Vælg side

Ny model for udskolingen:

Valg, nye fællesskaber og varieret undervisning motiverer eleverne

Den privatpraktiserende lærer er død og de faste klasser og skemaer er aflivet. I udskolingen på Gasværkvejens Skole bliver eleverne fordelt i grupper på tværs af alder og skal fire gange om året vælge mellem forskellige hold i hvert fag. Det kan virke kaotisk ved første øjekast, men modellen genopliver de store elevers lyst til at lære.

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

Mange skoler oplever at blive ”tynde i toppen”, når eleverne i udskolingen siver ud til andre skoler, fordi de er blevet skoletrætte, trænger til luftforandring eller har brug for faglige udfordringer. Sådan er det ikke på Gasværkvejens Skole på Vesterbro i København. Her er udskolingen fyldt til randen og hver uge ringer flere forældre for at høre om der er plads til deres børn. Successen skyldes en helt ny måde at tænke udskoling på, hvor elevens valg er i centrum.

”Vores mål er at skabe en folkeskole, hvor eleverne stadig synes det sjovt at lære, når de går ud af skolen. Samtidig vil vi gerne give dem de kompetencer, som de får brug for i fremtiden. Det handler om, at eleverne skal trænes i at træffe gode valg for dem selv og lære at begå sig i mange fællesskaber,” fortæller René Ørum, der er souschef på skolen.

Motivationen stiger i udskolingen

Mens de nationale undersøgelser viser, at elevernes lyst til at lære falder jo ældre, de bliver, oplever de det modsatte på Gasværkvejens Skole.

”Vi kan se, at elevernes motivation stiger i løbet af udskolingen. De er kommet op et sted, hvor man bliver lyttet til som ung og de får en helt anden frihed, men vi forventer også noget af dem. Der går noget tid før de lærer at udnytte friheden og opleve, at det netop er det vi forventer af dem, der gør, at det bliver sjovere at gå i skole,” fortæller lærer og udviklingskoordinator på skolen, Lisbet Funch. Der er dog altid nogle elever, der alligevel bliver skoletrætte i udskolingen. De har løbende samtaler med lærerne om, hvad der skal til for at de får lyst til at gå i skole igen. Det er afgørende, at de unge oplever at blive taget alvorligt, understreger René Ørum.

”Vi lytter til de unge og spørger, hvad vi kan gøre – men støtter dem også i selv at gøre noget. Hvis en dreng for eksempel keder sig i matematik, kunne hans primærlærer sige: ”Hvordan kunne du få en god snak med din matematiklærer om det? Hvilke aftaler kunne I lave? Prøv at gøre det i løbet af ugen og kom så og fortæl mig, hvordan det gik.” Så er det eleven, der selv tager ansvar for at få styr på det sammen med den voksne. Det kan også være, at læreren laver noget kedeligt i den periode, så skal han eller hun måske vækkes,” siger souschefen.
For andre elever kan det hjælpe på skoletrætheden at komme med i et bestemt fællesskab eller blive undervist af en lærer, som de har det godt med.

”Hvis der er en elev, der er igennem en svær periode eller lignende og er tryg ved at være på Jonnas hold, så er det dér hun er, hvis det kan gøre, at hun kommer i skole. Det samme kan gøre sig gældende, hvis det er afgørende for en elev at være på hold med nogle gode veninder i en periode,” forklarer René Ørum.

Sådan ser en almindelig skoledag ud:

1
15 minutters morgensamling hver morgen for hele udskolingen. Her bliver valgfag eksempelvis præsenteret, der er oplæg fra forskellige lærere, elevrådet, ledelsen eller der bliver talt om, hvad der sker i resten af verden.

2
1 lektion er i primærgruppen, som er sat sammen på tværs af alder. Primærlæreren er en form for klasselærer, der har det primære ansvar for elevernes sociale og personlige udvikling. I disse timer vælger eleverne deres hold med støtte fra læreren, der bliver talt om elevernes eventuelle udfordringer og kompetencer. Det er også her de timeløse fag hører hjemme som fx seksualundervisning. Primærtiden er også til faglig fordybelse, hvor eleverne træner individuelle opgaver, de har med fra de forskellige fag. Her kan eleverne hjælpe hinanden på kryds og tværs af alder.

3
Lektioner i de forskellige fag: Dansk, matematik, sprog, naturfag. Fire gange om året skal eleverne vælge imellem tre forskellige 10-ugers hold med forskelligt fokus i de enkelte fag.

4
Udover de ”almindelige uger” med faghold, skal eleverne også vælge sig ind på valgfag, der afholdes en uge ad gangen to gange årligt. Hvert år skal eleverne desuden lave projektopgaver på tværs af årgangene.

Valgfrihed: Fire gange om året skal eleverne i udskolingen vælge mellem tre forskellige hold i både matematik, dansk, naturfag og sprogfagene. Læringsmålene er de samme på holdene, men eleverne bliver tilbudt tre forskelige måder at nå læringsmålene på. Forskellen på holdene kan for eksempel være emnet, læringsstilen eller samarbejdsformen.
”Nogle gange vælger vi efter, hvad vi har mest lyst til, mens vi andre gange vælger efter, hvad vi har mest brug for at træne,” forklarer en af eleverne. Som udgangspunkt er det eleverne, der vælger selv, men de bliver vejledt og støttet i valget af deres ”primærlærer”, der har det primære ansvar for elevernes sociale og personlige udvikling. Faglærerne spørges desuden til råds.

Udvikling af personlige og sociale kompetencer:

Hvilket hold en elev ender med at vælge, kan afhænge af elevens interesse eller faglige ståsted, men det kan også være en personlig kompetence, der skal trænes, forklarer souschef, René Ørum.
”Hvis det eksempelvis er en pige, der er lidt stille og genert, kan det være, at hun skal støttes i at vælge et hold, hvor eleverne skal præsentere det faglige stof ved at holde oplæg i Powerpoint eller dramatisere en novelle,” siger han. Det kan også være en elev, der er god til at arbejde i grupper, men måske ”putter sig lidt” og derfor kan have godt af at arbejde i par eller individuelt. Specielt i begyndelsen kræver det ekstra støtte at vælge hold.
”Vi forventer ikke, at de kan træffe alle de her valg selv fra start af, men når de forlader skolen skulle de gerne være trænede i at træffe valg, der er gode for dem selv,” siger René Ørum.

Lærelyst:

”Når man selv kan vælge, hvilket hold man vil gå på, bliver det sjovere at gå i skole og man lærer mere,” fortæller en af pigerne, der har valgt netop dette engelskhold, fordi eleverne her skulle arbejde med åbne opgaver i stedet for lukkede.

Varieret undervisning:

Når lærerne skal tænke i forskellige måder at undervise på i de samme fag, bliver skoledagen også mere varieret både i forhold til indhold og arbejdsform. ”Jeg kan godt lide at hver time er forskellig, så man ikke altid skal lave det samme på den samme måde,” siger en af eleverne.

Forandring og nye venskaber:

Næsten alle i klassen rækker hånden op på spørgsmålet om de har fået nye venner på tværs af årgange og klasser efter, at de er begyndt i overbygningen.
”Det var lidt kedeligt at gå i den samme klasse til sidst, så det var godt at få nye lærere og være sammen med andre unge end dem, jeg var vant til,” fortæller en af drengene.

Tryghed i primærgruppen:

Når eleverne flere gange om dagen skal skifte hold, er det vigtigt også at have et trygt holdepunkt. Det er primærgruppen. I begyndelsen var eleverne kun i deres primærgrupper to dage om ugen, men det viste sig, at der var et større behov. Nu er den første lektion hver dag i primærgruppen. Skolen er desuden blevet bedre til at forberede eleverne på skiftet allerede i 6. klasse, hvor eleverne kommer på besøg og spiser i deres nye primærgrupper, ligesom de i begyndelsen af skoleåret tager på lejrskole for at blive rystet sammen.

Tæt teamsamarbejde:

Den privatpraktiserende lærer er død på Gasværkvejens Skole. Der er ingen lærere på skolen, der forbereder undervisningen alene. Alle forbereder undervisningen i teams, der har faste ugentlige møder lagt ind i skemaet. Der kan for eksempel være en lærer, der har forberedt et forløb, som bliver fremlagt for de andre lærere, som så giver deres feedback, så forløbet bliver endnu bedre. Det har været motiverende for lærerne og hæver det faglige niveau for eleverne, fortæller udviklingskoordinator, Lisbeth Funch.
”Vi giver hinanden udfordringer som for eksempel at få mere bevægelse ind i undervisningen eller lignende. Vi giver hinanden nye idéer og sparrer med hinanden. I starten tager det tid, men det bliver lettere efterhånden. Nu har vi efterhånden mange forløb i de forskellige fag, som vi kommer i vores ”læringsbank”, som kan genbruges af andre lærere eller til andre elever, så det faktisk sparrer os tid på den lange bane,” fortæller hun. I teamsne taler de også om eleverne, der ses om en fælles opgave på tværs.
”Det er ”vores børn” i teamet – der er ikke noget med ”mine børn”. Det giver også en mere objektiv vurdering af den enkelte elev i forhold til karakterer og uddannelsesparathed, fordi vi får flere læreres syn på eleverne,” sig hun.

Relationen mellem elever og lærere:

”Det er meget vigtigt for os, at der er et godt forhold mellem lærere og elever, så i vores jobannoncer står der for eksempel, at man skal have en særlig god relationskompetence for at få job på skolen. Det er et værdigrundlag hos os at have et anerkendende syn på læring og eleverne. Mottoet er, at alle elever gør det bedste de kan. Eleverne skal som udgangspunkt vælge ud fra indholdet på et hold, men lærerne er ikke blege for også at lade relationen mellem eleven og læreren være det afgørende, hvis det giver god mening for en elev i en periode,” siger René Ørum.

Ny form for forældresamarbejde:

”Forældrene kan godt opleve, at miste det fællesskab, som de har haft de seneste syv år med den samme klasse. Der må vi sige til dem, at det altså er børnene vi fokuserer på og indretter os efter, hvad der fungerer bedst for dem. Flere forældre er bekymrede i starten, men så finder de efterhånden ud af, hvor godt det er, fordi deres børn er glade og lærer. Som forælder er det primærlæreren, man har den tætteste kontakt til – måske er det faktisk en tættere kontakt, end man tidligere havde. Det er også primærlæreren, man har skole-hjem-samtaler med. Her taler vi om de valg, som eleven træffer og hvordan det går med skolegangen generelt. Det er ikke den faglige status, som man har været vant til, men det er forældrene tilfredse med. Forældrene kan altid kontakte faglærerne, men vi prøver også at opdrage dem til at spørge deres unge: ”Hvordan går det med dansk?” eller ”Må jeg ikke lige se den seneste problemregning”? Vi skal tale med de unge og ikke snakke henover hovedet på dem. Der ligger en stor viden hos den unge, som kan hives frem,” siger René Ørum.

Udgivet: november 2017

LÆS OGSÅ: Ny klasse hvert halve år

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.