Hvad foregår der egentligt i hjernen på en teenager?

Det mysterium forsøgte en SSP’er og de unge selv at gøre forældrene klogere på til arrangementet ”En teenager i familien” på Højdevangens Skole på Amager. Forældrene blev overraskede over, hvor fornuftige, de unge er. Og de unge blev overraskede over, hvor få i klassen, der drikker alkohol. En åben dialog blandt teenagere og deres forældre kan hjælpe de unge til at træffe gode valg i livet.

TEKST & FOTO: MAGNUS EG MØLLER

“Hvor mange på jeres alder, tror I har prøvet at drikke alkohol?” spørger Semih Taskiran eleverne i 8.F på Højdevangens Skole på Amager. Semih er ungeguide i Københavns Kommune, hvor han tager rundt i 7. og 8.-klasser for at tale om flertalsmisforståelser i projektet ‘En teenager i familien’. Der kommer ikke så mange bud fra eleverne, men de bud der kommer, er alt for høje. Semih viser dem en graf på tavlen, der illustrerer, hvor mange på deres alder, der har prøvet at smage alkohol.

“Hvor mange af jer her i klassen har så prøvet at drikke?”

Fire drenge og fire piger rækker hånden op, og kun én af dem rækker hånden i vejret, da Semih spørger, hvor mange der drikker regelmæssigt.

“Wow” lyder det fra nogle af de andre elever.

Pigen med hånden i vejret smiler lidt nervøst, og lægger sig nærmest lidt ned i stolen.

“Det værste svar, man kan give som forælder, er, at ‘sådan er det bare’,” siger Jonas fra SSP til forældrene.

Praler med fester

Semih fortæller en historie om en ven, der gennem gymnasiet fremstod som en rigtig festabe. Han delte altid billeder, hvor der stod en masse alkohol på bordet, og han virkede til at feste – og drikke – hver weekend.

Virkeligheden var bare en anden. Han spillede skuespil, og drak i virkeligheden slet ikke så meget.
På samme måde som nogle bloggere på de sociale medier viser, hvor perfekt et liv, de har, så viste Semihs ven, hvor meget han festede.

Eleverne i klassen synes, det er en sjov historie, men de kan ikke rigtig forstå, hvorfor han ville vise, at han drak en masse. De synes åbenbart ikke, det er sejt at drikke.

Dialog mellem forældre og børn forebygger

Arrangementet i dag er todelt, og hvor det i første omgang kun var for eleverne, så er både elever og forældre til aften inviteret til fællesmøde med Jonas Muff, der er politimand og SSP, og Semih.

“Det er vigtigt, at vi tager de her snakke, inden skaden er sket. I dialogens tegn og i fredstid, for det er sværere at reparere, når først det er gået galt,” siger Jonas.

“Vi skal lære at se tingene fra hinandens perspektiv. Hvad foregår der i de unges hjerner? Hvorfor er mine forældre så bekymrede?” fortsætter han.

Børnene går med Semih i klasseværelset, forældrene bliver ved Jonas.

“Jeres børn tror, at andre unge drikker meget mere, end de rent faktisk gør.” fortæller Jonas forældrene. De unge øver sig i at blive voksne, og de prøver på at passe ind. Med urealistiske idéer om, hvor mange unge på deres alder, der drikker alkohol, kan det føre til risikabel adfærd for de unge.
Forældrene bliver sat til at snakke og diskutere om bordet.

“Det ville være godt med fælles regler, fordi det gør det nemmere ikke at bukke under for gruppepres,” siger Sara (tv).
“Det overraskede mig at der ikke er flere, der drikker. Dem der drikker må bare reklamere meget for det,” siger Selma (th).

Svært at tale med forældrene

“Hvornår er det, man skal tale med jer,” spørger en af forældrene børnene, da eleverne kommer tilbage og sætter sig ved bordet. Det er et af de spørgsmål, forældrene har forberedt sammen.

“Når I får løn,” lyder det lynhurtigt fra en af pigerne.

Alle griner.

“Skal forældre inddrages, når der skal holdes klassefest?”

“De må gerne arrangere, betale og rydde op,” lyder det fra en anden.

Men det er ikke kun kække bemærkninger fra eleverne. I klassen har de svaret på en række spørgsmål, som Jonas og Semih har haft med, og nu læser en af pigerne fra klassen svarene op for forældrene:

“Vores forældre skal ikke bare dømme på baggrund af vores alder. De skal være mere åbne overfor vores forslag, og så må de godt selv tage initiativ til at tage snakken med os om nogle af de svære og lidt mere følsomme emner,” siger hun og fortsætter: “Og så skal de ikke bare skælde ud med det samme.”

“Hvad kan være svært at snakke med forældre om?” er et andet spørgsmål, de i fællesskab har besvaret i klassen

“Pubertet, sex, alkohol, kærester, fejl, stress, angst, depression og seksualitet,” lyder svaret.

Semih bryder ind: “Og så talte vi jo også om noget, I kunne gøre, hvis I havde svært ved at tale med jeres forældre,” siger Semih.

Børnene siger ikke noget, så Semih fortsætter: “Vi talte om, at det måske kunne være en god idé at skrive en lille seddel med nogle af de ting, man gerne ville snakke med sine forældre om. Så kan mor eller far starte samtalen.”

“Det er nogle meget reflekterede unger, I har, og det er ikke bare jeres unger. Generelt er unge mennesker meget, meget fornuftige i dag,” opsummerer Jonas til slut.

“Men husk, at jeres børn ikke altid gør, som I siger. De gør, som I gør.”

“Det vigtigste er dialogen. Vi skal tale sammen med børnene. Det er dejligt at de virker så fornuftige,” siger Jens Christian, far til Mathilde i klassen.

LÆS OGSÅ: 13-årige Anders er autist – men først og fremmest er han teenager

Udgivet: november 2018