Vælg Side

Mor til 11-årige Alvin:”Han siger, at han ikke kan klare mere og truer med at springe ud af vinduet” 

I snart tre år har Petras søn Alvin mistrivedes i skolen, og det sidste år har han slet ikke været i skole. Han er ordblind, viser tegn på autisme og er angst for at komme uden for sit hjem. Her fortæller Petra, hvordan Alvin’ problemer har væltet hendes lille familie. Og hvordan hun har råbt om hjælp, men stadig venter, mens håbet om en god fremtid for Alvin svinder ind.

Fortalt til Ulla Hinge Thomsen
Illustration: Pia Olsen

Min søn Alvin er lige blevet 11 år. Han skulle have gået i 4. klasse, men han har ikke gået i skole i hele dette skoleår. Både jeg, Alvin og min datter Selma har været igennem en stor følelsesmæssig og økonomisk nedtur på grund af Alvin’ mistrivsel og skoleværgring. Jeg fortæller vores historie, fordi jeg ønsker, at de, der har magt til at gøre en forskel, laver om på et system med kun tabere.

Alvin har altid haft det svært i skolen, og i 2. klasse oplever jeg, at han bliver meget ked af at komme af sted. Han har vanskeligt ved at følge med i undervisningen, og hjemme bemærker jeg, at han har svært ved ord og bogstaver. Hans bøger er tomme, og han fortæller mig, at han ofte bare sidder og kigger ud i luften eller hænger over bordet i skolen. Han klager også ofte over hovedpine og ondt i maven.

Jeg går til Alvin’ klasselærer og gør opmærksom på, at han mistrives. Jeg har mistanke om, at han måske er ordblind ligesom sin far, så jeg beder også om en ordblindetest, men der er ikke noget tilbud før 3. klasse. Jeg vælger derfor selv at betale for privat undervisning, så Alvin kan lære at læse. Jeg får senere en god snak med læsevejlederen på skolen, som godt kan forstå mine bekymringer, og hun vælger at teste Alvin.
Testen peger på, at han med høj sandsynlighed er stærkt ordblind, og hun bevilliger hjælpemidler til ham. Materialerne lægger hun til lærerne, så de kan bruge dem i undervisningen. Men materialerne og hjælpemidlerne bliver ikke brugt, heller ikke selv om både en medarbejder og jeg går til skolens ledelse og beder om det.

Ordblindetest.

Alle folkeskoler er forpligtede til at tilbyde en ordblindetest til elever med læsevanskeligheder fra 1. marts i 3. klasse (eller til børn på samme alder). Forældre, der ønsker det, har krav på én gang i skoleforløbet at få foretaget en ordblindetest af deres barn.

Læsevejlederen 

er en af de særlige ressourcepersoner på skolen, der har en specialviden inden for et konkret område og har til opgave at kvalificere skolens arbejde på dette område. Forældre har også mulighed for at henvende sig til skolens ressourcepersoner for at få rådgivning om ens barn.

Hjælpemidler til ordblinde

Ifølge folkeskoleloven skal de nødvendige undervisningsmidler stilles til rådighed for eleverne, så de kan deltage på lige vilkår i undervisningen. IT-rygsækken er et af de hjælpemidler, der findes til ordblinde elever. Den består af en computer med læse- og skrivestøttende software, der skal gøre det lettere for den enkelte elev at læse og skrive og dermed følge med i fagene.

3. klasse: stikker af og truer med selvmord

Efter et par måneder med privatundervisning må jeg desværre opgive. Jeg kan ikke få Alvin til at forberede sig, og privatlæreren siger, at han udviser atypisk adfærd. Hun anbefaler mig at få ham udredt, fordi han udviser symptomer på autisme. Alvin er nu kommet i 3. klasse, og han er så ked af det, at han klager over ondt i maven og hovedpine allerede dagen før, han skal i skole. Om morgenen gemmer han sig eller stikker af. Hvis jeg får ham med til skolen, stikker han af der, eller jeg må skubbe ham ind. En dag er hans reaktion så voldsom, at han tager knive med op på sit værelse. Han truer med at springe ud ad vinduet, han siger, at han vil dø, han kan ikke klare mere.

Udredning

er en undersøgelse af, hvad barnet fejler. Den kan bestå af samtaler med sundhedsfagligt personale, kliniske undersøgelser, observationer mv. Som forælder har man ret til at kontakte PPR, som kan henvise til udredning, men man kan også gå til sin egen læge.

Vi kontakter kommunen, hvor jeg bliver tilknyttet en socialrådgiver. Hun bevilliger en pædagogisk hjemmevejleder en halv time om ugen, men der går fem måneder, før der er en ledig pædagog. Pædagogen taler med skolen og anbefaler et møde, hvor PPR skal deltage. Mødet bliver afholdt, men skolen har af uvisse årsager ikke indkaldt PPR. Jeg foreslår til mødet, om ikke vi kan bruge børnepsykologisk team, men dette mener socialrådgiveren ikke er det rette tilbud, da der er tale om skolerelateret mistrivsel. Til mødet aftaler vi, at en lærer eller pædagog henter Alvin uden for skolen. Der bliver ikke tilbudt ekstra undervisning, skolepsykolog eller specialklasse. Jeg er stadig bekymret for, om Alvin vil kunne følge med, men det garanterer lærerne mig, at de skal nok klare. 

Socialrådgiver.

Alle borgere har en sagsbehandler på kommunen, som man kan henvende sig til, hvis man har brug for hjælp inden for Serviceloven. De kan lave en børnefaglig undersøgelse for at finde ud af, hvilke behov og ressourcer, der er i hjemmet og lave en plan for, hvad man kan bevilge af indsatser for at hjælpe barnet.

Pædagogisk hjemmevejleder

er en ydelse, der bunder i lov om social service: “Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.”

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

er en tværfaglig kommunal rådgivning, der hjælper lærere, pædagoger og ledelse på skolen. De kan vejlede og foretage forskellige test, der hjælper til at forstå barnets udfordringer og potentialer, ligesom de kan observere klasser og børnegrupper. PPR kan også henvise til udredning i Børne- og ungdomspsykiatrien, fx hvis man har mistanke om, at barnet har en diagnose. Forældre kan selv kontakte PPR, hvis de ønsker rådgivning og vejledning vedrørende deres barns trivsel og udvikling.

”Det kan du ikke bare få”

I 3. klasse bliver Alvin også endelig udredt for ordblindhed, og det viser sig, at han er stærkt ordblind. Han får hjælpemidler, men det virker ikke rigtig, som om lærerne er klædt på til at hjælpe ham med at bruge dem. Jeg prøver at få ekstra undervisning til ham, men får afslag.

Reglerne om særlig støtte

er en ret under Serviceloven til børn og unge, der har til formål at sikre, at børn og unge med handicap og/eller sociale problemer kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende.

”Det kan du ikke få, bare fordi du beder om det,” er begrundelsen.

Desværre går det ikke bedre i starten af 4. klasse. Det materiale, som skolen udleverer, er efter min vurdering på niveau med 1. klasse materiale. Alvin finder det barnligt, han udviser ikke interesse for det og laver meget lidt og får ingen støtte til at kæmpe sig op på niveau. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om den bedste måde at takle sagen på er at blive ved med at presse ham i skole og ikke give ham ekstra støtte. Det er den måde de anbefaler, men jeg er bekymret over metoden. Jeg tolker min søns adfærd som en måde at fortælle os, at han ikke kan magte den almindelige skole mere, og at der er noget psykologisk galt.

Alle fralægger sig ansvaret

Trods diverse møder og mange forskellige instanser i spil – PPR, kommunen og Psykiatrisamrådet, for eksempel – er det, som om alle fralægger sig ansvaret for min søn. Møder bliver aflyst eller udskudt, undersøgelser bliver ikke foretaget, og vi får ingen hjælp. Alvin hader skolen og siger, at han vil brænde den ned. Han har mistet livsmodet og taler meget om, at tingene føles meningsløse, at ingen forstår ham, og at han bare vil dø. Derhjemme er han vred og irriteret, han råber ad mig, gemmer sig under dyner eller i skabe og magter ikke selskab.

Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) 

Hvis et barn har brug for en mere vidtgående indsats for at forebygge eller undgå mistrivsel fagligt eller socialt, kan skolelederen bede PPR om at udarbejde en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV), der beskriver barnets udfordringer og behov i forhold til læring og trivsel i skolen samt en anbefaling af, hvad barnet skal have tilbudt. Forældrene skal inddrages i udarbejdelsen af PPV’en, ligesom forældre altid skal have forelagt den endelige vurdering. Forældre kan også selv bede om en PPV.

En dag springer han op og tager kvælertag på mig. Han har aldrig været voldelig før, men han er helt desperat, og det er resten af familien også. Hans storesøster står ofte grædende tilbage, når jeg forsøger at få lillebror med til skole, fordi hans reaktioner er så voldsomme. Efterhånden mister hun også modet, får øget fravær og leger sjældent med nogen. Under Corona magter hun ikke at deltage i online undervisning, jeg forsøger at undervise hende hjemme, men det er svært, da vi alle tre er psykisk påvirket af situationen. Jeg er alene med børnene og ved at være slidt op.

Økonomisk presset

Min familie er ved at falde fra hinanden, og oven i kommer en økonomisk krise. I de år, der er gået med Alvin’ skoleværgring, har det været svært for mig at passe mit job som sygeplejerske og tage mig af Alvin. Jeg er ofte kommet for sent på arbejde, når han var svær at få med i skole eller stak af. Ofte har jeg helt måttet opgive at få ham afsted, og når han har været alene, har han ringet til mig på mit arbejde og spurgt, hvornår jeg kom hjem. Jeg har også tit måttet køre midt i arbejdstiden for at tage hjem til ham. I en periode, hvor Alvin forsøgte sig med nedsat tid i skolen, måtte jeg køre midt i arbejdstiden for at bringe ham frem og tilbage.

Mit arbejde var fleksibelt den første tid, men så steg presset også derfra, og lederen truede mig med en sag om embedssvigt. Til sidst måtte jeg bede om en fratrædelsesordning, fordi jeg var så psykisk presset. Herefter sygemeldte jeg mig, så jeg kunne vinde kræfter igen og derefter søge om orlov for at hjælpe Alvin. Dette fik jeg dog afslag på. Så jeg måtte gå på sygedagpenge.

Jeg føler, at systemet sparker på mig, mens jeg ligger ned. Jeg skal tage vare på to børn, som begge har mistet lysten til livet, vi har længe skreget på hjælp, og der ligger flere bekymringshenvendelser fra skole og lægen, men vi må klare os selv. 

En dag ligger der en besked i min e-boks om, at man vil tage børnepengene fra os på grund af for højt fravær. Jeg må tage fat i vores egen læge, som kontakter skolen og på det kraftigste anmoder om, at fraværet skal skrives som sygdom og ikke ulovligt fravær. Han forklarer dem, at jeg som mor er presset rigeligt og ikke skal straffes økonomisk.

Fratagelse af børnepenge pga fravær

Skolelederen skal underrette kommunalbestyrelsen om ulovligt fravær på 15 pct. eller derover i et kvartal, hvorefter kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at børne- og ungeydelsen ikke udbetales i et kvartal. En elev vil blive registreret som ulovligt fraværende, hvis forældrene vælger at holde eleven hjemme, eller eleven vælger at blive hjemme, på trods af, at skolen efter dialog med forældre/elev og elevens læge har vurderet, at eleven skal møde fysisk frem på skolen. Det er lovligt fravær, hvis eleven er meldt syg, men skolelederen kan bede om en sygemelding fra egen læge.

Tilbage til den gamle by

Specialundervisning.

Hvis et barns udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte i specialklasser eller -skoler, kan det få specialundervisning. Det samme kan børn, der kun kan gennemføre undervisning i en almindelig klasse med støtte i mindst ni undervisningstimer. Hvis barnet ’kun’ har behov for støtte i under ni timer, skal barnet støttes inden for den almindelige undervisning med fx undervisningsdifferentiering, holddannelse og tolærerordning. Det er i sidste ende skolelederens beslutning om barnets behov kan tilgodeses med støtte under 9 timer om ugen, og som står for at koordinere de aftalte indsatser.

Dækning af tabt arbejdsfortjeneste

er muligt at søge for forældre, der passer et barn eller ungt menneske med betydeligt og varigt nedsat funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse for hjælpen, at det er en nødvendig konsekvens af barnets lidelse eller nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet. Hvis barnets sygemelding og ophold i eget hjem kan sidestilles med en indlæggelse i børnepsykiatrien på 12 dage eller derover, kan forældre også få bevilget pasningsorlov.

I foråret i 4. klasse flytter vi tilbage til vores gamle by efter 4,5 år i den nye. Vi får en indkaldelse til psykiatrien for at få Alvin udredt for autisme, og han bliver henvist til specialklasse på sin nye skole. Men det trækker ud at blive udredt, igen sker der ikke noget. Det er, som om systemet går lidt i gang og så går i stå igen. Min datter har jeg fået henvist til en psykolog, da hun er meget psykisk påvirket af hele forløbet, og jeg kan ikke længere vente på, at det offentlige system kommer og hjælper, så jeg må finde pengene selv. Hun er startet i en ny skole, hvor hun trives godt og har genvundet lysten til at lære igen, men er stadig meget påvirket af lillebrors psykiske lidelse.

Jeg selv har fået afslag på ansøgning om orlov/tabt arbejdsfortjeneste, og jeg er kommet i ressourceforløb på sygedagpenge. Jeg skal sendes ud i praktik og jobafklaring, samtidig med, at jeg skal tage mig af en psykisk belastet søn og datter. Jeg troede, at det ville hjælpe at flytte tilbage til vores gamle by, men det eneste gode, det har gjort, er at Alvin har fået en smule ro derhjemme, fordi vi nu bor i et hus frem for en lejlighed. I vores gamle lejlighed var naboen dagplejemor, og Alvin kunne slet ikke klare, at der var larm. Han kunne finde på at løbe ud og ville fjerne børnene, der larmede. Her bor vi i et enderækkehus, hvor Alvin kan slappe af om dagen, men jeg kan stort set ikke få ham ud af huset. Måske en lille tur ned i haven eller hen på en legeplads, hvis vi er heldige.

Selv er jeg helt slidt ned. Jeg kan ikke søge et arbejde, for hvem skal passe min dreng imens? Jeg løber ni kilometer tre-fire gange om ugen for at få luftet mit hoved igennem og få lidt tid for mig selv. I den værste periode var jeg oppe og løbe hver dag, men det kan min krop ikke klare. Jeg har venner, der støtter mig, men jeg er næsten holdt op med at se min familie, for de forstår ikke, hvad der er galt med Alvin, og så bliver det for belastende at være sammen.

Skoleskift og visitation.

Det frie skolevalg betyder, at forældrene har mulighed for at søge optagelse på den folkeskole de ønsker, uanset om den ligger i eller uden for ens bopælskommune. Kriterierne står i kommunens styrelsesvedtægt og kan fx være, at der skal være plads på årgangen og skolen skal kunne håndtere evt. særlige behov.
Hvis barnet har behov for støtte i et omfang, der ikke kan lade sig gøre i en almindelig folkeskoleklasse, kan barnet blive henvist til en specialskole eller specialklasse. Det er som regel skolelederen, der indstiller et barn til visitation til specialundervisning på baggrund af en Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV). Indstillingen skal ske i samarbejde med forældrene og den sagsansvarlige psykolog.

Meningsløst og dyrt

Det hele føltes fuldstændig vanvittigt og meningsløst. Jeg føler, at jeg træder vande, indtil det offentlige har tid til at hjælpe, og at det er selve systemet, som skubber mig ud over kanten. Så mange gange har jeg sagt til Alvin, at NU kom hjælpen, men en dag siger han: ”Mor, de kommer jo alligevel ikke og hjælper, hvorfor skal jeg gå i skole eller til psykologen?” Det gør ondt at høre. Jeg føler mig magtesløs, tilliden til systemet og politikerne er væk, og jeg har mest lyst til at få det offentlige ud af vores liv. Jeg stiller spørgsmålstegn ved, om man som kommune på længere sigt har råd til at lade være med at hjælpe? Der er jo ingen, som vinder på vores situation. Jeg kan ikke arbejde, og for hver dag, der går, bliver det mindre og mindre sandsynligt, at Alvin nogensinde får en uddannelse. Jeg ønsker mig sådan, at der kunne komme en pædagog hjem til os og hjælper med at få Alvin ud af huset, så han kan få nogle positive oplevelser. Men vi venter stadig på hjælpen. 

En underretning

er en henvendelse om bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Det kan være familien, der selv henvender sig og beder om støtte, eller det kan være en lærer eller pædagog, der underretter. Fagpersoner har skærpet underretningspligt, hvilket betyder, at de har pligt til at reagere, alene på en formodning om, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte. Skoleledere kan få op til et års fængsel, hvis de undlader at underrette. Når socialforvaltningen modtager en underretning, træder en række pligter i kraft for forvaltningen. Hvis det i underretningen tyder på, at barnet har behov for særlig støtte, skal barnets behov afklares gennem en børnefaglig undersøgelse.

Sygeundervisning

er en ret for elever, der gennem længere tid ikke kan undervises i skolen. Senest 15 skoledage efter, at eleven sidst har deltaget i undervisningen på skolen, skal skolelederen kontakte barnets forældre for at afklare, om der er behov for sygeundervisning og i givet fald (i samråd med forældrene) sørge for, at den nødvendige undervisning sættes i gang.  Indholdet skal være i overensstemmelse med skolens læseplaner, og den skal sætte eleven i stand til at vende tilbage og følge undervisningen på det klassetrin, han/hun tilhører. Skolen kan bede om en lægeerklæring som dokumentation for barnets sygdom.

%

af læsevejlederne på landets folkeskoler vurderer, at lærernes implementering af it-hjælpemidler i høj eller nogen grad skal forbedres, hvis man vil styrke indlæringsmulighederne for ordblinde elever.

Undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut

%

af skolelederne iværksætter altid undervisning i hjemmet i forbindelse med skolevægring, mens halvdelen sjældent eller aldrig sætter undervisning i hjemmet i gang.

Undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder

75.000 elever
havde i skoleåret 2018-2019 mere end 10 % fravær 
Undervisningsministeriet

%

forældre til børn med særlige behov oplever, at samarbejdet med skolen/kommunen har haft en negativ eller meget negativ betydning for deres familieliv.

Undersøgelse fra magasinet Skolebørn

I

%

af klagesager om børn med handikap besluttede Ankestyrelsen i 2019, at sagen var afgjort forkert eller så dårligt belyst, at kommunen skal starte forfra med sagsbehandlingen.

Læs tema om skolevægring her!

Petras og hendes børns navne er ændret af hensyn til børnene. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. Historien er udtryk for Petras oplevelse, derfor er også navnene på kommunerne sløret.

Udgivet: juni 2021

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.