Vælg Side

Eksperter:“At slå og skælde ud er to sider af samme sag”

Depression, lavt selvværd og psykiske udfordringer. Skældud skader børn og kan påvirke dem langt ud i fremtiden. Og så virker det endda modsat, så børnene i højere grad gør det, de ikke må. Alligevel skælder størstedelen af lærere og forældre børnene ud.
Nu vil forskere skabe en bevægelse for en skole uden skældud. Størstedelen af forældrene bakker op.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: ISTOCK

%

af lærere og pædagoger skælder ud.

%

af forældrene ønsker, at deres barns skole arbejder på at blive en skole uden skældud

Kilde: Undersøgelse blandt 424 lærere og skolepædagoger, Skole Uden Skældud

Kilde: Undersøgelse blandt 870 skoleforældre, magasinet Skolebørn

Hvad i Himlens navn har du gang i? Nu er det FEMTE gang, jeg beder dig om det. Kom nu! Hvorfor hører du aldrig efter?! Du ved jo godt, du ikke må!

Langt de fleste forældre kender det alt for godt. Nu har ungerne igen glemt opvasken. Deres værelse sejler og de spiller fodbold i stuen. Irritationen bobler i maven, får blodet til at stige og hovedet til at koge over. Og så vælter de vrede ord råbende ud af munden: Skældud.

17 procent af forældrene skælder deres børn ud mindst et par gange om ugen og 32 procent skælder ud et par gange om måneden, viser en undersøgelse fra magasinet Skolebørn med besvarelser fra 870 skoleforældre. Det samme sker for lærerne i skolen. 82 procent af lærere og pædagoger skælder ud, viser en undersøgelse blandt 424 lærere og skolepædagoger.

Skældud skader børns relationer og læring

Det er meget menneskeligt at komme til at skælde ud. Men børnene hader det. Det ved vi voksne godt. Vi hader det faktisk også selv. Men de færreste har måske tænkt over, hvor meget skældud kan skade vores børn. Det har tre skoleforskere til gengæld tænkt en hel del over. Og undersøgt det. Resultatet er nedslående.

”Når børn får skældud i skolen mister de lysten til at lære, får et lavt selvværd og får dårligere relationer til de voksne og deres kammerater. Faktisk viser forskning, at meget skældud i barndommen kan give børn psykiske udfordringer langt ind i voksenlivet,” fortæller skoleforsker Louise Klinge. Hun står sammen med Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen bag bogen Skole uden Skældud. Det er ikke bare en bog, men en mission: De tre forfattere har sat sig for at starte en bevægelse, så skældud i skolen får samme skæbne som retten til at slå børn.

”Vi håber I vil være med,” lyder deres opråb til de lærere og skoleledere, der er samlet til konference om skældud arrangeret af forlaget Dafolo.

Flere skoler har allerede meldt sig til længerevarende certificeringsforløb, der skal få bugt med skældud ved blandt andet at fokusere på gode relationer mellem lærere og elever samt skabe undervisning, der motiverer eleverne. Ligeledes oplever forfatterne bag Skole uden Skældud en stor efterspørgsel på oplæg om veje til mindre skældud.

Hvis man spørger forældrene til børn i folkeskolen, er størstedelen også med på idéen. 66 procent er interesserede i, at deres skole arbejder for at blive en skole uden skældud, viser spørgeundersøgelsen fra magasinet Skolebørn.

Piger kigger op

”Hvis læreren skælder ud, ik’, så har man det rigtigt dårligt indeni sig selv… Så tænker man ’jeg får sikkert skældud’, så gider man ikke rigtigt”*

Pige med maling i hovedet

”Jeg lærer ikke noget af skældud, men bliver kun bange.”*

Skældud giver mere uro og ballade

Ofte er det uro i klassen, der får lærerne til at skælde ud i skolen. Og uro er et af de største problemer i folkeskolen, mener både forældre og elever. Hele 66 procent af eleverne angiver, at de har svært ved at koncentrere sig, når der er uro og larm i klassen, viser en undersøgelse fra Rådet for Børns Læring. Problemet er bare, at skældud ikke giver mere ro eller får eleverne til at gøre, hvad lærerne siger. På den lange bane faktisk tvært i mod.

”Når lærerne skælder ud, bliver der måske mere ro i øjeblikket, men det er en magtens ro, der opstår, fordi de voksne gør børnene bange. Studier viser dog, at de børn, der bliver skældt ud på grund af en uønsket adfærd i begyndelsen af skolegangen, har mere af den uønskede adfærd i slutningen af skolegangen. Eleverne bliver mere irritable, får en mere hånende adfærd, er i flere konflikter og afviser i højere grad kammerater,” fortæller Louise Klinge.

Eller som en af eleverne, der er interviewet i Skole Uden Skældud, udtrykker det:

”Hvis man bare får skældud, så bliver man ophidset, og man tænker: ’Luk røven, lortekælling!’ Og man får lyst til at gøre lige det modsatte.”

Skældud er ikke kun skadeligt for de børn, der får skæld ud, men også for de andre elever i klassen. For nogle elever kan det virke lige så voldsomt at overvære skældud som selv at få det, fortæller Louise Klinge. Det er gift for undervisningsmiljøet og trivslen i klassen generelt.

”Positive følelser er ekstremt afgørende for trivsel, men skældud vækker negative følelser. Hvis der er en overvægt af negative følelser – eller lige mange positive og negative – så giver det mistrivsel,” siger hun.

Dreng holder sig for ørerne

”Så tænker man kun på, at ens forældre bliver rigtig kede af det og alt muligt, man tænker ikke på sine lektier, på det man skal gøre, man tænker kun på, at man får ballade. Og det er ikke så godt.”*

Pige med maling i hovedet

”Jo mere en lærer råber, så gør eleven flere dumme ting”*

3 årsager til, at skældud ikke virker

I forskningen er der flere forklaringer på, hvorfor skældud virker modsat hensigten.

En af dem findes i socialpsykologien, der viser, at det du giver, får du igen. Det er en mekanisme, der er dybt forankret i os. Hvis børn skældes ud, tænker de mere eller mindre ubevidst: ”Hvis de voksne er onde mod os, er vi onde mod dem.”

En anden forklaring findes i fysikken: Når børn bliver skældt ud, bliver de forskrækkede og får pumpet stress-hormonet kortison ud i kroppen og der kan gå 3-4 timer, før niveauet er stabiliseret igen, forklarer Louise Klinge.

”I den periode får eleverne vanskeligere ved at lære og lege og mange børn, kan ende i en ond spiral: I skolegården betyder stresshormonet, at de bliver dårligere til at afkode deres kammerater, så der kommer flere konflikter. Når de kommer tilbage til klassen, bliver det endnu sværere at sidde stille og høre efter, hvad læreren siger. Og så får de måske mere skældud,” siger hun. Det kan få alvorlige konsekvenser for de børn, der oplever at få meget skældud i skolen – og måske også derhjemme.

”Vores krop er skabt til at finde en balance – at finde ro igen
– men hvis det sker ofte, at en elev bliver skældt ud og er i konflikt, kan deres krop ikke falde til ro. Sådanne elever kan få en uforudsigelig adfærd, hvor de farer op og reagerer på en måde, der er ude af proportioner i forhold til situationen. Det minder om posttraumatisk stresssyndrom,” fortæller Louise Klinge.

En tredje årsag til, at skældud ikke virker, findes i 50 års forskning i motivation. Den viser, at mennesker får lyst til at følge en leder, der opfylder tre behov:

1. Autonomi (følelsen af medbestemmelse).

2. Samhørighed (følelsen af, at de andre synes godt om mig).

3. Kompetence (følelsen af godt at kunne).

Når en lærer skælder ud modarbejder han/hun alle de tre ting, der skal motivere eleven for at følge ham/hende:

1. Skældud giver ingen muligheder for medbestemmelse.

2. Børn (og voksne) tænker, at hvis en person kan finde på at råbe ad dem eller tale nedværdigende til dem, er det nok fordi, de ikke kan lide dem.

3. Skældud giver en klar følelse af, at man ikke kan finde ud af det, der forventes af én.

Derfor skælder vi ud alligevel

”Skældud er det værste jeg ved,” sagde en lærer i skoleforskernes undersøgelse, der viser, at de fleste lærere heller ikke synes, at det giver en god fornemmelse at skælde ud. Mange forældre har det på samme måde og bliver sure på sig selv bagefter, når de ser, hvor kede af det børnene bliver. Men hvorfor skælder vi så alligevel ud?

Vi er oppe mod vores biologi, når vi ikke skal skælde ud, forklarer Mette Thor Jørgensen, der selv er uddannet lærer og i 17 år har undersøgt, hvordan man kan være lærer uden at skælde ud.

”Vores biologiske programmeringer kan ikke kende forskel på en T-rex og en teenager. Da vi boede på savannen, var det en fordel at kunne rejse sig op og råbe og skrige, hvis man skulle skræmme et farligt dyr væk. Det er stadig en automatreaktion i os, selvom den i dag kun er fornuftigt i ganske få situationer – fx hvis man skal stoppe et barn, der er ved at løbe over en vej,” siger hun. Automatreaktionen sættes fx i gang, hvis der er et misforhold mellem de udfordringer, man står overfor, og den kapacitet, man oplever at have til rådighed. I skolen kan det eksempelvis være en hektisk hverdag med for lidt tid til at trække vejret i bund og for få voksne til at være om børnene – måske specielt de børn, der er særligt udfordrede. Mange lærere oplever også, at de mangler metoder til at løse konflikter og undgå uro i klassen. Det er nemlig ikke noget, der (som regel) bliver undervist i på seminaret.

”Når ens metodeloft nås og man føler afmagt, aktiveres stress-systemet og man kommer over i ”reptil-hjernen”, der mener vi skal flygte eller angribe – i stedet for at være i den forreste del af hjernen, hvor vi kan sætte os ind i andres sted og har gode løsningsforslag,” forklarer Mette Thor Jørgensen. Som voksen skal man derfor være opmærksom på, hvad det er, der kan udløse ens stress-system og gøre alt for at undgå eller håndtere det.

”Ligesom superhelte har vi voksne et ansvar for at bruge vores kræfter og magt til at beskytte dem, der har brug for vores hjælp. Og det har børnene i konfliktsituationer,” siger hun.

“Så har jeg bare lyst til at sige: ’Okay, jeg har forstået det, og jeg vil ikke gøre det igen’, men hun snakker bare videre. Så har jeg bare lyst til at løbe væk.”*

“Altså selvom jeg ikke bliver skældt ud – man får sådan lidt et chok indeni, fordi at man kan se, hvor meget eleven har det dårligt, så får man det også selv dårligt. Og jeg får også kvalme af det. Selvfølgelig siger jeg det ikke til læreren, for så går hun amok på mig.”*

“Når en af mine venner får skældud, får jeg faktisk lyst til at sige: ’Kan du ikke slappe lidt af og sige det på en lidt anden måde?’ Jeg har det egentlig nogenlunde på samme måde, som den, der får skældud.”*

*Børn i 3. – 8. klasse, der er blevet interviewet om skældud i forbindelse med Skole uden Skældud

Definitioner: Hvad er skældud?

”Give sin vrede, modvilje, utilfredshed med hensyn til en person eller forhold udtryk i voldsomme (ofte ubeherskede), bebrejdende eller nedsættende ord.”
Ordbog over det danske sprog

”Skældud kan defineres som at udtrykke sig på en uvenlig måde uden hensyntagen til den andens perspektiv.” og en tilføjelse: ”Hvis den voksne signalerer med sit kropssprog ’Du er da også bare for dum’, rammer det lige så hårdt.” Skole Uden Skældud

Hvor meget bliver der skældt ud i skolen?  

  • I indskolingen oplever over halvdelen af børnene at få skældud tit eller nogle gange.
  • På mellemtrinnet oplever over en fjerdedel af børnene at få skældud tit eller nogle gange.
  • I udskolingen oplever knapt en fjerdedel af de unge at få skældud tit eller nogle gange.

Kilde: DCUM, 2015, Termometer-måling med besvarelser fra 54.439 børn.

Derfor får børn skældud   

  • Forstår ikke undervisningsindholdet.
  • Er ikke stille i undervisningen – fordi de sidder uroligt, taler med sidekammeraten eller griner.
  • Kommer for sent ind til undervisningen.
  • Hjælper hinanden.
  • Har ikke styr på deres sager.
  • Udviser for meget engagement.
  • Er grove overfor hinanden eller de voksne.

Sådan påvirker skældud…

Børnenes handlinger

  • Der kommer mere af den adfærd, som den voksne ønsker at se mindre af.
  • Vækker modstand og giver børn mere lyst til at gøre det, de ikke må, og mindre lyst til at gøre det, de skal.
  • Internaliseringen falder, hvormed børnene har brug for ydre kontrol.

Børnenes trivsel

  • Bekymringer om man får mere skældud, om læreren eller pædagogen ringer hjem, og om man også får skældud derhjemme.
  • Stress og udmattelse – også efter skole.
  • Ondt i maven og ubehag i kroppen.
  • Irritation og vrede.
  • Gråd og frygt.

Børnenes relationer til hinanden

  • Irritabel og hånende adfærd.
  • Øget konfliktniveau.
  • Afvisning af klassekammeraterne.
  • Mindsket tiltro til hinandens formåen både fagligt og socialt.
  • Skældud aktiverer barnets stress-responssystem og hæmmer derved funktioner som empati, overblik og impulsstyring, som gør, at barnet får vanskeligt ved at lege.

Børnenes relationer til de voksne

  • Manglende lyst til at møde den voksne igen.
  • Lyst til at løbe væk fra den voksne.
  • Fravær af positive følelser for den voksne.
  • Aggressive og hævngerrige følelser.
  • Ubehag i kroppen, når man hører om den voksne.
  • Spekulation over, hvorfor han eller hun er sur.
  • ”Behagesyge” og høj opmærksomhed på den voksnes humør.

Børnenes deltagelse i undervisningen

  • Bekymring.
  • Koncentrationssvigt.
  • Frygt for at tale eller for at række hånden op og bede om hjælp eller svare.
  • Manglende lyst til at sige noget.
  • Ligegyldighed og følelse af trods.
  • Manglende interesse for og udbytte af faget.

Børnenes fremtid

  • Risiko for langsigtede konsekvenser som depression, lavt selvværd og somatiske problemer.

Kilde: Skole Uden Skælud

Skole uden Skældud er skrevet af:

  • Louise Klinge, børne- og skoleforsker, cand.mag. i dansk og filosofi og ph.d.
  • Erik Sigsgaard, børneforsker, cand.pæd.pæd, lærer og forfatter til en række bøger om skældud
  • Mette Thor Jørgensen, lærer og skolekonsulent

Bogen er udgivet på forlaget Dafolo i 2020.
Magasinet Skolebørn var inviteret til konferencen Skole uden Skældud arrangeret af Dafolo.
Mette Thor Jørgensen holdt desuden oplæg på Skole og Forældres skolebestyrelsesseminarer i foråret 2021, hvor magasinet Skolebørn også deltog. Læs mere på www.skoleudenskældud.dk

Udgivet: august 2021

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.