Vælg side

Sådan hjælper du dit angste barn

Som forælder kan du selv hjælpe dit barn af med sin milde til moderate angst. Det kræver ikke den store psykologeksamen, men blot nogle få gode værktøjer. Her får du de bedste råd fra lederen af Center for Angst ved Københavns Universitet.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN

1. Afdæk problemet

Angst er, når dit barn er så bange for noget, at det hindrer barnet i sin dagligdag – og når det handler om noget urealistisk. Derfor er det godt at starte med at undersøge, om der er noget reelt, som udløser barnets symptomer eller adfærd. Er barnet ensomt eller bliver det mobbet i skolen? Har det indlæringsvanskeligheder, som giver det mange negative oplevelser i skolen? Er der måske endda en anden psykisk lidelse på spil? For eksempel kan en let autisme forveksles med social angst, fordi barnet på spektret har svært ved at aflæse sociale kontekster. Endelig kan det være værd at få undersøgt barnet hos lægen, hvis det har fysiske smerter – så har du ro i sjælen, når du skal til at stå fast over for et måske grædende barn, der ikke vil i skole på grund af har ondt i maven eller hovedet.

Kort sagt: Vær sikker på, at dit barn lider af angst, og at der ikke er noget andet galt – er der det, skal det andet fikses, ikke barnet. 

2. Stop undgåelsen, start optrapningen

Når et barn er angst, vil det forsøge at undgå det, som det er bange for. Enten praktisk/fysisk – barnet vil ikke i skole, vil ikke fremlægge fra klassen eller vil ikke skilles fra mor om morgenen – eller mentalt: barnet vil ikke tale om det, som det er bange for. Forskningen viser, at undgåelsen skal brydes, hvis angsten skal overvindes. På psykologsprog hedder det at eksponere, det vil sige at blive udsat for det, man er bange for. Men det skal ske roligt og gradvist; barnet skal ikke bare smides ud på dybt vand uden at kunne svømme. Start med at snakke om, hvad barnet kan lige nu: Måske kan det ikke gå i skole. Så kan I arbejde med, at du sidder udenfor klassen med åben dør i en periode, hvorefter døren lukkes, og til sidst går du på arbejde. Husk, at der fra starten skal være en plan for udfasning af særreglen. På samme måde kan I aftale en optrapning af andre ting, barnet er bange for, for eksempel af holde oplæg for klassen eller være sammen med mange mennesker. Se det som en trappe, hvor barnet skal op ad ét trin ad gangen.

 

LÆS OGSÅ: Op til hvert tiende barn vil få en angstlidelse i barndommen

3. Kommuniker tydeligt

Det danske sprog er desværre fuld af faldgruber for et angst barn, for vi ved fra forskningen, at tvetydig kommunikation opfattes truende af de angste børn. Hvis du for eksempel siger: ”Det går sikkert, ik’ skat?” så hører det angste barn det som, at du, der er voksen og burde have styr på tingene, ikke helt ved, om det går. Fordi du formulerer beroligelsen som et spørgsmål og ikke som et udsagn. Du skal med andre ord være meget klar i spyttet, når du kommunikerer med dit angste barn, så det ikke får mulighed for at tolke dit budskab negativt.

4. Stil alderssvarende krav

Et angst barn kalder på vores beskytterinstinkt, og det kan føre til, at vi holder op med at stille krav, ikke bare om det, barnet er bange for, men også om andre ting. Alt sammen i bedste, beskyttende mening. Men det er desværre en gigantisk bjørnetjeneste at gøre barnet, for de lave krav får barnet til at føle, at det ikke kan noget, og en lav mestringsfølelse er vedligeholdende for angsten. Derfor er det vigtigt, at du bliver ved med at stille alderssvarende krav til dit angste barn. Selv om det ikke kan gå i skole, skal det stadig hjælpe til derhjemme. Og selv om barnet ikke kan holde oplæg i skolen (lige nu), kan det godt gå på fritidshjemmet. Hvis tingene bliver mudret sammen, og barnet derfor ikke får erfaringer med at kunne mestre hverdagssituationer, bliver det endnu mere angstfyldt.

ER DU BEKYMRET FOR OM DIT BARN HAR ANGST?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

 

5. Styr din egen adfærd

Som forældre kommer vi i det hele taget nemt til at køre med på vores børns angst. Måske tjekker du Aula hver morgen for at se, om der skulle være vikar i nogle af barnets timer, og skynder dig op på skolen for at informere vikaren om barnets særregler, hvis der er. Du gør det naturligvis for at skåne dit barn for det, du ved er så ubehageligt for det, men i virkeligheden er det bedste, du kan gøre, ikke at skåne barnet, men lære det at håndtere verden, som den er (efter at du har sikret dig, at verden er okay, se punkt 1 i denne guide!). Så undlad at trusselsfokusere på dit barns vegne, men vis barnet, at verden ikke er så farlig, som det tror. 

6. Søg hjælp, hvis det ikke virker

I langt de fleste tilfælde er det nok, at du arbejder med dit barns angst selv, og du kan ikke komme til at gøre det værre, men i nogle tilfælde virker det bare ikke. Hvis du har prøvet systematisk i et par måneder uden at dit barn er blevet mindre angst, eller tilstanden er blevet værre, kan du søge hjælp på skolen, hos PPR, hos en psykolog eller i andre kommunale eller private behandlingstilbud. Angst kan behandles, så der er ingen grund til, at et barn skal have en begrænset hverdag på grund af angst.

Kilde: Sonja Breinholst, leder af Center for Angst ved Københavns Universitet.

Har dit barn brug for hjælp?

Center for Angst ved Københavns Universitet har et behandlingstilbud, Få STYR PÅ angsten. Det går ud på, at du som forælder får to gange to timers workshop og derefter får en manual og går hjem og arbejder med dit eget barns angst. Nogle kommuner henviser til behandlingen, så kontakt PPR for at høre, om din kommune har det tilbud. I 2020-2021 kører centeret desuden et forskningsprojekt for at undersøge, om forældre kan nøjes med manualerne. Derfor kører der to grupper parallelt, en der får workshop og manualer, og en der kun får manualer. Vil du være med i dette projekt ganske gratis, kan du kontakte centeret direkte. Endelig er det muligt at købe sig til behandlingen som privatbetaler.

Læs mere og kontakt centeret her.

Podcast om angst

Med podcastserien “Børn og unges kamp med angsten” vil Foreningen for børn med angst udbrede viden og nedbryde fordomme. I fire episoder møder vi både børn, unge og forældre, som har angst tæt inde på livet, og forskellige eksperter og behandlere giver input til, hvordan vi kan håndtere angsten. Hør dem her 

Foreningen for børn med angst afholdt den 6.3.2021 en online-konference om børn og unge ed angstproblematikker med deltagelse af blandt andet Peter Lund Madsen. Du kan se den på Youtube her. 

Hvilken type angst kan skolebørn få?

INDSKOLING

Separationsangst (6-8 år*): Barnet er bange for at være væk fra sine omsorgspersoner, fordi det frygter, at der kan ske noget med barnet selv eller omsorgspersonen. Det kan have svært ved at blive afleveret i skolen om morgenen og kan ikke overskue at være alene i skolen en hel dag. Barnet reagerer med ikke at ville af sted.

Specifikke fobier (7-9 år): Barnet er bange for bestemte ting eller situationer, for eksempel edderkopper, mørke eller at flyve. Angsten gælder både den reelle situation og tanken om det; nogle børn er så bange, at bare det at tale om det eller tænke på det skaber angst. Det reagerer med at græde, klynge sig til sine forældre eller stivne, når det bliver udsat for det, det er bange for. 

MELLEMTRIN

OCD, tvangshandlinger og -tanker (9-12 år): Barnet er ‘nødt’ til at udføre de samme, tilsyneladende meningsløse, handlinger igen og igen og/eller oplever tilbagevendende tanker, som det ikke kan stoppe eller regulere, ofte med et ubehageligt indhold.

Generaliseret angst (10-12 år): Barnet er overdrevent bekymret for alt, hvad der sker og skal ske i fremtiden. Det kan handle om alt fra skolearbejdet til lejrskolen om et halvt år, om at have venner med hjem på besøg eller selv være ude og besøge venner. Barnet tænker og siger ofte ‘hvad nu hvis’ og har brug for at blive beroliget.

UDSKOLING/UNGDOMSUDDANNELSE

Social angst (14-16 år): Barnet er bange for at omgås andre mennesker, især fordi det frygter at blive negativt evalueret. Barnet tør ikke stille sig op foran klassen og sige noget eller tør måske slet ikke række hånden op.

Panikangst (15-18 år): Den unge får pludselige, voldsomme angstanfald uden grund. Mellem anfaldene bekymrer den unge sig om, hvorfor det fik angst sidst, og hvornår det mon får angst igen.

Agorafobi (16 år): Den unge er bange for store menneskemængder og åbne pladser, fordi han eller hun er bange for at få det dårligt og/eller ikke kunne komme væk.

*Alderen angiver den gennemsnitlige debutalder for den givne type angst, men man kan sagtens have de forskellige typer angst i andre aldre. For eksempel kan man også have separationsangst som voksen, så vil det bare typisk være ens kæreste, man ikke kan være væk fra.

Udgivet: februar 2021

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.