Vælg side

Forældre må selv finde vej i systemjunglen

PPR, PPV, VISO og §50. Det er op til forældrene selv at finde rundt i en labyrint af forkortelser, forvaltninger, forundersøgelser, paragraffer og regler, hvis de har brug for støtte til deres barn med særlige behov eller skolevægring. Det er en af de største udfordringer i forløbet, fortæller forældre, der føler sig magtesløse.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Det er svært at være forælder til et barn, der mistrives i sådan grad, at det ikke kan komme i skole. Og samtidig forsøge at passe sit arbejde. Oven i det kommer så det ufrivillige job som tovholder og projektleder i et komplekst system for at få den nødvendige støtte til barnet. Mange forældre til børn med særlige behov sidestiller den opgave med et fuldtidsjob.

”Forældrene fortæller om et omfattende og vanskeligt arbejde med at koordinere mellem de mange aktører, som de oplever, at de selv skal løfte for at sikre fremdrift,” skriver Børns Vilkår i deres rapport Skolens Tomme Stole om skolefravær. Samme billede tegner sig i interviewene med 32 forældre til børn med bekymrende skolefravær, der er en del af en kommende undersøgelse fra Aarhus Universitet.

”Forældrene har vanskeligt ved at danne sig et overblik over mulighederne i ”systemet”, og arbejdsfordelingen i sagen. Det har klart været en frustration, der står på toppen af listen hos forældrene,” fortæller professor Klaus Nielsen, der står bag undersøgelsen. Her fortæller en mor til en dreng i 6. klasse fx:

”Jeg har simpelthen ikke kunnet finde ud af, hvem jeg har skullet kontakte, og hvem der sørger for hvad, hvem der sætter hvad i gang, hvad er PPR – og skal de på banen, og hvornår, og hvem sørger for det? Og udredninger, og BUC, altså det flyver lidt rundt med fagord og forskellige instanser, som er meget svære at navigere rundt i, når man ’bare er en forælder’.”.

”Det har hele tiden været sådan, at vi også selv har skulle tage notater og skrive referat og holde folk op, på alt det de nu skulle, og møder-mig-her og ”hvad så nu?” og ”hvad har vi ret til?”, ”hvad har barnet ret til?”
Mor til barn med skolefravær i interview med Børns Vilkår

Ingen ressourcer til professionelle tovholdere

Selvom forældre på tværs af en række forskellige fraværsundersø- gelser påpeger problemet med, at de efterlades med ansvaret for processen, burde det ikke være sådan, påpeger Skole og Forældres Forældrerådgivning.

I den forskningsbaserede fraværsindsats Back2School, der er udviklet på Aarhus Universitet, er det psykologer i PPR, der overtager rollen som tovholder. Det fungerer ifølge evalueringen godt, men i dagligdagen er PPR overbelastet og derfor svære at få i tale, oplever mange forældre.

”Jeg har fx selv ringet hver dag i en hel uge til PPR uden at være i stand til at komme igennem til dem. Man får mistanke om, at de er så få medarbejdere, at de ikke kan nå at løse deres opgaver” fortæller Claus Nielsen fra Skole og Forældre Aalborg.

Også i PPR selv oplever psykologer, at der ikke er ressourcer nok.

”Tid er den største udfordring for PPR i det hele taget,” sagde en medarbejder fra PPR i Århus til en konference om skolefravær arrangeret af Århus Universitet. Hun fremhævede netop muligheden for at være tovholder for familierne som en af de vigtigste elementer i Back2School-projektet, men kunne også fortælle, at det var der kun mulighed for, fordi de fik tildelt ekstra tid i forbindelse med projektet.

”Man kan godt have en oplevelse af, at selvom man gør, hvad man kan, så føles det ikke tilstrækkeligt,” sagde hun på konferencen.

MISTRIVES DIT BARN I SKOLEN?
Ring til Forældrerådgivningen på 70 25 24 68

Barnet bliver kastebold mellem instanser

Forældrenes job som tovholder bliver ikke nemmere af, at de savner bedre råd og vejledning fra de fagfolk, de møder om deres barns skolefraværssag, påpeger Børns Vilkår.

”De oplever, at de står alene med ubesvarede spørgsmål om, hvad den bedste løsning er for deres barn. Forældrene peger selv på, at de fagfolk, de har mødt, ofte mangler viden om årsagerne bag, og løsninger på, skolefravær. Særligt viden om børn med udviklingsforstyrrelser eller angst, og det rette behandlingsforløb hertil, går igen i fortællingerne,” skriver de.

En anden udfordring for forældrene er, at mange oplever at blive kastet rundt mellem de forskellige forvaltninger og aktører, som giver hinanden ansvaret for opgaverne (og dermed udgifterne). Denne udfordring udspringer af det mundrette ord ”sektoransvarlighedsprincippet”, der i denne forbindelse betyder, at det er den enkelte kommune, der har ansvaret for, at skoletilbud er tilgængelige for børn med handicap, ligesom det er den myndighed, der udbyder en ydelse eller service, der skal betale for den. Kritikere påpeger, at eksempelvis en skoleforvaltning og en handicapforvaltning kan forsøge at tørre ansvaret for støtte til et barn af på hinanden for at slippe for udgifterne.

”Hensigten med princippet om sektoransvarlighed bør være at pålægge den relevante myndighed en pligt til at hjælpe, men i de sager, vi har gennemgået, er der en tendens til, at sektoransvarlighedsprincippet i stedet bruges til at fraskrive sig et ansvar og pege på en anden myndighed som ansvarlig,” skriver Institut for Menneskerettigheder.

Skolelederen kan være stopklods

Endnu en udfordring for processen for forældrene kan være skolelederens centrale rolle i håndtering af fraværssager og tildeling af ressourcer til elever med særlige behov. Det er i vidt omfang skolelederen, der eksempelvis vurderer, om der skal igangsættes en PPR-vurdering, om eleven skal indstilles til specialundervisning, og om det er nødvendigt at iværksætte sygeundervisning samt hvornår en handling skal sættes i gang.

”I nogle tilfælde risikerer forældrene at stå magtesløse over for en passiv skoleleder,” skriver Institut for Menneskerettigheder. I de sager, som de har gennemgået, er der ikke den tydelighed i afgørelser og muligheder for at klage, som der bør være, påpeger de.

”I de gennemgåede sager er skolelederens afgørelser ofte implicitte og uden vejledninger om, hvad man kan klage over eller hvordan, og afgørelserne foreligger sjældent på skrift på nær i referater af møder. Den manglende bevidsthed om, hvornår en beslutning har karakter af en afgørelse, gør det svært for forældre i sagerne at navigere i relationen til skolen. En beslutning om at ’se tiden an’ kan have karakter af et afslag, fx på at iværksætte støtte, og burde derfor ledsages af klagevejledning m.v.,” skriver Institut for Menneskerettigheder. De påpeger også på udfordringen i, at der ikke er nogle tidsfrister på området, hvilket kan få sagerne til at trække ud, ligesom det er problematisk, at der ikke er mulighed for at klage over skolelederens beslutninger om specialpædagogisk bistand, hvis det handler om støtte i under ni timer om ugen.

Udgivet: februar 2021

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.