Kedsomheden stiger, når variationen falder

Den varierede skoledag er sværere at få øje på i udskolingen, end den er i indskolingen og på mellemtrinnet. Der fokuseres på at ruste eleverne til afgangsprøverne, og lærerne oplever, at det er svært at inddrage reformelementerne på en meningsfuld måde.

TEKST MAGNUS EG MØLLER
ILLUSTRATION MIA MOTTELSON

Fra børnene starter i skole, til de går ud af 9. klasse, går det lige så stille ned ad bakke med de praktiske, musiske og kreative fag, ligesom det går nedad med bevægelse og variation i undervisningen. På samme måde går det nedad med motivationen.

36 procent af eleverne i 7.-9. klasse oplever, at undervisningen tit eller meget tit er kedelig, og kun 34 procent oplever, at undervisningen giver dem lyst til at lære mere, fremgår det af de nationale trivselsmålinger.

Mindst reform i udskolingen

Det er også i udskolingen, at folkeskolereformen har haft mindst effekt. Specielt hvis man kigger på de elementer, der skulle medføre en skoledag med mere bevægelse, praktiske øvelser og inddragelse af lokalsamfundet. I løbet af en lang skoledag møder eleverne mange steder ikke megen variation i undervisningen, fremgår det af evalueringen af folkeskolereformen, der er foretaget af Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE. Der er kun få timer i udskolingen, hvor en praktisk/kreativ tilgang er en naturlig del af undervisningen, den understøttende undervisning bruges hovedsageligt på stillesiddende opgaver og lærerne har svært ved at arbejde meningsfuldt med bevægelse.

“I udskolingen er afgangsprøverne lige om hjørnet, så mange lærere får større fokus på, at eleverne skal lære noget. Lærerne skal stille og roligt få nogle erfaringer med, hvordan man kan variere undervisningen og inddrage bevægelse og samtidig sikre sig, at eleverne lærer det, de skal,” siger Jens-Ole Jensen, der forsker i skoleliv ved VIA University College.