Skolehaver: Elever sår og høster deres egen mad

4. klasserne på Skovshoved Skole har en skolehave, hvor de ved selvsyn oplever, hvor maden i supermarkedet kommer fra

TEKST: LINE FELHOLT
FOTO: HAVER TIL MAVER

I foråret gør de jorden klar. Så sår de, og fjerner ukrudt, mens de ser frø spire og blive til planter og grøntsager. Efter sommerferien kommer de tilbage og høster. Så når 4. klasserne på Skovshoved Skole når 5. klasse, ved de alt om, hvor gulerødderne i supermarkedet, rødbederne i sylteglasset og salaten i burgere kommer fra.

”I bund og grund handler det om ’jord til bord-tanken’. Børnene lærer at forstå hvor det, vi spiser, kommer fra. Mange børn har ingen ide om, hvor maden i supermarkederne kommer fra. Skolehaver en rigtig god måde at forstå det på,” lyder det fra Simon Zurbrügg, der er lærer på 4. klassetrin på Skovshoved Skole, hvor man har skolehave hos den almennyttige forening Haver til Maver.

Fra have til tavle

Haver til Maver har eksisteret siden 2006 og er en nytænkning af den gamle skolehavetanke, så de nye skolehaver ikke ligger uden for skoletiden, men er en integreret del af skoledagen og har tilknyttet fagprofessionelle som kokke, gartnere og landmænd.

Skoleklasser besøger skolehaven 8-10 gange i sæsonen. Hver klasse har deres eget jordstykke, som de passer, og de lærer at dyrke og også tilberede grøntsager over bål. Der er meget læring i at have en skolehave. Læring, som klassen kan tage med hjem, har lærer Simon Zurbrügg erfaret. 

”Når de når til 5. klasse og skal have madkundskab, ved de allerede, hvorfor porrer skal skylles ekstra godt, for de har selv dyrket dem og set, at der kan være meget jord mellem lagene. Så der er en masse, som vi står og erfarer ude i skolehaven, som vi tager med ind i klasselokalet bagefter,” fortæller han.

Kreative talenter

Også udskolingen har forløb i haven. Blandt andet er der forløb under overskriften: ’Hvor fast er fastfood?’, som handler om, hvor grøntsagerne i eksempelvis en burger kommer fra, og hvordan fastfood på kreativ vis kan laves vegetarisk med råvarer fra skolehaven.

Lærer Simon Zurbrügg har selv haft 7.-8. klasser med i skolehaven i hans madkundskabstimer, hvor de bygger videre på de grundsten, der er lagt i 4. klasse.

Han oplever, at der er godt for alle elever uanset årgang at komme ud af klasselokalet og væk fra skolebænken.

”Men især de elever, der ikke er så boglige, kan man opleve, er super gode og kreative til at lave mad. Derfor er det så vigtigt også at komme ud og lave noget praktisk,” mener han.

Som lærer ville han selv nødigt undvære skolehaven som ’klasselokale’.

”Det er utroligt givende både for børnene og for os lærere at komme ud og møde andre mennesker, der kan noget helt andet,” siger han.

Skoven i Skolen

Vind i håret, mudder på røjserne og lommer der bugner af kastanjer og skolopendre. Når børn bliver undervist ude, får de sanselige og praktiske erfaringer med hjem. Det giver gode oplevelser, godt sammenhold i klassen – og bedre læring, når de praktiske erfaringer kobles med skolens teori. Forskning viser også, at eleverne bevæger sig mere – og at elevernes trivsel styrkes.

 Gennem mere end 20 år har Skoven i Skolen hjulpet lærere med at flytte dele af den faglige undervisning udenfor i det man kalder udeskole. Det er især sket gennem inspiration via hjemmesiden skoven-i-skolen.dk, hvor tusindvis af både lærere og skolebørn har fundet viden og ideer til aktiviteter og undervisningsforløb for alle skolens fag og klassetrin.

 Nu lancerer Skoven i Skolen en splinterny hjemmeside, som skal gøre det endnu lettere for lærere og pædagoger i hele landet at undervise ude i skoven – men også ved havet, i det åbne land, ved søen og inde i byen. Hjemmesiden formidler samtidig bred forskningsbaseret viden om, hvordan man som lærer kan organisere udeskole.