Demokrati-skole i Israel:
Her vælger eleverne selv, hvad de vil lære – eller om de hellere vil lege
I en demokratisk skole bestemmer eleverne alt. Hvem der skal være skoleleder, hvilke regler der skal være, hvordan overtrædelser straffes – og selvfølgelig hvilken undervisning de har lyst til at deltage i og hvornår. Eller om de hellere vil noget helt andet. Begejstrede forældre og lærere har startet 35 nye demokratiskoler i Israel i samme ånd og nu vil det israelske undervisningsministerium have endnu flere.
TEKST & FOTO: MAJ CARBONI, HADERA I ISRAEL
Vil du helst spille fodbold og computer hele ugen eller have matematik? Mange drenge ville nok takke ja til det første og nej til det sidste. De har bare ikke valget i den danske folkeskole. Det har de til gengæld på de demokratiske folkeskoler i Israel. Her bestemmer eleverne selv, hvilken undervisning de vil have hvornår – eller om de hellere vil noget helt andet. Eller ingenting. Og ja, der er nogle der vælger at bruge hele dagen på at spille fodbold, spille computerspil eller bare lege. I en periode.
”Vi stoler på, at børn selv ved, hvad de har brug for i deres udvikling. Hvis de vil spille fodbold, er det fordi, de har brug for det. Når de er klar til at lære at regne eller læse, skal de nok sige til,” fortæller Ron Vangrik, der er lærer på den demokratiske folkeskole i byen Hadera i Israel.
Elevens motivation og frihed i fokus
Selvom eleverne i teorien kan vælge at bruge hele deres skoletid på at spille fodbold eller lege, er det dog aldrig sket. Nogle gør det måske i 1- 2 måneder, men så får de lyst til at lære noget andet. Skolens erfaringer viser, at eleverne af sig selv efterspørger undervisning eller sætter gang i deres egne lærerige projekter, når de er motiverede til det. Ifølge skolen opnår eleverne den samme viden og færdigheder i matematik, sprog og naturvidenskab, som på andre skoler i Israel, men de mener, at begrundelsen er anderledes:
”Hvis man spørger børn på en almindelig skole, hvorfor de lærer geometri, vil de fleste nok sige, at det er fordi læreren har bestemt det. Her vil eleverne have forskellige begrundelser, fordi de selv finder frem til deres egen grund. Vi forsøger ikke at overbevise eleverne om at vælge noget bestemt, men støtter dem i at finde frem til, hvor deres motivation og interesse ligger,” forklarer Ron Vangrik.
”Mit vigtigste arbejde er at sørge for, at demokratiet på skolen virker – at det ikke bare er et show. Jeg kan godt give min mening tilkende, men det skal være eleverne, der bestemmer. Det er deres skole,” siger skoleleder, Avshalom Kommissar. Her ved siden af to elever.
Det vigtigste mål er ikke faglig viden
80 procent af eleverne ender med at tage afgangsprøverne i det statslige pensum, som giver adgang til blandt andet universitetet, men det er nu ikke så vigtigt for skoleleder Avshalom Komissar. Prøverne afspejler nemlig ikke, hvad der er vigtigt at kunne, mener han.
”Tiden er løbet fra klasseundervisning og et fast pensum. Der er sket en radikal ændring af verden, som vi skal klæde vores børn på til at håndtere. Det er vigtigere at lære tænke kritisk, samarbejde, udtrykke sig, tænke nyt og håndtere usikkerheder. Vores største ambition er, at eleverne lærer at forstå sig selv så godt, at de kan finde deres egen passion i livet i stedet for at blive en kopi af andre. Her lærer de, at de kan opnå de ting i livet, som de gerne vil, hvis de arbejder hårdt nok for det,” siger Avshalom. Han mener, at netop det er den vigtigste årsag til, at den demokratiske skoleform er blevet så populær blandt forældrene.
”Forældrene vælger de demokratiske skoler, fordi de gerne vil have, at deres børn tager deres liv i egne hænder og gør, hvad de elsker. Vi arbejder en stor del af vores liv, og hvis vi ender op med at arbejde med noget, som vi ikke brænder for, så synes jeg, at man får et middelmådigt liv,” siger skolelederen.
THE DEMOCRATIC SCHOOL OF HADERA
The Democratic School of Hadera blev grundlagt i 1987 af en gruppe forældre og unge lærere, som ville bygge en skole, der giver eleverne frihed til at træffe deres egne valg i forhold til deres læring og andre aktiviteter og opleve en hverdag i en demokratisk ramme. I dag er skolen en del af Israels offentlige skolesystem med 650 elever fra 4-18 år.
”Alle børn fødes med en nysgerrighed og en lyst til at vokse og udvikle sig. De ved selv, hvad de har brug for, for at udvikle sig, men de har brug for støtte fra en mentor til at hjælpe dem til at forstå sig selv. Hvis man er 9 år og ikke vil lære at læse, må vi sammen prøve at forstå, hvilke årsager der er til det,” fortæller lærer, Idit Eisen.
Elever finder selv på deres fag
For at være en folkeskole er det et krav fra det israelske undervisningsministerium, at skolerne skal tilbyde eleverne de fag, som er en del af det statslige pensum. Det gør skolen også, men eleverne kan frit vælge mellem dem og en lang række andre fag og aktiviteter. Hvis det, de gerne vil lære, ikke tilbydes af skolen, kan de også selv tage initiativ til det. Der er for eksempel en dreng, der af sig selv har bygget et akvarium, hvor han laver forsøg med krabber. En anden elev ville gerne lære spansk, men da der ingen spansklærer er på skolen, fandt eleven en app, hvor man kan lære sproget og samlede en gruppe elever og en lærer med samme interesse. Nu lærer de spansk sammen via app’en.
”Vi siger aldrig nej til elevernes idéer og initiativer, men forsøger at støtte dem i at opnå deres mål – eller indse, at det måske er noget andet, der er deres virkelige mål. Det vigtige er processen,” siger Avshalom Kommissar. De eneste grænser skolen har er, at aktiviteterne ikke må gå ud over andre mennesker samt, at elever og lærere ikke må overtræde lovene i Israel. Og så alligevel. Skoleeleveren fortæller om en gruppe drenge, som gerne vil have en skate-park på skolen. Det er forbudt i Israel, men skolens har støttet dem i projektet. Nu er drengene i gang med et samarbejde med professionelle skate-park-byggere og – sammen med skolens voksne – i dialog med staten om at få lov til at bygge skate-parken.
”Når eleverne selv vælger, hvilken undervisning de vil deltage i, bliver de mere ansvarlige for deres egen læring. Når de har besluttet sig for noget, tager de også ansvar for at følge det til dørs. Jeg kan se på min egen datter, at hun er blevet god til at mærke efter, hvad hun vil og er parat til at betale prisen for sine valg. Hun har et godt billede af sine egne styrker og svagheder og er ikke bange for at spørge om hjælp, når hun har brug for det. Hun giver ikke op, når det er svært og er blevet meget åben over for andre og sig selv,” fortæller Ron Vangrik, der er lærer på skolen og far til en pige i 9. klasse på skolen.
”Jeg elsker min skole. Det bedste ved den er, at man kan vælge alting selv. Der er ikke nogle fag man skal have, ligesom på andre skoler. Når man kan vælge efter sine egne interesser, bliver det sjovt at lære.”
Ella Rosenzweig, 16 år.
Lærer at ændre samfundet
Et andet meget vigtigt mål med skolen er at lære eleverne at blive aktive demokratiske medborgere. Det gør de i praksis gennem det udstrakte elevdemokrati på skolen, hvor elevernes stemme tæller lige så meget som lærernes og skolelederens. Skolen er bygget op som et mini-demokratisk samfund med et parlament, arbejdende udvalg, domstol og appelret. Eleverne er i flertal i alle organerne og er endda med til at vælge skolelederen. Det er vigtig læring for eleverne, mener skolelederen.
”Når det er eleverne, der leder skolen og laver reglerne, tror jeg, at de lærer at blive mere aktive borgere både i samfundet, lokalområdet og i deres eget liv. Allerede som fire-årig lærer man, at der er mulighed for at ændre det samfund, man er en del af. Det handler om at finde sit mål, forstå sine kompetencer, samle en gruppe der vil det samme og så ændre verden sammen,” siger Avshalom. Derudover styrker det elevernes selvværd og motivation i forhold til andre skoletyper, mener han.
”Jeg synes, at der er et alvorligt problem i den måde, som almindelige skoler fungerer på. Der er det læreren, der har både den lovgivende, dømmende og udøvende magt. Det som eleverne lærer af det er, at de er lavere stillet end andre. Det giver dem ikke en meningsfuld oplevelse af at gå i skole og ødelægger deres motivation. Her er den enkelte elev det vigtigste i verden. Sammen med deres skolekammerater,” siger han.
Idéen breder sig
Den demokratiske skole i Hadera var den første demokrati-skole i Israel, da den i 1987 blev oprettet af en gruppe forældre og lærere. Skolen har siden inspireret til en bølge af demokrati-skoler i både Israel og udlandet, da konceptet har vist sig at være en forældremagnet. Mange familier er eksempelvis flyttet til Hadera for at få deres barn ind på skolen. Det er dog ikke så let. Hvert år kan skolen optage 50 nye elever, men der står over 400 på venteliste. Billedet er de samme på de 26 andre demokrati-skoler, som der blevet startet af forældre og lærere med skolen i Hadera som forbillede og som er blevet offentlig skoler. Nu har det israelske undervisningsministerium besluttet selv at åbne flere demokrati-skoler, da de nuværende er så populære blandt forældrene.
”Jeg synes, at vores undervisningsministerium har været meget fremsynet og indset, at der er behov for forskellige typer af skoler, fordi forældrene vil noget forskelligt. Jeg tror det hænger sammen med, at vi i forvejen har tre forskellige typer af skoler: For de ultra-ortodokse jøder, for de ortodokse og for de sekulære. Det har åbnet op for tanken om, at det er godt med en variation af skoler, som forældre kan vælge imellem,” forklarer Avshalom.
På universitetet i Tel Aviv er der desuden åbnet et institut i demokratisk uddannelse inspireret af skolen i Hadera med Yaakov Hecht i spidsen – det var ham der oprindeligt var hjernen og drivkraften bag skolen i Hadera. Instituttet arbejder med at støtte skoler til at blive demokratiske. Det kan både være nye demokratiskoler eller demokratiprogrammer på almindelige folkeskoler. Skolen i Hadera har også været inspiration for mange udenlandske skoler. I 1993 blev der for første gang holdt en international konference om demokratisk uddannelse i Hadera, som sidenhen finder sted hvert år.
”På skolen kan man starte sit eget projekt. Jeg og ni andre piger ville for eksempel gerne til udlandet og se på nytænkende undervisning. Vi tjente penge til det selv, fandt en skole i Schweiz og arrangerede hele rejsen selv. Vi lærte en masse om skoler, men også, at hvis der er noget, man virkelig gerne vil, så kan man gøre det.”
Liya Lev, 8. klasse.
Læring og undervisning på skolen
Der er to regler for eleverne:
1. De skal komme i skole seks dage om ugen fra 8.15 til 13.45 (mange bliver senere indtil skolen lukker kl. 17). Der er dog også mulighed for at modtage undervisning eller anden træning uden for skolen. Hvad de laver i løbet af skoledagen bestemmer de selv.
2. De skal vælge en mentor blandt lærerne, som følger dem og støtter dem i deres personlige udvikling. Hver lærer på skolen har 18 elever, som de er mentor for. Der er afsat syv timer om måneden til alle lærere til dette arbejde. Eleverne mødes med deres mentor ½-1 time hver 2-3. uge og taler.
Der er intet fast pensum
Hver elev skal (med støtte fra personalet) sammensætte sit eget pensum, som bedst passer til ham eller hende. I gennemsnit har eleverne 12 forskellige typer af undervisning at vælge imellem hver time. Det kan være klassiske fag som matematik, hebraisk, fremmedsprog og fysik, men også mere alternative som astronomi, dans, musik og computerspil. Eleverne kan også vælge selv at sætte gang i undervisning i noget, som de har interesse i, der ikke udbydes af lærerne. I august måned får elever og forældre en ”bog” med alle de tilbud, eleverne kan vælge imellem. Man får to uger til at afprøve et fag, og når man først har valgt det, er det obligatorisk resten af året. Eleverne har dog alligevel en frihed til ikke at deltage i undervisningen, men har så selv ansvar for at lære det, de går glip af.
Der er ingen karakterer og eleverne vælger frivilligt om de vil op til den statslige afgangseksamen, der for eksempel giver adgang til universitetet. Eleverne kan selv bede om at blive testet, men det foregår i en tæt dialog elever og lærere imellem.
Legepladserne og udeområderne er en af de vigtigste ”klasser” for eleverne. ”Det er her de finder inspiration, diskuterer, observerer,” fortæller Idit Eisen-Gordon, der er lærer på skolen. Der er aktiviteter, som både eleverne og lærerne sætter i gang. Det kan være fodbold, volleyball, mudderskulptur, dyrkning af blomster og grøntsager, byggeprojekter og lignende.
Huse og læringscentre
I hovedtræk er skolen delt op i ”huse” og ”læringscentre”.
Husene er opdelt i aldersgrupper, som fungerer som en base for eleverne: Førskole til 3. klasse (4-8 år), mellemtrin (8-12 år) og gymnasium (12-18 år). I deres ”huse” kan de lege, lære, slappe af, spise og være kreative eller deltage i undervisning alt efter, hvad de har lyst til. Der er voksne i huset hele dagen, som hjælper og støtter børnene i deres valg og udvikling.
Læringscentrene tilbyder læring indenfor et område. Der er både mulighed for at deltage i planlagt undervisning, men man kan også selv organisere aktiviteter eller komme forbi og lave noget, hvis man har lyst. Udenfor hænger et skema, hvor man kan skrive sig på. Eksempler på læringscentre er:
– P.I.L. Projekt, Initiativer og Læring: Her kan eleverne få hjælp og støtte til at udføre en idé, som de selv har fået. Eleverne kan lave research på et emne, der interesserer dem på den måde og i den hastighed, der passer dem. Det er også muligt at få hjælp til at udføre en enkeltstående begivenhed eller et event som eksempelvis en fest eller en koncert.
– Kunstcenteret: Her kan man tegne, male, lave skulpturer, kigge i kunstbøger og lignende.
– Musikcenteret: Her kan man lære at spille et instrument, øve i bands, få teoretisk musikundervisning, komponere musik, lytte til musik, indspille sin egen musik og lignende.
– Naturvidenskabscentret: Her er der laboratorium, to klasseværelser, en lille zoologisk have med klappedyr, et videobibliotek og forskellige spil.
Andre er: Bibliotek, tømrerværksted, dansecenter, sycenter.
Legepladserne og udeområderne er en af de vigtigste ”klasser” for eleverne. ”Det er her de finder inspiration, diskuterer, observerer,” fortæller Idit Eisen-Gordon, der er lærer på skolen. Der er aktiviteter, som både eleverne og lærerne sætter i gang. Det kan være fodbold, volleyball, mudderskulptur, dyrkning af blomster og grøntsager, byggeprojekter og lignende.
Specialklassernes huse: Udover de forskellige huse er der tre klasser for elever med særlige behov, herunder autismespektrum-forstyrrelser og down syndrom, som integreres i skolens øvrige liv, undervisning, ekskursioner og skole-demokratiet alt efter, hvad de kan og har lyst til. Skolen modtager også en del børn, der af forskellige årsager er blevet smidt ud eller gået ud af andre skoler.
Sådan er skolens demokrati opbygget
Børn og voksne på skolen har lige rettigheder og leder skolen som lige parter i beslutningsprocessen. Skolen er opbygget som en demokratisk stat med tredeling af magten. Alle organer og udvalg består både af elever, lærere og forældre (hvis de har tid og lyst). Eleverne er altid i flertal.
Parlamentet er skolens lovgivende organ, hvor skolens love og regler bliver vedtaget. Det kan være alt fra regler for leg i skolegården, til regler for hvilke lærere og elever der optages på skolen samt hvordan skolens budget skal bruges. De mødes hver tirsdag klokken 10 og ledes af personer, der er demokratisk valgt. Skolens regler og love bliver vedtaget ved flertal blandt dem, der deltager i mødet. Alle – både elever på 4 år, forældre og skolelederen – har én stemme. Ingen (heller ikke skolelederen) har ret til at nedlægge veto mod en beslutning, som er truffet af Parlamentet.
Udvalgene er de udøvende organer, som er ansvarlige for det daglige liv på skolen og for at udføre Parlamentets beslutninger. Der er omkring 15 komitéer på skolen. Hvert forår er der valg til udvalgene, hvor elever og lærere kan stille op. Det er der stor prestige i og skolen summer af kreative valgkampagner.
Eksempler på udvalgene er:
- Budget-udvalget, som laver forslag til prioritering og fordeling af skolens budget, som efterfølgende fremlægges til Parlamentet, hvor det skal godkendes.
- Pensum-udvalget, der prioriterer de forskellige fag i skolens pensum og uddeler ressourcer til dem efter en obligatorisk dialog med elever og lærere om deres behov, ønsker og interesser.
- Tur-udvalget, der er ansvarlig for at planlægge og udføre skoleture i alle detaljer såsom planlægning af ruten og praktiske detaljer som mad, sikkerhed og udstyr.
- Kontrol- udvalget, som skal identificere udfordringer i den demokratiske livsstil på skolen, som kræver opmærksomhed og som skal se kritisk på hvordan parlamentet, komitéerne og de dømmende organer fungerer.
De dømmende organer består af disciplinær-udvalget, appel-udvalget og medierings-udvalget. Enhver person på skolen – uafhængig af alder og position – kan få taget en sag op eller selv blive bragt for et af disse dømmende organer.
I Disciplinærudvalget bliver der hver dag kl. 10 diskuteret klager, uenigheder blandt medlemmerne af skolens demokratiske samfund, ligesom de tager sig af overtrædelser af skolens regler og love. Udvalget har autoritet til at dømme i sagerne og diktere en “straf”, men ofte er det ”lovovertræderen” selv, der foreslår en løsning – fx at få repareret den stol, som vedkommende har ødelagt. I sidste ende kan komitéen smide en elev ud af skolen, men det er kun sket en enkelt gang på 24 år. Hvis en dom ikke er acceptabel for en af parterne, kan vedkommende anke afgørelsen til Appel-udvalget, der fungerer som skolens højesteret.
Formålet med medierings-udvalget er at hjælpe de to parter med at løse deres uenighed gennem forhandling på en måde, så hver part får indsigt i den anden parts behov og forsøger at forstå dem. Mediatorerne skal uddannes i et kursus, som ledes af professionelle rådgivere.
I parlamentet denne tirsdag foreslog en otte-årig pige, at skolen skulle afskaffe en ny app, som en gruppe eleverne netop har udviklet, hvor eleverne kan tjekke sig selv ind og ud. Det gav skolelederen sved på panden. ”Det er så fint et projekt, det fungerer godt og har taget flere måneder at udvikle for eleverne. Selvom jeg var meget imod at afskaffe app’en allerede, må jeg dog også holde lidt igen i sådanne situationer, hvis vi skal være lige. Jeg er selvfølgelig langt mere trænet i at argumentere end en otte-årig elev, så jeg forsøger ikke at argumentere alt for meget. Det endte med at pigens forslag blev nedstemt, men hendes stemme skal veje ligeså meget som min,” fortæller skoleleder, Avshalom Kommissar.
“Som mentor for en elev lærer vi at se deres styrker, svagheder, idéer og interesser, men mødet handler ikke om deres successer og fiaskoer eller hvad eleven gør eller ikke gør. Det handler om, hvordan de har det. Mange forældre har en drøm om, at deres barn skal være den bedste, men det kan give konflikter mellem at være og at gøre. Her samler vi på øjeblikke af “at være”. Det tror vi på giver eleverne færdigheder til at få et godt liv”, forklarer lærer på skolen Idit Eisen-Gordon.
”Der er en elev, der kun kommer på skolen for at lege og hygge sig med vennerne. Han havde det svært i sin tidligere skole, men vi fandt ud af sammen med ham, at han gerne ville være smed. Nu er han i lære hos en ældre smed uden for skolen tre dage om ugen. Andre går til spejder eller lign.
Der kan også være en pige, der kommer og siger, at hun ikke kan deltage i undervisningen i dag, fordi nogen har knust hendes hjerte og hun har behov for at tale med sine veninder. Så er det dét hun gør. Men det er elevernes eget ansvar at følge op på den undervisning, som de mister. Der er dog mulighed for at få ekstra støtte i støttecenteret, hvis man har behov for det.”
Idit Eisen, lærer på skolen.
”Tillid er basis for alt på skolen. Vi stoler på, at selv en fire-årig ved, hvad der er godt for dem selv, men vi støtter dem i deres refleksioner og valg. Det er afgørende, at eleverne også stoler på os voksne – vi skal være relevante i deres liv og se hvilke mennesker de er og oprigtigt høre på, hvad de fortæller om deres drømme, ønsker og interesser. De skal opleve, at vi støtter dem i at træffe deres egne valg og ikke bare fortæller dem, hvad de skal gøre,” siger Ron Vangrik, der er lærer på skolen. Han har tidligere været lærer på en almindelig skole og undervist på den israelske læreruddannelse. Det indgående kendskab til den traditionelle skoleform fik ham til at vælge den demokratiske skole til sin datter, da hun skulle starte i skole.
”Jeg blev så skuffet over, hvordan systemet er i de almindelige folkeskoler. Det handler bare om et undervisningsprogram, som en lærer skal have en hel klasse igennem i stedet for at have fokus på den enkelte elev og være oprigtig interesseret i barnet som person,” forklarer Ron Vangrik.
”Vores yngste søn havde ikke lyst til at læse – og vi pressede ham ikke til det”
Ella Seker er lærer på den demokratiske skole i Hadera og har selv haft sine tre sønner til at gå der.
”Vi sagde aldrig til nogen af vores tre sønner, at der var noget, de skulle. De to ældste begyndte at læse som syv-årige, men den yngste havde ikke lyst til at lære at læse og vi pressede ham ikke til det. Hans bedsteforældre og nogle af vores bekendte kritiserede det meget, men vi var ikke bekymrede. Først da vores søn var ni år, blev han motiveret til at lære at læse. I to uger trænede han læsning hver dag med en lærer, og da han først lærte det, ville han slet ikke stoppe igen. Siden har han elsket at læse.”
I dag arbejder Ella Sekers yngste søn med at hjælpe udsatte borgere i byen. Hendes ældste søn er chefredaktør på den største israelske avis – og skuespiller. Den mellemste er manuskriptforfatter og står blandt andet bag en tv-serie, som er blevet kåret til landets bedste.
Udgivet: februar 2018
