Det skal du vide om digital dannelse, når dit barn går i 0.klasse

5 råd

TIL FORÆLDRE OM DIGITALE MEDIER

1.
VÆR ROLLEMODEL

Du skal kigge på din egen digitale adfærd, lyder et af de vigtigste råd. Vi ved jo, at børn snarere gør, hvad vi voksne selv gør, end hvad vi siger, de skal gøre. Derfor gælder det om at være en rollemodel og selv bruge de sociale medier på en måde, som man gerne vil give videre til sit barn. Du kan fx overveje, i hvor høj grad du selv er på sociale medier, mens du er sammen med andre mennesker, herunder dit barn. Og hvor lang tid du bruger på at kigge på skærm derhjemme.

2.
LÆR DIT BARN AT OPFØRE SIG ORDENTLIGT

Børn skal lære, hvordan man er sammen på en god måde og hvad man gør i forskellige situationer – også på digitale medier. Vær tålmodig for det kan tage lang tid, ligesom det også tager lang tid at lære at være en god kammerat i skolegården. Tal fx med dit barn om, hvordan man giver et ordentlig svar, hvis der er én, der spørger om man vil spille.

3.
LÆR DIT BARN OM SAMTYKKE – VÆR DET GODE EKSEMPEL

Allerede i 0.klasse er det også vigtigt, at lære sit barn om samtykke. Fx at man skal have samtykke før man tager og sender et billede. Forældre er glade for at dele billeder af deres børn på sociale medier og til venner og bekendte. Men hvis vi gerne vil lære børn, at de ikke bare skal dele billeder med hinanden uden at spørge om lov, må vi selv gå forrest. Så husk at spørge om det er ok at tage et billede af dit barn, før du gør det og spørg også, om det er ok, at du sender det til mormor.

4.
BESKYT DIT BARN – OG VIS TILLID

Forståeligt nok, kan du som forælder godt være bekymret over dit barns brug af digitale medier, og det er vigtigt, at du hjælper det med at lære at leve i en digital tidsalder, men det er også vigtigt, at børnene har noget privatliv. Som forældre, skal vi udvise noget tillid til, at de godt kan klare det. Men den tillid kan man først have, når man har nogle snakke om, hvad der foregår.” fx:

• – Hvorfor ser/spiller du lige det?
• – Hvorfor er det sjovt?

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at begå fejl, så de kan lære af deres egne erfaringer – og at du så trøster, når det går galt. Men, der ER online-farer, som du skal beskytte dig barn imod, så sørg for løbende at have en dialog med dit barn om, hvad der sker på skærmen. Aftal med dit barn, at du nogle gange ser med på skærmen og beskyt dit barn for upassende indhold ved at slå ”beskyttet tilstand” til på Google og YouTube samt opret en børneprofil på Netflix. Vær generelt opmærksom på privatlivsindstillinger og forældreindstillinger.

Hvis børnene støder på skadeligt medieindhold som blod, splatter, porno, noget seksuelt eller voldeligt, er det vigtigt, at du ikke panikker, for så kan dit barn føle, at det har gjort noget forkert. Når børnene støder på den slags indhold, kan det være pga. de anbefalingssystemer som fx YouTube har, hvor nye videoer bliver anbefalet efter, at den valgte video slutter.
”Det er rigtig, rigtig vigtigt for indskolingsforældre at aftale med barnet, at det altid kan komme til forældrene, hvis det ser noget ubehageligt på digitale medier. I det hele taget er det vigtigt at tale med barnet om dets digitale liv, ikke kun når det går galt, men også om alt det sjove,” siger Camilla Mehlsen.

5.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ PRISEN – INTET ER GRATIS

Børn skal lære at have kritisk sans og kritisk dømmekraft, for ikke alt på nettet er sandt og i følge Mehlsen er der mange ”youtubere, der tjener penge på at reklamere for produkter”. I spil kan der være en sej avatar, som børnene kan blive lige så sej som for X kr. Der er med andre ord nogle, der er interesseret i, at du får pengene op af lommen.

En anden ting vi forældre skal være opmærksomme på, at der ikke er noget, der er gratis. Et spil, der umiddelbart er gratis, betaler du i stedet for med dine brugerdata. Du er med andre ord blevet til et produkt. ”Børn er også en gigantisk målgruppe. Deres opmærksomhed og data er guld værd” siger Camilla Mehlsen, der også fortæller, at grunden til at mange sociale medier og apps har en aldersgrænse på 13 år er, at der gælder andre regler for markedsføring og tracking, når målgruppen er over 13. Når grænsen er 13 år, lægges alt ansvaret over på dig som forælder, der så skal vurdere, om det er vigtigere, at dit barn er en del af fællesskabet på fx Snapchat, end at du beskytter dit barn mod tracking og markedsføring.

Hvornår skal du bekymre dig?
Det kan du gøre

Hvis dit barn generelt trives, spiller barnets skærmbrug formentlig ikke en negativ rolle, men ser du nogle af følgende tegn kan der være grund til bekymring:

• Vil dit barn hellere være på skærm end i fysiske fællesskaber over længere tid? Pas på med at give skærmen skylden, for så kan du overse det, der egentlig er på spil
• Har dit barn på kort tid ændre adfærd: blevet mere indelukket og har mareridt, som det ikke vil snakke om?

Hvis du som forælder er blevet bekymret, anbefaler Pernille Ballisager:

• Start med at tale med dit barn om det, du er bekymret for og spørg ind, så du er sikker på, at der er grund til bekymring. Børn bruger digitale medier og mobilen på en måde, som vi voksne ikke nødvendigvis forstår, hvilket kan føre til bekymring.
• Undersøg selv de steder, som dit barn er. Gerne sammen med dit barn.
• Det kan være en mulighed, at du taler med dit barns lærere om dine bekymringer, da det kan være noget, der skal tages op med skolen.
• Det kan give mening at kontakte nogle af de andre forældre i klassen, for at høre om de andre børns brug, bekymringer og udfordringer. Eller tage det op på et forældremøde.
• Hvis bekymringerne handler om nogle af de andre børn i klassen, fx delingskultur, sprog, apps de bruger, er det ofte nødvendigt at få alle forældre på banen, så I kan stå sammen om at lave fælles retningslinjer.
• Hvis I som forældre har brug for mere viden, er det en mulighed at kontakte nogle af de organisationer, som kan give jer og/eller børnene viden fx ved at komme ud og holde et oplæg for klassen eller indskolingsforældrene på skolen. Det kan fx være SSP, Børns Vilkår, Center for Digital Pædagogik eller lign.