Vælg Side

Jammerbugt Kommune:

Lokalsamfundet reddede folkeskolen 

Da Jammerbugt Kommune ville lukke tre små folkeskoler, gik beboerne fra landsbyerne i aktion. Politikerne lyttede og har lovet at lade skolerne overleve, hvis de lokale borgere arbejder for flere tilflyttere. Og det har de gjort. Projektet har pustet nyt liv i både skolen og i byen. 

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

For fire år siden kom Jammerbugt Kommune med forslag til en ny skolestruktur. Som så mange andre steder i landet ville de skabe store afdelingsskoler for at spare på ledelse og administration. Tre små folkeskoler skulle være underskoler for skolen i den nærmeste større by, Fjerritslev.

”Afdelingsskoler kan man lukke uden en høring, så vi var bange for, at der ville ikke gå mange år, før skolen ville forsvinde. Så ville alt andet også dø herude. Hvis man flytter ansvaret for skolen, så mister man også det lokale ejerskab og gejsten i lokalsamfundet,” siger Maren Jensen, der er skolebestyrelsesformand på Trekronerskolen med 125 elever, der var en af de berørte skoler.

elev og lærer

Nærvær: Få elever i klasserne betyder, at lærerne har tid til at tage sig af den enkelte elev og møde dem, hvor de har brug for det, mener forældre og ledelse. Skolen ligger højt i de nationale målinger på både faglighed og trivsel.

Stor demonstration for folkeskolen

Borgernes engagement i lokalsamfundet er netop noget af det, som områdets landsbyer er kendt for. Da skolens eksistens og lokale tilknytning blev truet, trak borgerne i arbejdstøjet. Der blev lavet en styregruppe med nøglepersoner fra de forskellige foreninger og lignende, som skrev læserbreve og forberedte en demonstration. I løbet af 14 dage og en sommerferie fik de samlet 200 mennesker og deres børn til en demonstration mod kommunens planer for de lokale folkeskoler.

lærer og elev

Folkeskolens fordel: Da der kun er få lærere på skolen, deltager de ofte i efteruddannelse, forskningsprojekter og kommunale netværk for at sikre, at de får faglig sparring med andre lærere og har indblik i de nyeste undervisningsmetoder. ”Fordelen ved at være en folkeskole er, at der er forskellige kompetencer og tilbud i kommunen, som vi kan trække på. Det kan man ikke som fri- eller privatskole,” fortæller skoleleder Peter Christensen.

”For os er skolen ikke et appendiks eller en forbrugsvare, men en integreret del af lokalsamfundet. Det er den kultur, der gør, at der bliver kæmpet. Det var bare naturligt at gøre,” siger Sanne Pedersen, der er forælder til et barn på Trekronerskolen.

Demonstranterne gav kommunen 100 gode idéer til, hvad man kunne gøre i stedet for at omdanne deres skoler til afdelingsskoler. Politikerne valgte at lytte. Og så var projekt ”Liv i By og Skole” født. De lokale borgere fik håndslag på, at deres skoler ikke ville blive lukket de næste fire år, hvis de selv gjorde en indsats for at tiltrække børnefamilier – og dermed skoleleever – til området. Det gjorde de.

”Fra at stå på en brændende platform, blev vi en del af en spændende proces,” fortæller Sanne Pedersen, der kom med i styregruppen for projektet.

to børn leger på græsplæne

Engagement: Forældrene på skolen trækker gerne i arbejdstøjet, når der skal ordnes noget. De har for eksempel selv bygget det meste af skolens legeplads.

Kurven er vendt

En af de idéer, som borgerne fik, var den løbende konkurrence ”Landsby på prøve”, hvor børnefamilier i tre måneder kan få lov til at bo i landsbyen med både hus, bil, havehjælp, medlemskab af de lokale foreninger og en række andre lokale tilbud. Helt gratis. Borgenes store indsats betød, at Trekroner i 2016 blev kåret til årets landsby, da det lykkedes af vende en tilbagegang i antallet af borgere på 50 fra 2009 til 2014 til en fremgang på 18 personer i slutningen af 2015. Jammerbugt Kommune vandt desuden Indenrigsministeriets Landdistriktspris i 2016 blandt andet på grund af Projekt Liv i By og Skole.

Fire drenge kigger på computer

Inklusion: ”Noget af det, som inklusion handler om er, at man ser forskellighed som en ressource i stedet for at have fokus på, hvad der er ’det normale’. Hvis man har en klasse, hvor alle er otte år, så bliver det lettere at sammenligne sig og det bliver tydeligere, hvis man ikke er så god til dansk eller matematik. Når vi sammensætter grupper på tværs af alder, forsvinder ’det normale’. Det er et stort rygstød for inklusionstanken,” siger skoleleder Peter Christensen.

Forældreopbakning giver gode faglige resultater

Det var de lokale beboeres enorme engament i skolen, som skoleleder Peter Christensen faldt for, da han for halvandet år siden besluttede sig for at søge stillingen som skoleleder på Trekronerskolen. 

Mangfoldighed: ”Hvis der ikke havde været en lokal skole, var vi aldrig flyttet hertil. Jeg kommer selv fra en skole, der minder meget om denne her, så jeg er vandt til at være sammen med mange forskellige mennesker – alt fra ufaglærte til akademikere. Det er sundt, at man lærer at rumme hinanden, men det er først som voksen, at man kan se se det. Dengang legede man jo bare,” siger skolebestyrelsesformand Maren Jensen, der er mor til fem børn.

”Her er en kultur, hvor vi sammen driver en skole. Det gør nogle helt fantastiske ting for skolen og elevernes faglige resultater,” siger han. Trekronerskolen har gode resultater i de nationale test i læsning og matematik og var blandt de 20 bedste i den nationale trivselsmåling. Resultater, som Peter begrunder med de dygtige lærere på skolen, men også i høj grad det tætte skole-hjem-samarbejde. På den ene side kan skolen hurtigt reagere på forældrenes ønsker og bekymringer, fordi skolen er så lille. På den anden side byder forældrene ind med deres arbejdskraft, når der er brug for det. Da økonomien strammede til, besluttede forældrene at hjælpe til, så alle elever stadig kommer på en årlig lejrtur. Forældrene stiller også gerne op til skolens mange temauger med det, som de kan, eller trækker på deres netværk. Eleverne har for eksempel lært om fisk på nærmeste hold, når de lokale fiskere hiver net ind og for nylig blev der holdt dyrskue på skolen, hvor en række lokale bønder og borgere kom med deres dyr. 

Lydhør: ”Jammerbugt Kommune skal have en kæmpe klapsalve for det her. Hele måden man taler om os og til os på er fantastisk. Det giver så god en energi og er positivt for begge parter. Jeg kan kun anbefale andre kommuner at vække gejsten i de små samfund og se dem som en ressource. Det er med til at producere nogle af de samfundsborgere, som kommunerne gerne vil have,” siger Sanne Pedersen, der er med i styregruppen for projektet Liv i By og Skole. 

Omvendt bidrager skolen også til lokalsamfundet. Blandt andet er det elever, der som en del af undervisningen, har stået for lærerig information til et nyt stisystem i et nærliggende vådområde. Eleverne er også med til at lave bannere, omdele brochurer og arrangere den kommende landsbyfest med stor koncert med blandt andet Rasmus Nøhr. Det mener skolelederen, at eleverne lærer noget meget vigtigt af:

”De lærer, at alt ikke bare handler om arbejde og ens egen familie, men at vi også kan stå sammen og spille en rolle i civilsamfundet. Det er noget af den dannelse, som er ved at forsvinde mange andre steder i samfundet,” siger han.

Samarbejde med forældrene: ”Her tager forældrene medansvar for skolen. Hvis der er noget, der ikke fungerer, så løser vi det sammen. Vi trækker læsset i fællesskab. Det betyder, at vi får en høj kvalitet på skolen og det er et sjovt arbejde,” siger skoleleder Peter Christensen.

Udgivet: august 2017

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.