Har bonusforældre en rolle i folkeskolen?

Når børn vokser op, sker det oftere og oftere, at det ikke er i en klassisk kernefamilie. I stedet er det i udvidede familieformer, der består af far, mor og bonusforælder, stedmor, papfar, ekstramor eller mors kæreste. Men hvordan skal alle disse ekstra voksne indgå i børnenes liv i folkeskolen?

TEKST: METTE GERT
MODELFOTO: LARS BERTELSEN

Når mor og far bliver skilt bor børnene ofte halvdelen af deres liv i hvert hjem. Men nu er det ikke længere kun mor og far, der er de voksne i børnenes liv, for far og mor får måske nye kærester og ægtefæller. Det betyder, at børnene i mange tilfælde bor halvdelen af tiden med deres bonusforældre, som også bliver en del af barnets liv og trivsel i folkeskolen.

“Mange vil gerne have muligheden for at deltage i forældrearrangementer på lige fod med de biologiske forældre og for eksempel have et login til Aula, så de også kan følge med i praktiske hverdagsting,” siger Janne Leth Førgaard. Hun er familierådgiver og stifter af Ekstramor.dk og arbejder med sammenbragte familier.

“Lavpraktisk er det forældrene, der har ansvaret, men når man bor sammen, er det rart at være med som et vidne. Ved for eksempel mistrivsel, er det også vigtig viden for ekstraforælderen, der måske kan være med til at understøtte noget, i stedet for at få det genfortalt gennem sin partner,” siger hun.

Delebørn i Danmark

Der er 781.290 børnefamilier med hjemmeboende børn per 1. januar 2018, hvoraf 15 pct. kun er samværsfamilier. Dvs., hvor børnene har adresse hos en ekspartner.
256.210 børn har forældre på to adresser, dvs. er delebørn. 86 pct. af disse børn bor hos deres mor.

Danmarks Statistik – Børn og deres familier 2018

LÆS OGSÅ: 10 stærke råd: Sådan støtter du dit barn ved skilsmisse

En fordel for både barn og voksne

For Janne Leth Førgaard handler det om, at der skal være et godt samarbejde mellem skolen og de voksne, der er i barnets liv til fordel for både barn og voksne.

“Det kunne være rart, at blive inkluderet i konstellationen, men man kan ikke stille det som et krav. Man må se på, hvordan den enkelte familie er organiseret og hvordan forholdet er mellem mor og far. Men det ville da være godt at have et login til Aula, så man kan følge med i, om der for eksempel er pigefnidder ovre i skolen,” siger Janne Leth Førgaard.

Rent lovgivningsmæssigt har bonusforældre ikke nogle krav i forhold til at blive involveret i barnets skolegang. Men det betyder ikke, at der ikke er mulighed for at være en aktiv del af bonusbarnets liv.

“Hvis man gerne vil være aktiv, skal man begynde med de banale relationer. Man skal lære børnene at kende og gøre nogle ting sammen,” siger psykolog Sia Holm, som arbejder med sammenbragte familier og står bag Sammenbragte-familier.dk.

Ifølge hende kan det helt lavpraktisk for eksempel være at følge børnene i skole, sige hej til de andre forældre, interessere sig for hvem der er matematiklærer og dansklærer og i det hele taget lære barnets liv at kende.

“Hvis man vil være aktiv, skal man lære skolen at kende og være med i skolearrangementer, så man bliver fremkaldt som voksen i barnets liv,” siger Sia Holm.

Men hun påpeger også, at der er nogle ting, som man ikke altid kan være med til, som for eksempel skole-hjem-samtaler. Ifølge hende er der ikke en skabelon. Man må tage stilling til, hvor aktiv man vil være og hvor aktiv partneren og dennes eks ønsker, at bonusforælderen skal være.

Det er Janne Leth Førgaard enig i. Udover, at hun har gjort sammenbragte familier til sit speciale, er hun også selv bonusmor til to piger.

Hvis vi alle er afklarede med, at vi findes I hinandens liv, kan vi godt være med til skole-hjem-samtaler. Det vigtigste er, hvad der er bedst for barnet og er relationen mellem de to forældre anspændt i forvejen, er det ikke sikkert, det er en god ide at have ekstraforælderen med,” siger Janne Leth Førgaard og fortsætter:

”Jeg mener ikke, at noget barn tager skade af at få kærlighed og omsorg fra andre voksne end deres forældre. Således kan ekstraforælderen komme til at spille en betydningsfuld og måske fortrolig rolle, hvis relationen er til det. Jo mere du som ekstravoksen bliver inddraget, jo bedre en relation kan du skabe til barnet – til gavn for begge.”

LÆS OGSÅ: På samme hold og samme vej – hver for sig

Ønsker fra bonusmødre i folkeskolen

Janne Leth Førgaard har Facebookgruppen Ekstramor, her har hun spurgt gruppens medlemmer, hvordan de oplever at være bonusmor i forhold til folkeskolen og hvad de ønsker. Gruppen er fortrolig og vi har derfor anonymiseret kommentarerne.

“Deltagelse i forældrearrangementer og lignende.”

”Det er vel i både skolens og barnets interesse, at begge hjem deltager i barnets skolegang og støtter op om bl.a. lektier og forskellige arrangementer”

”Deltagelse i møder omkring barnet.”

”Det kunne være fedt med et ekstra log-in til aula hvor fx. forældremyndighedsindehaveren skal give adgang via NemID. I nogle familier er det jo bonusforælderen, der reelt er den anden forælder og en bioforælder, der er fraværende.”

”Jeg kunne godt tænke mig, at de talte lidt om sammenbragte familier i skolen. Nærmest ingen ved, hvad det er på mine børns skole. Og så sådan noget med ikke at lave stamtræerne så gammeldags, at der kun er plads til en mor og far. Vi måtte være meget kreative for at få plads til alle bonusserne, som børnene heldigvis gerne ville have på.”

Hvad siger reglerne om skole-hjem-samarbejde?

Bonusforældre har ingen rettigheder i forhold til at blive inddraget i folkeskolen.
Hvis de skal inddrages, skal der laves en skriftlig aftale med skolen, hvor begge forældre eller myndighedsforældre skal give lov til det.
Men der er ingen hindring i, at forældrene selv vælger at tale med bonusforældrene om barnet i folkeskolen.
Det overordnede råd er, at de voksne omkring barnet inddrages så meget som muligt i skole-hjem-samarbejdet.

Kilde: Rikke Alice Bille, leder af Forældrerådgivningen.dk