For tidlig skolestart kan skade barnets skolegang

Mange børn kommer for tidligt i skole, og det kan have konsekvenser for resten af deres skoletid. Men det kan være svært for forældre at få lov til at skoleudsætte børnene. ”Der skal lyttes mere til forældre, der har et ønske om, at deres barn skal blive et år længere i børnehave. Det er forældrene, der kender deres børn bedst,” siger næstformand i Skole og Forældre, Cecilie Harrits.

AF: METTE GERT & MAJ CARBONI
FOTO: MAJ CARBONI

“Børn, der ikke er skoleparate, når de begynder i børnehaveklassen, bruger al deres energi på at nå op på siden af deres kammerater. Det er mega hårdt hele tiden at stå på tæer eller løbe hurtigt og alligevel ikke kunne nå det,” siger Pia Jessen, der er børnehaveklasseleder og formand for Børnehaveklasseforeningen. Hun har arbejdet med børn på tærsklen til skolelivet i 29 år og det er typisk det billede, hun ser, når hun støder på børn, som for tidligt har taget springet fra børnehaven til skolen.

Lignede oplevelser har mange af de forældre, der ringer for at tale med Skole og Forældres Forældrerådgivning, fordi deres barn mistrives i forbindelse med skolestarten. I Forældrerådgivningen er erfaringen, at det er bedre for de fleste børn at fortsætte et år i børnehave, hvis de ikke er skoleparate. Konsekvensen af at starte for tidligt i skole kan nemlig være, at barnet oplever sig selv som utilstrækkeligt fagligt og socialt, lyder det fra Rikke Alice Bille, der er leder af Forældrerådgivningen.

”I forvejen er det at starte i skole jo virkelig en omvæltning, og hvis man så også oplever, at man ikke slår til, kan barnet føle sig mislykket og få skadet sit selvværd. Det kan påvirke elevens skoletid i flere år, og i værste fald kan barnet få skolevægring,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Mor om udskudt skolegang: “Min datter kunne have undgået et års nederlag”

Konsekvenser for familie og fremtid

Også Børnehaveklasseforeningen mener, at en for tidlig skolestart kan følge et barn mange år efter.

“Det er synd, at vi har så travlt med at få børnene igennem skolesystemet. De skal sidde mange år på skolebænken, så hvis de oplever en dårlig skolestart, kan det næsten være uopretteligt. 95 pct. kommer igennem ungdomsuddannelsen, men de sidste fem procent, som ikke kommer igennem, der kan man se en sammenhæng med en dårlig skolestart,” siger Pia Jessen.

Faktisk kan en hård skolestart påvirke hele familien, viser en undersøgelse fra 2019 lavet i samarbejde mellem Rockwool Fondens Forskningsenhed og Aarhus Universitet.

”Når forældre indretter deres hverdag efter deres børns behov, kan ét barn påvirke, hvor meget forældrene kan arbejde, hvordan det går med deres parforhold, og hvor meget opmærksomhed og hjælp søskende kan få – specielt i familier, der allerede har svært ved at få enderne i en travl hverdag til at mødes,” lyder konklusionen. Helt konkret viser studiet, at hvis et barns skolestart udskydes, forbedres morens beskæftigelse i gennemsnit i årene omkring skolestart. Samtidig viser studiet også, at stabiliteten af forældres parforhold stiger ved senere skolestart, ligesom ældre søskende får bedre karakterer i afgangsprøverne, hvis lillebror eller lillesøster får udskudt sin skolestart.

LÆS OGSÅ: Guide til forældre: Overvejer du at udskyde dit barns skolestart

Markant fald i elever, der får udsat skolestart

På trods af, at både forskning og erfaring altså tyder på store fordele ved at lade børn blive et år længere i børnehaven, hvis de ikke er skoleparate, er andelen af børn, der får skoleudsættelse faldet markant. Tidligere var beslutningen om, hvorvidt et barn kunne begynde et år senere i skole, op til forældre og pædagoger, men i 2009 blev loven ændret, så det nu er kommunalbestyrelsen, der bestemmer. Siden er andelen af børn, der får udskudt skolestarten faldet fra 13,4 procent til 6,2, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er op til kommunerne selv at lave retningslinjerne for skoleudsættelse og der er stor forskel på, hvor mange børn, der får udskudt skolestarten. I nogle kommuner er det 2,3 procent, mens det i andre er 10 procent.

“Det er blevet sværere at få børn til at blive skolestarts-udsat, end det var tidligere. Der er meget lokale holdninger i kommunerne til, om man skal lade børnene vente et år med skolen. Der er jo en drøftelse mellem pædagoger og forældre, men hvis man har en kommunal holdning til, at man skal begynde i skolen uanset, så skal der være tungtvejende grunde,” siger Pia Jessen.

Flere kritikere af de nuværende regler påpeger, at der kan være økonomiske overvejelser bag at lade få børn blive i børnehaven længere, da det er billigere for kommunen at have et barn i skole frem for et barn i børnehave.

Ved trivselsmålingerne i børnehaveklassen angiver knap hvert femte barn, der ender med at blive omgænger, at de ofte bliver drillet, mens det samme kun gælder for omkring hver niende af deres klassekammerater.
Analyse fra Tænketanken DEA

Skole og Forældre: Lyt til forældrene

Skole og Forældre advarer mod, at det bliver en automathandling i kommunerne at afvise ansøgninger om udskudt skolestart fx på grund af økonomiske hensyn.

”Det duer selvfølgelig ikke, hvis det er økonomi eller et stift system, der afgør om et barn er klar til at komme i skole eller ej,” siger Cecilie Harrits, der er næstformand i Skole og Forældre. Hun mener i stedet, at det kræver en grundig individuel vurdering af det enkelte barns behov, som skal ske i et samarbejde mellem dagtilbud, skole og forældre. Og her skal forældrenes stemme tages seriøst.

”Det skal være nemmere at opnå en skoleudsættelse og forældrene skal have mere indflydelse på beslutningen, for det er jo dem, der kender deres barn bedst. I tilfælde hvor forældre og børnehave er i tvivl eller uenige, må forældrene som udgangspunkt have det sidste ord,” siger Cecilie Harrits.

Spørgsmålet om udskudt skolestart har flere gange været taget op politisk og regeringen har sammen med Radikale, Enhedslisten og SF lavet et forståelsespapir om at ville give bedre muligheder for en senere skolestart. I juni 2020 foreslog Nye Borgerlige, at give forældrene ret til selv at beslutte om deres børn skal have udskudt skolestarten et år. Dengang svarede Pernille Rosenkrantz-Theil, at hun var enig i, at det ikke må være økonomien, der bliver styrende for en beslutning, ligesom Regeringen syntes det ville være ” klogt at tage toppen af hastværket”.

”Det er synd for børnene, når vi jager med dem, og det er dumt af os, for når vi bruger så mange ressourcer på at uddanne vores børn, bør vi som minimum sikre os, at hovedet faktisk også er indstillet på at lære,” sagde Børne- og undervisningsministeren dengang i Folketingssalen. Hun var dog ikke indstillet på, at give forældrene ubetinget ret til at træffe beslutningen.

”Det er rigtigt, at vi som forældre kender vores børn bedst, men det er ikke altid en fordel. Som forældre bliver vi overvældet af kærlighed til vores børn, men det er også en kærlighed, der nogle gange gør os skrækslagne for at give slip – vi tror måske indimellem, at vores børn kan lidt mindre end det, de faktisk kan. Man kan blive bekymret for, at de er for generte, for sarte; og vi frygter, at de bliver tromlet ned i skolen. Og derfor kan man synes, det kan være bedre at vente 1 år, sådan at ens lille pus er blevet lidt mere robust. Det kan jo i nogle tilfælde være fuldstændig rigtigt vurderet, og i andre tilfælde skal man måske lige have det der lille skub, hvor der er nogen, der får sagt: Dit barn kan faktisk utrolig meget mere og er utrolig meget mere robust end det, du selv tænker,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil. Hun kunne også fortælle, at corona-epidemien havde forsinket arbejdet med den nye model, hvor meningen er, at både forældre, pædagoger og ledere på dagsinstitutioner skal træffe beslutningen om, hvorvidt børnene er klar til skolestart.
Magasinet Skolebørn har ved henvendelse til Undervisningsministeriet i april 2021 fået besked om, at arbejdet med en ny model fortsat er udskudt.

 

LÆS OGSÅ: Forældre må selv finde vej i systemjunglen

Giv omgængere en blid overgang

En del af dem, der begynder for tidligt i skole, ender med at gå børnehaveklassen om. Det sker for omkring 1.300 børn om året. Et år mere i børnehaven kunne måske have skånet nogle af dem for det nederlag, det kan være at skulle gå en klasse om. Men det er også skolernes ansvar at indrette sig efter de børn, der starter, mener Skole og Forældres næstformand, Cecilie Harrits.

”Skolen skal være klar til de børn, der starter fremfor, at børnene skal være klar til skolen,” siger hun.

Det er også en vigtig rolle for skolen at sørge for en god overgang for de børn, der skal gå børnehaveklassen om, påpeger leder af Skole og Forældres Forældrerådgivning, Rikke Alice Bille.
”De børn, der skal gå om, har sandsynligvis oplevet en del nederlag i løbet af deres første skoleår, så det er ekstra vigtigt at have fokus på at give dem en god overgang og ny start,” siger hun. For nogle børn kan det være en fordel at begynde i SFO med de nye børn allerede i foråret, mens de for andre kan opleves som et endnu større nederlag at skulle gå ud af sin klasse før skoleåret er slut. Det kan også være en mulighed, at barnet har nogle af timerne med sin kommende klassekammerater.

”Det vigtigt, at forældre og personale tager nogle gode snakke og løbende vurderer, hvad der kunne være bedst for det enkelte barn,” siger Rikke Alice Bille. Hun understreger også vigtigheden af, at barnet får en god afsked med den gamle klasse.

Skolestart i tal

  • 6,1 procent af de nystartede elever i børnehaveklassen i skoleåret 2019/20 er startet senere end det år, de fylder 6 år. Siden skoleåret 2010/11 er andelen af elever, der starter sent faldet fra 11,2 procent til 6,1 procent.
  • 2,6 procent af eleverne i børnehaveklasserne på landets folkeskoler og frie grundskoler i 2019/20 var omgængere.
  • Mere end 6 ud af 10 omgængere var drenge i skoleåret 2019/20.

Kilde: Børne og Undervisningsministeriet

Sådan er reglerne om

udskudt skolestart

  • Ifølge folkeskoleloven skal børn begynde i skole det år, de fylder 6 år, men der er mulighed for at udskyde dette et år. Det kan enten ske, fordi forældrene ønsker, at deres barn skal vente et år, eller fordi kommunen vurderer, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet at vente. I sidstnævnte tilfælde skal det ske med forældrenes samtykke.
  • Udsættelse skal ske på baggrund af en individuel vurdering af barnet og være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsatte retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.
  • Det er kommunalbestyrelsen, der skal godkende, at skolestarten bliver udsat.
  • Beslutningen om at udsætte undervisningspligten skal træffes i kalenderåret, hvor barnet fylder seks år og senest før skoleårets start den 1. august.
  • Forældre, der ønsker at udsætte undervisningspligten for deres barn, kan henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole.
  • Undervisningspligten kan kun udsættes med et enkelt år.

Kilde: Børne og Undervisningsministeriet

Kan et barn begynde

tidligere i skole?

  • Forældre har mulighed for at lade deres barn begynde i børnehaveklasse et år tidligere – det vil sige i det kalenderår, hvor barnet fylder fem år.

  • Det kræver dog, at barnet fylder fem år inden den 1. oktober, og at barnet kan følge undervisningen i børnehaveklassen.

  • Skolens leder kan, efter samråd med barnets forældre, afgøre, om barnet kan optages tidligt i børnehaveklassen. Afgørelsen sker ud fra en konkret vurdering af det pågældende barn, for eksempel på baggrund af en skolemodenhedsprøve eller en udtalelse fra lederen af børnehaven, som barnet har gået i. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.

  • Hvis forældre ønsker tidlig skolestart for deres barn, kan de henvende sig til kommunens skoleforvaltning og få at vide, hvordan de skal forholde sig. De kan også henvende sig til den lokale folkeskole. 

Kilde: Børne og Undervisningsministeriet

LÆS OGSÅ: Skolen lytter ikke til forældrenes bekymring om deres barns mistrivsel og fravær

Udgivet: april 2021