Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Jeg kan ret godt lide, at forældre opretter en lokal friskole, hvis den lokale folkeskole lukker.”

Magasinet Skolebørn blev sammen med en række andre fagjournalister inviteret til rundbordssamtale med børne- og undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil. Vi fik lov til at stille to spørgsmål. Her er, hvad hun svarede.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: LES KANER

Hvad vil du gøre for, at forældrene vælger den lokale folkeskole og lader børnene blive der?

”Jeg vil pege på to ting, som jeg mener har skubbet forældre fra folkeskolen over til privat- og friskoler: Den ene er, når den lille lokale folkeskole lukker, at forældre opretter en friskole i stedet. Dermed fravælger de jo en folkeskole, der ligger længere væk, men jeg synes det er helt legitimt, at forældre ønsker en skole, der ligger tæt på og passer ind i den dynamik, der er i lokalsamfundet. Der er lukket mange folkeskoler, så jeg kan ret godt lide, at man dér kan oprette en friskole.

Den anden del handler om inklusionsdagsordenen. Jeg tror, at mange forældre har oplevet, at det har været rigtig svært i nogle klasser. Enten fordi deres eget barn ikke har fået den støtte og hjælp, der skulle til. Eller fordi der har været nogle andres børn, der ikke har fået den støtte og hjælp, der skulle til, med det resultat, at det har været svært for lærerne at gennemføre undervisningen. Af den årsag er der forældre, der har valgt at flytte sine børn. Jeg kan godt forstå, at man af en de to årsager vælger at lade sit barn gå i en anden skole.”

Hvad vil du så gøre…

”Jeg skal jo ikke bestemme om kommunerne opretter kommunale skoler i de områder, hvor de har lukket dem. Jeg kan bare konstatere, at det er meget godt, at vi har den ventil, at man heldigvis kan lave en skole selv, hvis det er dét man synes kan få lokalsamfundet til at hænge sammen.
Dét jeg vil gøre noget ved er inklusionsproblematikken. For mig handler det ikke så meget om, hvorvidt børnene går på privat- eller friskoler. Det handler mere om, at der sidder nogle børn i klasserne, der ikke får den støtte og hjælp, de skal have, med det resultat, at de selv får en ringere skolegang og det bliver umuligt at gennemføre undervisningen. Det går simpelthen ikke.” 

I vores Forældrerådgivning handler en stor del af henvendelserne om udfordringer med samarbejdet med skolen – og vi hører, at lærerne også er udfordrede af samarbejdet med forældrene: Hvad vil du gøre for at styrke skole-hjem-samarbejdet?

”Det kan jeg gøre mindre for, end man kan ude på den enkelte skole. Jeg har været rundt og besøge alle lærerkredse i Danmark og jeg kan se, at der er en tendens til, at skole-hjem-samarbejdet fungerer bedst de steder, hvor de enkelte lærerteams er enige i rammerne, så man kan have en kontrakt med forældrene: Hvad er det forældrene skal levere for, at deres barn er læringsparat, når det kommer i skole – og hvordan skal skole og hjem samarbejde om det?

Det er afgørende, at lederne bakker op om lærerne, for ellers er lærerne solgt til stanglakrids og kommer til at være på uendeligt.

Det bliver helt flydende, hvad forældrene kan henvende sig med og hvornår. Forældre kan ringe 8 gange om dagen, hvis lærerne ikke er håndfaste omkring det. Der er nogle forældre, der har en ret lille respekt for lærernes arbejdstid og manglende forståelse for, hvad det har af konsekvenser, hvis man henvender sig om alt mellem himmel og jord. De har ikke blik for, at der er andre børn og lærerne også har andre ting at gøre. Det er et mindretal, men det kan være ret besværligt for lærerne. Det skal der gøres noget ved. Der skal man have genoprettet den kontrakt mellem skole og hjem.”

Udgivet: Maj 2020