Pas godt på Peter, han er højtbegavet

Prøv at forestille dig, at du skulle sidde i en lufthavn og vente på et fly i otte timer – hver dag. I en ny bog, Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis, beskriver en pige sin skolegang netop sådan. Hun er højtbegavet, hvilket vil sige, at hun har en IQ på 125 eller derover, et træk hun deler med hver 20. barn. Det betyder, at hun sandsynligvis er den eneste i klassen. Så ud over, at hun keder sig, mangler hun også nogen at spejle sig i og tale med.

“Højtbegavede børn kan føle, at deres ord bare daler til jorden, når de siger noget, fordi ingen fanger dem og giver dem respons. Som den lille dreng i 0. klasse, der står fast på, at den ene type dinosaur ikke kan være med i samme leg som den anden, fordi de levede i forskellige tidsperioder. For ham er det alvor, for hans kammerater er det bare en dinosaur,” siger Rasmus Welling, der ligesom sin kone Mette, som han har skrevet bogen sammen med, har lærerbaggrund.

Store udsving

Højtbegavede mennesker er en stor ressource i et samfund, der skal leve af viden og innovation. Derfor – og fordi der ligger en risiko for alvorlig mistrivsel i skoleårene – er det ifølge Rasmus Welling nødvendigt at spotte de højtbegavede børn, gerne så tidligt som muligt.

“De har en række kendetegn, som har positive og negative sider, og disse hænger uløseligt sammen. Hvis børnene trives, er trygge og i flow, kommer de positive sider til udtryk, og hvis de er i mistrivsel, utrygge eller trætte, kommer de negative. Sådan er det for alle børn, men der er større forskel på de to yderpunkter for de højtbegavede,” siger Rasmus Welling.

På positivsiden er, at de højtbegavede børn lærer nyt stof hurtigt.
“De har en ekstremt høj læringskurve, og det er jo fedt i en skolesammenhæng, at de har så hurtig forståelse og ikke har brug for megen repetition.”

Den negative side af det er, at børnene vænnes til at kunne tingene i første eller andet forsøg.

“Det at være vedholdende, til opgaven er løst, lærer de ikke, og mange af dem går igennem folkeskolen uden at blive udfordret eller skulle lave lektier,” siger Rasmus Welling.

I værste fald kan det betyde, at de højtbegavede børn får svært ved at klare sig på ungdomsuddannelserne og senere på de videregående uddannelser, fordi de simpelthen ikke har lært at lære.
De højtbegavede børn har også en social følsomhed, som både kan være en styrke og svaghed.

“De kan være gode til at finde kompromiser i konflikter, og de har ofte stor empati og gode lederevner. Men når de IKKE har overskud, kan de have meget svært ved at rumme, at andre bryder reglerne, og få nedsmeltninger over noget, som andre børn trækker på skuldrene af.”

En minoritet i folkeskolen

Nogle forældre vælger at tage deres højtbegavede børn ud af folkeskolen og sende dem på private skoler, hvor de kan blive udfordret fagligt og være sammen med ligesindede. Det kan give god mening for det enkelte barn, men folkeskolen er for alle, også de højtbegavede børn. Og det giver god mening, at de er der, mener Rasmus Welling.

“De er en minoritet, og det vil de være resten af livet. De skal kunne gebærde sig sammen med andre mennesker og følge de normer, der er i en social gruppe.” Omvendt skal samfundet – og folkeskolen – også rumme minoriteten. Og hvis man spotter børnene tidligt, kan det sagtens lade sig gøre, mener Rasmus Welling./p>

Kendetegn ved højtbegavede børn

Kilde: Højtbegavede børn i skolen – udfordring og inklusion i praksis
af Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel.

Vidste du, at …
… den mest sårbare periode for en højtbegavet dreng er i indskolingen, mens en højtbegavet pige typisk får trivselsproblemer i udskolingen? Forskellen skyldes især de sociale forventninger til henholdsvis en ‘rask dreng’ og en ‘festpige’ i de respektive aldre.

Hvad er…

IQ?

IQ er en forkortelse for Intelligence Quotient. IQ-tests bruges til at måle menneskelig intelligens, forstået som den måde, vi er i stand til at løse kognitive eller mentale problemer på. Der findes forskellige skalaer. Ifølge de mest almindelige skalaer, Wechslers  og Carells, er man normalt begavet, når man har en IQ på 100.

WISC?

En forkortelse for Wechsler Intelligence Scale for Children, som altså er en test til at måle børns intelligens. Den 4. udgave, som bruges i Danmark nu, er baseret på en inddeling af delprøverne i fire indekser: Verbal forståelse, Perceptuel ræsonnering, Arbejdshukommelse og Forarbejdningshastighed. Derudover kan man beregne en total score for hele skalaen.

Twice Exceptionals?

Børn med høj begavelse og et fysisk eller psykisk handicap, for eksempel Aspergers, ADHD eller muskelsvind. Handicappet er så gennemgribende, at man er nødt til at tage hensyn til det også.

UDGIVET: Maj 2015