Skolebestyrelser gør en forskel:
Bestyrelser fik ændret skoledistrikt
En skolelukning i Kolding har fået et helt andet resultat, efter at skolebestyrelser gik sammen og pegede på alternativ løsning. Det er et af eksemplerne på den forskel forældre kan gøre ved at engagere sig i skolebestyrelsen.
TEKST: MONA ØSTERLUND
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
Det tog kun en time, da flere skolebestyrelser i Kolding satte sig sammen for at finde en anden løsning til ny skolestruktur end den, byrådet havde sendt i høring i forbindelse med en skolelukning. Nu har det vist sig, at der er politisk opbakning til bestyrelsernes forslag.
”Jeg har det rigtig godt med, at vi har fået beslutningen ændret til en løsning, der er meget mere fornuftig og langtidsholdbar end den, byrådet havde lagt op til. Og jeg har det godt med at vide, at vi er nogle ressourcestærke skolebestyrelser, som kan tænke i helhed og ikke kun tænke på vores egen skole,” siger Henrik Knudsgaard, der er formand for skolebestyrelsen ved Bramdrup Skole i Kolding.
Politikere vedtog forældres forslag
Den holdning deler formanden for bestyrelsen ved Dronning Dorothea Skolen, Mohamed Abdulahi.
”Det her er jo vores initiativ, som politikerne har godkendt. Det er godt,” synes han.
Sagen handler om lukning af Dronning Dorothea Skolen, som over en lang årrække har mistet søgning, og nu kun har omkring en tiendedel af de elever, der bor i skolens distrikt. Lukningen vil give en årlig besparelse på godt fem millioner kroner.
Alle skolens tilbageværende cirka 80 elever er tosprogede, og det oprindelige forslag gik ud på at flytte dem og skolens distrikt over til naboskolen, Munkevængets Skole. Men også den skole har en høj andel af tosprogede, og nogle af skolens forældre protesterede, fordi de frygtede, at det ville sætte skub i den samme udvikling som på Dronning Dorothea Skolen – at de etnisk danske elever ville sive væk.
Skolebestyrelser gik sammen
Det fik Henrik Knudsgaard fra Bramdrup Skole på banen. Skolens distrikt grænser op til de to andres.
”Dels syntes jeg ikke, det var en værdig måde at behandle eleverne fra Dronning Dorothea Skolen på, dels handler det også om på længere sigt at få kunder i vores butik,” som han udtrykker det.
Han tog derfor initiativ til at indkalde alle områdets skolebestyrelser til et møde for at tale om alternative løsninger. Og efter blot en time var der enighed om et forslag fra Dronning Dorothea Skolen om en opdeling af dens distrikt, så de fleste elever fremover kommer til at høre til Bramdrup Skole.
”Det er en skole med mange etnisk danske elever, og jeg er glad for, at politikerne kan se, at det er en bedre løsning,” siger Mohamed Abdulahi.
Hvilken forskel har skolebestyrelsen gjort?
Skolebørn har bedt seks bestyrelsesmedlemmer om, at give et eksempel på, hvad deres skolebestyrelse har gjort for skolen.
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
”Vi har sørget for, at flere forældre er blevet engagerede i skolens arbejde. Vi har blandt andet været med til at indføre klasseråd på skolen og deltaget i forældremøder, hvor vi har hjulpet med at lave politikker for de enkelte klasser. Vi står også bag en folder til de nye årgange om, hvilke forventninger der er til forældrene, når man har børn på skolen.”
Henrik Pedersen,
Nymarkskolen i Slagelse
”Vores hjertesag har været at skabe bedre trivsel på skolen. Vi arrangerer blandt andet inspirationsmøder for kontaktforældrene med SSP om, hvad det betyder, at forældrene er en del af børnenes hverdag på skolen. Vi har også sørget for penge fra kommunen til at opgradere vores gamle legeplads, så den kan bruges som samlingssted for byens børn – også udenfor skoletiden.”
Birgitte Christensen,
Karup Skole i Viborg
”Vi har arrangeret et stort fællesmøde på skolen, hvor vi har talt værdier med lærere og pædagoger for at få et fælles fodslag, så alle er med til at trække i den samme retning – både medarbejdere, forældre og elever.”
Grethe Bremer,
Gl. Rye Skole i Skanderborg
”Vi indkalder alle skolens kontaktforældre for at inddrage dem i de principper vi laver som eksempelvis vores mobbepolitik. Det giver nogle gode diskussioner, som gør vores principper mere nuancerede og gennembearbejdere. Samtidig engagerer det kontaktforældrene i at få principperne ført ud på skolen.”
Rikke Rasmussen,
Risingskolen i Odense
”En af vores roller som skolebestyrelse er at sikre skolen de rette betingelser for at kunne virke, herunder tildeling af ressourcer. Gennem konstruktivt samarbejde med politikerne oplever jeg, at vi bliver betragtet som en seriøs part. Konkret i en situation der omhandlede fordelingen af økonomiske ressourcer til skolerne i kommunen. Her blev der fra politisk side lyttet til vores bekymringer og efterfølgende justeret, naturligvis således, at alle skoler blev tilgodeset.”
Rasmus Møller Selsmark,
Frederiksberg Skole i Sorø
”Fire gange om året mødes vi med forskellige projektgrupper og ressourcepersoner på skolen. Når vi er i direkte dialog og samarbejder med dem, bliver vejen fra ord til handling kortere, så vores ideer og værdier ikke bare forbliver pæne ord i mødelokalet. Vi har for eksempel samarbejdet om inklusion, udsat klassedannelse i indskolingen, inddragelse af områdets foreninger og hvordan vi sikrer, at udskolingseleverne bliver klar til at tage en ungdomsuddannelse.”
Medo Huremovic,
Herningvej Skole i Ålborg
Udgivet: februar 2014
