Vælg side

Demokratid:

Nyt fag gør eleverne til handlende borgere

Et nyt fag på skemaet har givet eleverne på Sct. Nicolai Skole i Køge større indflydelse på deres skole. Eleverne er begejstrede, har taget arbejdshandskerne på og er blevet bevidste om, at de kan gøre en forskel for dem selv og andre. ”Det største dannelsesprojekt nogensinde,” lyder det fra folkene bag det projekt som vandt Danmarksmesterskabet i skoleudvikling 2017.

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

Jeg tror, eleverne vil synes, at det her er rigtig spændende.” Sådan har Rosalie Fagerberg Würtz fra 9.a hørt lærere sige mange gange.

”Men det kan de jo ikke vide med sikkerhed, når de ikke har spurgt os. Nu er de begyndt at inddrage os, og det gør en kæmpe forskel. Vi får ikke bare lov til at komme med vores ønsker, men sidder med til alle arbejdsmøderne. Vi er med til det hele,” fortæller hun entusiastisk.

Eleverne på Sct. Nicolai Skole i Køge har siden 2016 selv stået for idéer og planlægning af undervisningen ni dage om året.  Det er en del af skolens nye metode til at styrke elevdemokratiet, som de har døbt ”Demokratid”. Det har krævet, at eleverne har trukket i arbejdstøjet. Det har de gjort – og de er begejstrede.

Eleverne kan og vil mere end man tror
Idéen til Demokratid opstod, da en gruppe elever kom op på skolelederens kontor, fordi de gerne ville have en fest på skolen for eleverne, fortæller skoleleder, Søren Hübbe Oxholm.

”Det må I gerne, men I skal selv sørge for det hele,” svarede skolelederen.

”Jeg havde faktisk regnet med, at projektet så ville dø der,” fortæller han. Men det gjorde det ikke. Eleverne fik lavet en fantastisk fest for alle skolens elever.

”Den indre motivation, som de havde for at arbejde for en sag, inspirerede os til at give eleverne mere indflydelse,” fortæller Søren Hübbe Oxholm.

Nu har alle elever Demokratid stående i deres skema en gang om ugen. I den time trækker læreren sig i baggrunden og lader eleverne styre det hele. De er selv ordstyrere, mødeledere og referenter. Det er i Demokratid, at klasserne diskuterer deres idéer og ønsker til de ni særlige dage, som elevrødderne bringer videre til deres arbejdsgrupper, hvor de sammen med lærerne planlægger dagene i detaljer. I Demokratid er der også tid til at drøfte, hvad der ellers rører sig i klasserne. Det er op til eleverne selv at bestemme, hvad der skal ske.

”Det er jo kun en enkelt time om ugen, men det gør også en forskel resten af ugen. Før var der mange der holdt det inde, hvis man gik og tænkte over noget. Nu er der blevet åbnet mere op og det er blevet lettere at få sagt de ting, man gerne vil. Det gør, at vi er kommet tættere på hinanden i klassen og på skolen,” siger Villum Nobelius, der er formand for elevrådet.

Demokratid i klasse 5.a. I dag diskuterer klassen nogle problemer de har i en gruppe på Snapchat. En af drengene har sendt en masse spam, hvorefter han blev kaldt noget grimt af en klassekammerat. Ingen af delene er i orden, mener de elever, der beder om ordet i Demokratid.
”Vi bliver nødt til at tage det op igen, så vi kan finde nogle løsninger på det. Jeg laver en dagsorden i weekenden og så tager vi det op igen på næste møde,” siger Uffe Ridder Pedersen, der er elevrådsrepræsentant og mødeleder.”Jeg har ikke noget imod at bruge min fritid på det, for det er jo vigtigt. Og så er det sjovt at være med til at bestemme,” fortæller han.

Rosalie Fagerberg Würtz, elevrådsrepræsentant

“Vi får altid smidt i hovedet, at vi skal være demokratiske borgere. Der har Demokratid gjort en forskel for vores dannelse, fordi vi har fået vores eget lille demokrati i klassen, som opstart på, at vi skal være ud og være borgere i det virkelige liv. Vi lærer at argumentere for en sag og, at man kan gøre en forskel. Men også, at man ikke kan ikke vinde hver gang, hvilket er ok, for andres idéer kan også være gode.”

”Det største dannelsesprojekt” skaber handlende demokrater
I Demokratid lærer eleverne helt konkret, hvad det vil sige at sidde i en bestyrelse og hvordan man styrer et møde. Men det er større end det, understreger Lasse Jensen, der er kontaktlærer for elevrådet.

”Det er det største dannelsesprojekt, som jeg har set i folkeskolen. I stedet for kun at have elevrådet, som et pseudodemokratisk organ, hvor man kun taler om cykelstativer og toiletter uden at der sker noget, har vi bygget det op som formelt demokrati, som giver eleverne reel indflydelse. Her kan eleverne meget konkret se, at hvis de deltager i demokratiet, bliver deres forslag ført ud i livet,” siger han.

Oplevelsen af, at skolen faktisk hører efter, hvad eleverne har at sige, gør en forskel for elevernes trivsel og engagement i skolen, men får også betydning for deres fremtid, mener souschef og pædagogisk afdelingsleder, Lotte Wiese Nowack.

”Eleverne lærer at turde sige deres mening og lærer, hvordan man får medbestemmelse i det samfund, de er en del af. I stedet for at være passive i deres egne liv og i samfundet, får de kompetencer til at handle og få ting til at lykkes for dem selv og for andre mennesker,” siger hun. De spår begge to, at der nok vil være en større del af eleverne på Sct. Nikolai, der kommer til at stille op til valg og engagere sig i samfundet på forskellig vis i forhold til andre unge.

Uffe Ridder Pedersen 

”Demokratid har givet mig et større indblik i, hvordan tingene fungerer i et demokrati og vist, at man også selv har noget at skulle have sagt. Det tror jeg godt, at jeg kan bruge, når jeg får et arbejde, hvis der for eksempel er noget, som man gerne vil have lavet om, så ved jeg hvordan man skal tale om det i stedet for bare at holde min mund.”

Demokratiet breder sig
Eleverne har i den grad grebet muligheden for indflydelse på deres skolegang. Faktisk har Demokratid bredt sig udover den ugentlige time og de ni dage, det oprindeligt var afgrænset til. Flere elever er eksempelvis begyndt at troppe op på kontoret med forskellige idéer eller går sammen om en mail til ledelsen om noget, de gerne vil have ændret.

”Der er kommet en anden åbenhed og en kortere afstand mellem elever og ledelse,” siger Lotte Wiese Nowack, der fortæller, at de altid prøver at få elevernes idéer til at lykkes. Eleverne er da også vældigt tilfredse. 

”Det betyder meget, at man ved, at man kan blive hørt. Det er en fed følelse, at man kan få indflydelse og være med til at gøre skolen til et bedre sted,” siger elevrådsformand Villum Nobelius. Han mener faktisk at de har tilstrækkelig med indflydelse, synes han. Det er fedt at få indflydelse på undervisningen de ni dage, men det kræver også meget af elevrøddernes tid og kræfter både i skoletiden og fritiden.

”Jeg tror også, at man skal passe på, at det ikke bliver for meget. Det er godt, hvis lærerne lytter på vores ønsker i hverdagen også, men det er jo trods alt dem, der er uddannede til at undervise, så vi har også tillid til, at de kan planlægge undervisningen bedre end os,” siger elevrådsformanden. Skolelederen kunne dog godt forestille sig at give eleverne endnu mere indflydelse.

”Demokratid er en øvebane. En begrænset ramme, hvor vi kan afprøve elevinddragelse. På sigt tror jeg godt, at vi kan udvide konceptet og give elevere endnu mere indflydelse. Det kræver en kulturforandring på skolen, som vi er i gang med. Lærerne skal stadig være der til at holde fast i processen og sørge for, at det faglige og didaktiske er i orden, men de skal måske i højere grad lære at komme væk fra tavlen, holde deres mund og overlade kontrollen til eleverne,” siger Søren Hübbe Oxholm.

Demokratid i 7.a. I dag bliver der diskuteret og stemt om, hvordan klassens julefrokost skal foregå. Hvad skal de lave, hvad skal pakkerne til pakkelegen koste etc. Andre gange har de talt om, hvordan man formulerer sig, når man bliver sur og om klassen skulle fortsætte med legegrupper. ”Når der er sat en hel time af til det, så er der mulighed for, at alle bliver hørt og vi kan drøfte det, som der ikke er tid til i en dansktime for eksempel. Når vi selv styrer møderne, så lærer vi at tage ansvar på en anden måde og får lov til at gøre en forskel,” siger Caroline.
”Det kan være godt at få delt sine holdninger og følelser i stedet for at sidde med det i sin egen osteklokke,” siger Sebastian.

Annekatrine Kirketerp Møller, elevrådsrepræsentant 

”Tidligere havde elevrådet ikke så meget at skulle have sagt, og mange kom bare for at slippe for undervisningen og spise slik. Det er der blevet lavet om på med Demokratid. For mange var det en omvæltning at skulle bestemme så meget i begyndelsen, men nu har folk virkelig taget ansvar. Det kræver meget arbejde – også i fritiden –  men det er en kæmpe gave, at der er voksne, der vil lytte på, hvad vi siger og vi kan se, at vores idéer bliver ført ud i livet på skolen.”

Line Zahle Pilebro, 4.b. 

”Det er virkelig fedt med Demokratid, fordi vi får lov til at være med til at bestemme, hvad vi skal lave. Det er ikke bare læreren, der siger, at så skal vi gøre sådan og sådan. Det er ikke kun de ni særlige dage, men også i den almindelige undervisning, hvor vi for eksempel er med til at vælge hvilken bog vi skal læse og, hvor vi skal hen på tur og hvad vi skal lave der. Det bliver sjovere, når man selv har taget ansvar for det.”

Villum Nobelius, 7.a. Formand for elevrådet. 

”Når vi tidligere drøftede ting i klassen, var folk ligeglade, fordi de vidste, at deres forslag ikke blev til noget alligevel. Med Demokratid har vi fået reel indflydelse, så folk er blevet motiverede for at sige deres mening og deltage. De er vågnet op og har indset, at hvis de selv er aktive, så kommer alt det gode, som man har givet, tilbage til én. Det tror jeg også er en gave for fremtiden, at man ved, at hvis man kan formulere sig og argumenterer godt, så kan man blive hørt rigtig mange steder.”

Magnus Torkild Mandrup Keld, 4.b. 

”Demokratid har lært mig, at man skal have sin egen mening og holde fast i det. Det har også hjulpet os til at lære, at vi selv skal tage et ansvar. Der var for eksempel en dag, hvor vores lærer var syg. Der havde vi selv fundet ud af, hvad vi skulle lave og var gået i gang med opgaverne, før vikaren kom.”

Josefine Christiansen, suppleant til elevrådet 

”Det er sjovt og spændende, når vi selv er med til at bestemme. På de ni særlige dage er det ikke normalt skolearbejde, men vi laver noget, der er sjovt. I stedet for at skrive i en bog, har vi for eksempel bestemt, at vi skal ud og have stjerneløb udenfor. Når vi skal bestemme, er det oftest noget med bevægelse og frisk luft i stedet for at sidde stille med en bog. Vi foreslår også tit at tage på ture uden for skolen. På den næste særlige dag, der handler om uddannelse, skal vi på besøg på en brandstation, hos politiet, på campus og på forbrændingen.”

Skolens tre indsatser for et bedre elevdemokrati


1

Demokratid. En time om ugen står der Demokratid på alle elevernes skema. Det er eleverne selv, der styrer timen. De laver dagsorden, er mødeledere, referenter og ordstyrere. Det er i disse timer, at eleverne diskuterer og stemmer om, hvad der skal ske på de ni særlige dage, som de skal planlægge. Der er også mulighed for at diskutere udfordringer i klassen, planlægge sociale arrangementer eller, hvad eleverne nu har behov for. Alle kan komme med ønsker til dagsordenen. Det er som regel klasselæreren, der står for Demokratid og timen bliver “taget” fra understøttende undervisning.

2
Mere magt til elevrødderne. I Demokratid hører elevrådsrepræsentanterne resten af klassen om deres ønsker til eventuelle ændringer på skolen samt deres beslutninger om de særlige dage. Det har givet elevrådet et langt bedre mandat end tidligere. Elevrødderne sidder også med i arbejdsgrupperne for de særlige dage med lærerne og andre relevante møder. De spiller nu en langt større rolle end hidtil, hvorfor det nu også er blevet mere krævende at sidde i elevrådet.

3
Ni særlige dage – det er de dage, som skolens elever via demokratid og elevrådet skal være med til at komme med ønsker og input til. Fx kan nævnes dage som international læsedag, uddannelse og erhverv, matematikkens dag, lille grundlovsdag og elevernes festdag. Elevrådet er delt op i fire grupper, der hver står for to særlige dage. Grupperne består alle af én repræsentant fra hvert klassetrin i elevrådet (3.-9. årgang) og nogle tilknyttede lærere, som sammen skal planlægge dagene.

Skal din skole være Danmarksmester i skoleudvikling i 2019?

Har din skole udviklet og afprøvet et udviklingsforløb til gavn for eleverne? Så kan I tilmelde jer DM i skoleudvikling og få del i en præmiesum på 100.000 kr. Samtidig er I med til at inspirere andre skoler i Danmarks p.t. største portal for udviklingsforløb i folkeskolen. Tilmeldingsfrist er 4. oktober 2019.

Se mere på www.dmskoleudvikling.dk

UDGIVET: Februar 2018

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.