Inklusion i folkeskolen:“Det er en smuk tanke, hvis vi kan skabe en skole, der kan favne alle børn”

Rummelighed: Kate Lauritzen er både klasselærer i 3.a og lærer i specialtilbuddet Resursen. Begge steder bruger hun sin erfaring med børn med særlige behov og sit linjefag i specialpædagogik (som nu er afskaffet på læreruddannelsen).
”Hvis vi skal hjælpe de børn, der har ekstra udfordringer, må vi også tænke i at lave inkluderende undervisning i almenklasserne. Det gælder blandt andet om at være meget tydelig som lærer og skabe et trygt klasserum, hvor vi kan tale åbent om hinandens forskelligheder og om, at vi hver især har nogle ting, som er svære for os. Hvis det lykkes, kan det gøre en stor forskel fx for elever med diagnoser, men det er også positivt for de andre elever. De lærer at være rummelige og have med forskellige typer mennesker at gøre, som de jo også vil komme til på arbejdsmarkedet engang. Og så er de her børn med særlige behov generelt altså virkelig skønne. De er ofte meget omsorgsfulde og kan være sjove at være sammen med, fordi de er mere impulsstyrede og ikke holder så meget på sig selv og lader fantasien køre derudaf. Og det kan der komme nogle sjove lege ud af,” siger Kate (her på billedet i sin 3. klasse).

Redskaber: Eleverne fra specialtilbuddet Resursen oplæres i at bruge et særligt ur, der hjælper dem til at holde fokus, når de deltager i undervisningen i almenklassen. De arbejder i 20 minutter og holder pause i 15 minutter. Det fungerer (for det meste) godt, at det er et ur og ikke en person, der styrer strukturen, så en del konflikter undgås og eleverne ikke bliver afhængige af en bestemt lærer.

Frikvartererne kan også være svære for nogle elever, så lærerne hjælper med, at alle er med i en aktivitet. Eleverne foreslår selv forskellige lege, og alle skal melde sig på noget.

Tydelig struktur: Alle klasser er begyndt at have en tavle, hvor der laves en plan for dagen over de forskellige fag og aktiviteter vist med piktogrammer. Det hjælper særligt elever med autisme, men er faktisk rart for alle eleverne.

For det meste er det ikke nødvendigt med ekstra støtte til børn med særlige behov i fritidsdelen, fordi der ikke er de samme krav og rammer, som børnene udfordres af i undervisningen. I SFO’en kører de dog med en fast overnormering, så der er overskud til at gøre noget ekstra for børn med særlige behov. Det kan være en lille tur eller aktivitet med en lille gruppe børn, hvor de kan opbygge nogle gode relationer og øve sig i de sociale færdigheder. De fleste af pædagogerne i SFO’en arbejder også som klassepædagoger i skoletiden, hvilket er en stor fordel, mener SFO- og indskolingsleder, Benny Thøisen.

”Som pædagog ser man børnene i en anden sammenhæng og er uddannet til at arbejde med legens betydning, relationer og børns udvikling, så man har et andet blik og en anden viden, man kan byde ind med i skolen. Vi møder også forældrene om eftermiddagen, når de henter børnene, hvor vi har mulighed for at tage en snak. Vi oplever, at forældrene er forstående og hjælpsomme og gerne byder ind med fx legegrupper og klassearrangementer for at styrke fællesskabet i klassen. Når lærere, pædagoger og forældre samarbejder, så når vi bedre hele vejen rundt om børnene, så de kan udvikle sig så godt som muligt,” siger han.

De elever, der bliver henvist til Resursen, får opgaver med fra deres faglærere, som de kan arbejde med i de timer, de er i Resursen. Her er som regel omkring 8 elever sammen med 1-2 lærere eller pædagoger, der har viden og erfaring med elever med særlige behov. Der er lavet et skema til hver elev med de timer, de skal være i Resursen, men børnene har også mulighed for at komme forbi på andre tidspunkter, hvis det bliver for svært for dem at være i almenklassen.

”Nogle af eleverne efterspørger det sociale fællesskab med jævnaldrende med samme interesser – fx fodbold – så prioriterer vi, at de kommer ud på boldbanen og spiller bold med eleverne fra almenklasserne. Vi gør meget ud af, at der ikke bliver skabt en fortælling om, at eleverne fra specialklassen er sådan nogle, der laver ballade, for det er de faktisk ikke. De skal være en lige så naturlig del af skolen, som alle andre elever,” siger Jamie Blackwell, der er lærer i specialklasserækken.