Derfor kæmper familier for den lokale folkeskole
Lærke:
”Vi ville gerne være en del af et forpligtende fællesskab”
TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI
Hvorfor valgte I at flytte på landet?
”Vi boede på Nørrebro i København i 10 år, men da vi blev forældre, satte det byen i et nyt lys. Vi kunne ikke overskue, hvordan vores børn skulle kunne bevæge sig rundt på egen hånd og den lokale skole virkede enormt stor og uoverskuelig. Det blev vi lidt afskrækkede af. Vi ville gerne bo et sted, hvor vores børn selv kan cykle til skole og selv gå hjem fra fritidshjemmet, når de har lyst, så de kan tage ejerskab over deres eget liv. Vores datter gik i vuggestue med flere børn, end der går på hele Bjedstrup Skole, men vi kendte ikke nogen af de andre forældre, og der var ingen, der hilste på hinanden. Vi ville gerne være en del af et forpligtende fællesskab, og det synes jeg vi har fundet her. Efter 14 dage i Bjedstrup kendte jeg flere mennesker, end jeg havde lært at kende på de to år, min datter gik i vuggestue i København.”
Lærke Lilholt Hansen og hendes mand Mikkel bor i et halmhus i et bofællesskab i Bjedstrup. Sammen har de Aia på 7 år i 2. klasse på Bjedstrup Skole og Otto på 3 år, som går i børnehaven ved siden af skolen. Lærke arbejder som kirke- og kulturmedarbejder og er formand for skolebestyrelsen. Mikkel arbejder som konsulent i Kræftens Bekæmpelse og er en del af bestyrelsen i foreningen Liv i Landsbyerne, der er en paraplyorganisation for borgerforeningerne i skoledistriktet. De er begge aktive i kampen for at bevare Bjedstrup Skole.
Hvilken betydning har skolen for landsbyen?
”Før vi flyttede hertil, overvejede jeg om mine børn skulle gå på en musisk friskole i Ry, men da vi flyttede herud, kunne jeg hurtigt mærke det fællesskab, der er omkring skolen. Det ville jeg ikke snyde os selv for. Alle i nærområdet orienterer sig mod skolen, og det er her, folk møder hinanden og en masse forskellige fællesskaber udspringer. Vi var her i lørdags, hvor der var sommerfest i Bjedstrup Borgerforening. Nu er min mindste søn, Otto, til gymnastik i salen. Hver dag er der et hold, som frivillige forældre står for. Og man kan altid låne skolen, hvis man vil lave et arrangement, så der er koncerter, foredrag og en masse aktiviteter. Det er fedt at have et sted, der er alles. Jeg ved ikke, hvor man ellers skulle møde folk. Folk føler kærlighed og ejerskab til skolen, fordi den er så vigtig for lokalsamfundet.”
Hvilken betydning har det for jeres børn at gå på en lille skole?
”De får en tryg skolestart – og det er uvurderligt. Alle kender hinanden og børnene kender både lærere og pædagoger, før de begynder. Områdets dagplejere mødes i skolens sal en gang om ugen og børnehavebørnene kommer også ofte på skolen, hvor de laver forskellige aktiviteter – fx kommer nogle af eleverne og læser for dem. Det giver en virkelig god overgang, hvor børnene nærmest ikke opdager, at de er startet i skole. På en større skole ville jeg være nervøs for at miste følingen med, hvordan mine børn har det, fordi man ikke er så tæt på personalet og man ikke bliver inddraget så meget.”
Udgivet: november 2020
