Her går det godt!
Så hvorfor sparer kommunerne på folkeskolen?
Stort nationalt råderum, lærermilliard og 500 millioner årligt til de svageste elever på næste års finanslov. Det lyder som lyse tider for folkeskolen. Alligevel oplever de fleste skolebestyrelser at skulle finde besparelser i budgettet.
Forstå hvorfor, der spares på folkeskolen, selv når der er råd til at investere.
TEKST: LINE FELHOLT
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
For fire år siden besluttede regeringen at sende trecifrede millionbeløb ud til kommunerne, så de kunne ansætte flere lærere i folkeskolen. Den såkaldte ’lærermilliard’. Tilbage i maj i år opdagede regeringen, at den danske økonomi er langt stærkere end forventet. Det ’nationale råderum’ var overraskende stort. Og tre måneder senere fremsatte regeringen finanslovsforslag om at sende 500 millioner kroner ud årligt til folkeskolerne til gavn for de 10 procent fagligt svageste elever.
Det lyder som en opløftende tid for folkeskolens elever og forældre. Men hvorfor er der så samtidig skoler, der lukker, klasser, der lægges sammen og støttetimer, som aldrig bliver til noget?
Inflationen er årsagen
Når man spørger eksperter i kommunaløkonomi, om det kan passe, at der bliver sparet på skolerne samtidig med, at den danske stat aldrig har været rigere og endda sender penge til netop skolerne? ”Det er et rigtig godt spørgsmål. Svaret er ja,” lyder det fra Lars Blom Salomonsen, der er konsulent i Danmarks Lærerforening og arbejder med kommunaløkonomi og kommunale skolebudgetter. ”Ja, det kan virke mærkeligt, men der er en forklaring på det,” lyder det fra Marianne Schøler Kollin, senioranalytiker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive.
Forklaringen skal deles op i to. Først det nationale råderum, der lige nu er over 10 milliarder større end forventet. Det er ”rigtig mange penge”, bekræfter Lars Blom Salomonsen. Men der er også meget at bruge penge på i et samfund, forklarer han. Hvad dét er, er en politisk prioritering, og regeringen har meldt ud, at mange af dem skal bruges på forsvaret og på skattelettelser.
Men der er stadig milliarder tilbage, som i princippet kan bruges. Og her kommer den centrale forklaring på, hvorfor folkeskolerne, sundhedsvæsenet, ældreplejen eller klimaet ikke bare kan få et ordentlig skub også: ”Når vi har penge, hvorfor bruger vi dem så ikke? Det helt korte svar er: Inflation,” lyder det fra Marianne Schøler Kollin fra Vive.
Kommuner bliver fattigere
Nationaløkonomi hænger sammen på en måde, som betyder, at sender man en masse penge ud i samfundet, risikerer man at starte en inflationsspiral. Kniben er, at der lige nu mangler mange pædagoger, sygeplejersker og lærer i Danmark. Bruger staten en masse penge for at løse det, kommer der et lønræs. Og dét puster til inflationen. Kommunalforsker Marianne Schøler Kollin forklarer, at inflationen i forvejen er et stort problem for kommunerne i disse år, for de stigende priser koster også dem mange penge, når de køber ind. Kommunerne bliver nemlig ikke kompenseret for de ekstra udgifter, de har på grund af inflationen. Kort sagt: Hvis regeringen brugte hele råderummet, ville det gøre inflationen værre og kommunerne fattigere.
”Så selvom det kan virke frustrerende, at vi som samfund ikke kan bruge pengene, så giver det økonomisk set god mening,” siger Marianne Schøler Kollin. Når Lars Blom Salomonsen tager sine Lærerforenings-briller på, er der en vigtig nuance: Det er rigtigt, at hvis vi bruger så mange milliarder på forsvaret og skattelettelser, kan vi af hensyn til inflationen ikke bruge flere penge på den kommunale sektor samtidig. Men, understreger han: ”Hvis regeringen ikke brugte mange milliarder på skattelettelser, kunne de jo godt bruge dem på skoleområdet uden at risikere noget. Det er et politisk valg, at man prioriterer skattelettelser,” siger Lars Blom Salomonsen.
Ædt op
Netop politiske valg spiller en rolle i også at forstå, hvorfor der kan være besparelser på skoleområdet ude i kommunerne, selv når regeringen har sendt en lærermilliard ud til dem. Når staten giver penge til folkeskolen, er det for det meste med en vis frihed til at vælge, hvordan kommunen vil disponere over dem. Det er princippet om ’kommunalt selvstyre’.
”Som udgangspunkt er de penge, som kommunerne modtager, rimeligt frie. Vi har kommunalt selvstyre, fordi vi som samfund har valgt, at kommunerne er de bedste til at prioritere, hvor behovene er størst. Er det skoleområdet eller ældreområdet eksempelvis,” forklarer Marianne Schøler Kollin. Nogle gange er pengene fra regeringen dog øremærket til særlige indsatser. Men der er som regel et vist rum for afvigelser. Lærermilliarden fra 2019 er et godt eksempel. Her gav staten en pulje penge til kommunerne, som skulle give dem videre til skolerne. Fra staten var der krav om, at kommunerne skulle have en revisor til at skrive under på, at pengene var brugt efter formålet, nemlig ansætte flere lærere. Men:
”Efter et par år fik nogle kommuner mulighed for at bruge pengene på noget andet,” lyder det fra Lars Blom Salomonsen. Tilsvarende kan investeringer ende med besparelser, når bloktilskuddet, som kommunerne modtager fra staten, bliver hævet. Så har kommunerne i princippet fået flere penge, men de kan alligevel ende med at skulle spare. ”De har flere penge end året før, men de kan blive ædt op af flere ældre eller flere børn. Derfor kan flere penge godt betyde, at man ender med status quo eller besparelser i stedet, i forhold til hvor mange penge, der er til det enkelte barn,” siger Marianne Schøler Kollin.
Udgivet: Oktober 2023
