det kan både PPR, sagsbehandler og ens egen læge vurdere,” siger Rikke Alice Bille.

Både du og barnet kan gå direkte til PPR og bede dem lave en PPV (Psykologisk Pædagogisk Vurdering). PPVen beskriver barnets behov og er derfor nødvendig, hvis der skal bevilges ressourcer og laves indsatser. Jeres egen læge kan hjælpe ved at sygemelde barnet på grund af stress, depression eller angst, stress.

”Når barnet har en sygemelding, er det ofte nemmere at få skolen til at give sygeundervisning, og det er vigtigt for, at barnet ikke falder yderligere bagud fagligt,” siger Rikke Alice Bille.

Tilsvarende kan sagsbehandleren hjælpe med, at du som forælder kan søge erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, hvis du har måttet være hjemme med dit barn.

“Råb systemet op så tidligt som muligt, se endelig ikke bare se tiden an,” råder Rikke Alice Bille.

LÆS OGSÅ: Rasmus Edelberg: Skolevægring kræver fælles indsats

En vifte af hjælp

Hvordan barnet skal hjælpes, er der ikke én model for.

”Hvis der er noget fælles for børn med skolevægring, så er det, at problemerne er komplekse,” siger Rikke Alice Bille:

”Nogle børn skal blot have en voksen, de kan gå til i skolen, andre har brug for en massiv indsats med forskellige former for støtteforanstaltninger. Derfor kan det være en god ting, hvis PPR gerne vil lave observationer eller test, eller socialforvaltningen peger på, at en børnefaglig undersøgelse er en god idé. For det kan give adgang til den hjælp, barnet har brug for. Og man har altid ret til at sige nej, hvis man ikke synes, at det er den rette hjælp.”

Husk også at passe på dig selv, hvis dit barn lider af skolevægring. For du er på hårdt arbejde.

”Man skal være projektleder, psykolog og behandler for sit eget barn og har jo ofte også fuldtidsarbejde og måske andre børn. Det kan ende med hele familier, der bryder sammen, børnenes udvikling går i stå, og det kan tage årevis at komme sig oven på det,” siger Rikke Alice Bille.

Hun anbefaler, at du finder en ven i form af en lærer eller pædagog på skolen, som ved, hvad det drejer sig om, så du ikke står helt alene.

LÆS OGSÅ: Børn tabes i systemet og forældrene lades i stikken