Vælg side

Ugeskemaet der får eleverne til at glæde sig

Motivationen for at gå i skole er steget markant hos 4. klasses-eleverne på Hammershøj Skole ved Viborg, efter den traditionelle klasseundervisning er blevet udskiftet med et særligt ugeskema, hvor elevinddragelse og undervisningsdifferentiering er bærende elementer.

TEKST OG FOTO: JANNIE HOLM AUDEBO

Før var det så kedeligt at gå i skole, men nu glæder jeg mig hver eneste dag,” lyder det næsten i kor fra en flok smilende elever, der med lys i øjnene fremviser det ugeskema, som på bare 1½ år har revolutioneret deres skolegang.
”UgeskemaRevolutionen er en top motiverende undervisningsform, fordi der er overskud til, at alle kan blive set og hørt, og fordi eleverne selv er med til at skabe deres egen skolegang,” fortæller klasselærer Signe Marmolin Thalwitzer. Hun deler elevernes begejstring i en sådan grad, at Ugeskemaet er gået fra at blive afprøvet i enkelte fag, til nu at fylde det meste af skoleskemaet.
Signe fortæller, hvordan eleverne førhen ville juble, når skoledagen var ved at ende, men at de nu er så engagerede i deres opgaver, at de ofte ikke har lyst til at gå hjem fra skole. Og det er ikke uden grund, mener hun.
”Nu kan de selv bestemme. De kan udføre deres opgaver, præcis som det passer til deres behov og arbejde på lige netop det læringsniveau, som de befinder sig på. Det giver dem lyst til at lave deres ting,” siger Signe.

Coachende samtaler

Lærerens traditionelle funktion som underviser er blevet suppleret med en coachende rolle, hvor det handler om at guide eleverne til at finde deres egne svar, fremfor at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert.
”Gennem tæt dialog med den enkelte elev finder vi ud af, hvad der føles rigtigt for lige netop ham eller hende. Hvor er det godt at arbejde? Hvornår skal der arbejdes med hvad? Hvor tit skal kroppen røres og hvilken sværhedsgrad passer til lige netop denne elev? Alle har forskellige behov og det er vores opgave som lærere at hjælpe eleverne til at mærke efter,” siger Signe.

Ugeskemaet

UgeskemaRevolutionen er en ny undervisningsform, der tager afsæt i en ugeskema-skabelon, som den enkelte lærer justerer ugentligt. Ugeskemaet er designet til at kunne tilgodese alle elevers individuelle behov og derved skabe de optimale betingelser for elevernes motivation, læring og trivsel.

Mandag morgen præsenteres eleverne for ugens skema, der indeholder alle de opgaver, som skal udføres i løbet af ugen. Dette inkluderer såvel faglige opgaver, som motion, leg, samarbejdsøvelser og kreativ udfoldelse. Herpå bruger læreren cirka en halv time på at gennemgå ugens nye stof, såvel som repetitioner af gammelt materiale, der skal bruges i ugens løb. Dette omfatter desuden en introduktion til de forskellige bøger og andre læringsmaterialer, der skal bruges til at løse ugens opgaver, samt vejledninger til hvor og hvordan eleverne kan søge mere viden.

Opgaverne er markeret med forskellige farver, som varierer fra elev til elev alt afhængig af det læringsniveau, som de hver især befinder sig på:

  • De hvide felter betyder, at opgaven skal laves.
  • De grå felter betyder, at opgaven skal laves, hvis eleven kan nå det.
  • De sorte felter betyder, at opgaven ikke skal laves.

Herfra kan eleverne bare gå i gang med ugens arbejde og det er op til dem selv at bestemme, hvor og i hvilken rækkefølge de vil udføre deres opgaver.

Frivilligt arbejdssted

Nu vælger eleverne frit, hvor de vil arbejde, alt afhængig af hvad der giver bedst mening i forhold til den enkeltes behov og til de pågældende opgaver, der arbejdes med.
”Man behøver ikke nødvendigvis sidde rank på en stol i klasselokalet for at lære. Tværtimod. Der kan for eksempel være læse- eller researchopgaver, der for nogle elever indbyder til en mere hyggelig atmosfære – eller måske føler man sig træt og har bare lige brug for at ligge lidt ned, for at samle ny energi,” siger Signe.

Fordybelse

Nu er der mulighed for at fordybe sig i en opgave, ligeså lang tid man har lyst til det. Eleverne bliver ikke længere afbrudt af at klokken ringer til frikvarter, hvorefter de skal skifte fokus til et andet fag. Mange af eleverne fortæller, hvor stressende og frustrerende det førhen har været, at blive revet ud af en opgave bedst som man var rigtig godt i gang.

”Alle børn har fra naturens side lyst til at lære, men motivationen forsvinder let, hvis der hele tiden er noget, børnene skal. Når der derimod er en masse ting, de gerne må, så giver det en følelse af frihed.”

Karina Winther, AKT-lærer og udvikler af UgeskemaRevolutionen.

Tiltrængt Brainbreak

Nogle gange har man brug for en pause, hvor det hele lige bliver vendt på hovedet.

”Hvis man går helt kold, kan man jo alligevel ikke koncentrere sig om at lave noget. Nu kan man bare tage en pause og så er man klar igen. Det er så fedt,” siger Sara, som sammen med Freja trænger til at slippe læsningen og regnestykkerne et øjeblik, så de kan tage fat igen med ny energi.

”Ugeskema-Revolutionen er genial. Jeg går aldrig tilbage til traditionel klasseunder-visning igen.”

Klasselærer Signe Marmolin

Arbejdsro fryder

Når der er for meget uro til at kunne koncentrere sig, kan man frit vælge at finde et arbejdssted i mere rolige omgivelser.
”Det hele er bare meget nemmere nu, hvor der ikke er så meget larm mere,” siger Tobias, der nyder arbejdsroen i et stille hjørne af gangen.
Før kæmpede Tobias med at bevare koncentrationen i timerne og havde meget uro i kroppen.
”Nu bliver jeg ikke så sur mere. Jeg kan bedre koncentrere mig og løse matematikopgaverne,” siger Tobias og smiler.

Tidsoverskud

Alle elever har kreeret deres egne navneklodser, som de lægger op til tavlen, hvis de har brug for lærerens hjælp. I ventetiden kan eleven gå videre med en anden opgave. Inden eleverne lægger deres klodser frem, har de, som en integreret del af hele metoden, spurgt en kammerat til råds.
”Før var det frustrerende for eleverne bare at sidde og vente med hånden i vejret. Det var spild af tid og det skabte også en masse uro,” siger Signe.

Kammerathjælp

Eleverne opfordres til først og fremmest at spørge en kammerat til råds, når de har brug for hjælp og det har mange motiverende fordele; Eleverne kan komme videre med deres arbejde uden at skulle spilde tid på at vente. Der frigives tid bl.a. til at læreren kan tage sig af de elever, der har brug for ekstra hjælp. Det styrker læringen for både den elev, der beder om hjælp og den, der bliver spurgt til råds. Samtidig skabes der en kultur for at hjælpe hinanden og det styrker fællesskabsfølelsen i klassen.

Overblik

Når eleverne er færdige med et gøremål, sætter de kryds ud for den pågældende opgave og deres navn på Ugeskemaet. På den måde har eleverne hele tiden overblik over, hvor de befinder sig i ugens arbejdsproces og det er med til at skabe struktur. På den måde kan eleverne også se, hvem der har udført hvilke opgaver i forhold til at bede om kammerathjælp.

Selvhjulpne elever

”Før stod læreren bare ved tavlen og snakkede. Vi fik at vide, at nu skal vi lave det her og det gør vi sådan. Nu skal vi selv prøve at finde ud af, hvordan vi skal gøre og det er bare meget sjovere. Og hvis det er sjovt det man laver, så lærer man meget mere, ” siger William til højre i billedet, som suppleres af sidekammeraten Kasper:
”Vi hjælper hinanden med at finde ud af, hvordan vi skal løse opgaverne, så vi er blevet meget bedre venner i klassen.”

Passende opgaver

”Jeg kan få meget mere hjælp og nemmere opgaver nu. Der er mange grå og sorte felter ud for mit navn, fordi jeg nogle gange synes, at det hele er lidt svært. Det har taget et pres fra mine skuldrer og gjort mig bedre. Nu føler jeg ikke jeg laver så mange fejl. Jeg er blevet meget mere glad for at gå i skole,” fortæller Malou.

Niveauforskelle

”Før kunne det godt være ret kedeligt, når man tit skulle sidde stille og lytte til, hvad læreren sagde og bare vente rigtig længe på at komme i gang. Nu kan vi bare gå i gang og læse de bøger og lave de ting, der passer til vores forskellige niveauer. Så bliver alle meget bedre og gladere og det er sjovere,” siger Freja.

Fra skeptiske til glade forældre

Spørgsmål rejses
Forældrene til 4. klasses eleverne på Hammershøj skole er ifølge klasselærer Signe Marmolin rigtig glade for UgeskemaRevolutionen, fordi de kan mærke børnenes motivation og se, hvordan de stortrives. I begyndelsen var der naturligvis lidt skepsis, fordi det hele var så nyt og anderledes;
”UgeskemaRevolutionen vender jo op og ned på alle traditionelle tanker om måden at gå i skole på. Både elever og lærere har fået helt nye roller. Et stort ansvar er uddelegeret til eleverne og det er klart, at det ved første øjekast kan vække bekymring og rejse en masse spørgsmål hos forældrene,” siger Signe, som fra begyndelsen har været meget opmærksom på at sætte forældrene ind i alle detaljer og tanker omkring denne nye undervisningsform og invitere til spørgsmål og dialog.

Lærer mit barn nok?
Et generelt spørgsmål fra forældre kan være, om børnene er i stand til selv at administrere deres tid og om de overhovedet får lært det de skal, når der er så meget frihed. Forældrene er dog blevet glædeligt overrasket;
”Det krævede selvfølgelig lige noget tid, men da forældrene så kunne begynde at se, at børnene rent faktisk får løst alle deres opgaver og når deres mål, så fik de mere tillid,” siger Signe.
Hun gør meget ud af at forsikre forældrene om, at hvis der er noget, der ikke fungerer efter planen med deres børns læring, så kan de have tillid til, at de bliver involveret.
”Det er også vigtigt at forstå, at bare fordi eleverne har ansvar og selv bestemmer, så er det jo ikke ensbetydende med, at de bliver overladt til sig selv. Tværtimod. De bliver jo hele tiden guidet og hjulpet og dét er der netop mere tid og overskud til nu,” siger Signe.

Ny forældrerolle
Denne forvandling fra skepsis til begejstring ses ikke kun på Hammershøj skole, men er en generel tendens overalt, hvor Ugeskemaet er indført. Karina Winther forklarer, hvordan forældrene har fået en helt ny rolle; Mange forældre kan opleve et kontroltab, fordi de har været vant til at kunne følge meget mere med i, hvad deres barn er i gang med fra dag til dag og hjælpe dem med at administrere deres skolearbejde. Nu er forældrenes vigtigste rolle at støtte op om, at barnet selv får lov til at mærke efter og tage ansvar, fortæller Karina. Hun forstår udmærket de mange undrende spørgsmål, der kan rejse sig og derved henviser til at læse nærmere på www.ugeskemarevolutionen.dk, hvor hun har skrevet et afsnit specifikt til forældre.

UDGIVET: Februar 2016

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.