Robotter gør det sjovt at lære
Et forsøg på Nordskolen i Højby viste, at eleverne blev motiverede af at arbejde med programmering i undervisningen. De fik efterfølgende topkarakterer i matematik og blev bedre til at samarbejde og tænke kreativt. Nu er programmering en del af fagene fra 0. til 9. klasse.
TEKST: MAGNUS EG MØLLER
FOTO: XXXXX
- Motivation -
Det begyndte i 2016, hvor Nordskolen i Højby på Sjælland fik fondsmidler til et forløb, hvor eleverne i en 9. klasse skulle lave et computerspil om flygtninge i samarbejde med Aalborg Universitet. Eleverne kastede sig ud i det med stor arbejdsiver og synes det var sjovt. Samme år fik skolelederen sig en positiv overraskelse, da karaktererne fra afgangsprøverne tikkede ind:
”Eleverne har aldrig før fået så høje karakterer i matematik,” fortæller pædagogisk leder, Peter Holm.
De gode erfaringer blev anledning til at indføre programmering på hele skolen allerede fra 1. klasse. I indskolingen er der fokus på programmering i matematikundervisningen, men begejstringen for metoden er smittet til de andre fag.
”Dansklærerne i indskolingen er også begyndt at arbejde med programmering, fordi de oplever at elevernes ordforråd stiger og de bliver bedre til at kommunikere og samarbejde. Der er mange fag, der kan se, at det påvirker de nationale test positivt,” siger Peter Holm.
Styrker interessen i naturfagene
Programmering er en god metode til at lære andre ting, fordi det gør fagene konkrete, men også fordi det styrker elevernes lyst til at lære.
”Det giver en voldsom motivation. Eleverne synes, at det er spændende fx at lave sin egen robot, så det er let at fange de fleste elevers interesse gennem programmering,” siger lærer og it-vejleder, Allan Søndergaard.
En del af formålet bag indsatsen er også at styrke elevernes interesse for naturfag og få flere til at vælge en naturfaglig uddannelse. Det har vist sig at virke. Flere elever er blevet motiverede til at kaste sig over matematik, fysik og natur og teknologi – også pigerne. Science-linjen i udskolingen er desuden ret populær. Her arbejder de med ret avanceret kodning og deltager blandt andet i nationale og internationale konkurrencer, hvor de flere gange er kommet helt til tops.
Får færdigheder til fremtiden
Udover at styrke elevernes motivation og faglighed, giver programmering også eleverne nogle andre vigtige kompetencer. Nemlig de meget omtale 2100 century skills – de færdigheder, der bliver efterspurgt på fremtidens arbejdsmarked: Samarbejde, innovation, kreativitet, kritisk tænkning og selvfølgelig færdigheder indenfor it.
”En af de ting vi gerne vil have ud af indsatsen er at øge elevernes evne til at samarbejde, for det er sådan man arbejder i erhvervslivet og når der skal findes nye løsninger på udfordringer. Det oplever vi i høj grad lykkes. Fx er eleverne blevet langt bedre til ikke bare at vælge deres nærmeste venner, når de skal samarbejde i grupper, men har fået øjnene op for, at det er en fordel at arbejde sammen med folk, der har andre kompetencer og styrker end dem selv,” fortæller den pædagogiske leder.
Innovation og kreativitet er en naturlig del af arbejdet med at opfinde nye spil og lave robotter, men der bliver også arbejdet mere målrettet med at styrke disse færdigheder. I 5. klasse skal eleverne fx i samarbejde med fagfolk udefra lave et afsluttende forløb, hvor de skal finde ud af, hvordan de vil løse en hel specifik udfordring og konkurrerer på at være nyskabende og nytænkende.
Et helt afgørende mål for skolen er derudover at lære eleverne at blive kritiske samfundsborgere, understreger Peter Holm.
”Der kommer hele tiden nye tiltag og forslag om teknologi i vores samfund og udviklingen går stærkt. Vi vil derfor gerne give eleverne den viden, der skal til for at gennemskue, hvilke konsekvenser, muligheder og risici, der er i den teknologiske udvikling. De lærer fx at der jo altid er et menneske bag computerprogrammer, så de også er kritiske over for de tal og informationer, der kommer fra computere,” siger han.
En ekstra bonus ved konceptet er at det kan implementeres på alle skoler uden at det koster ekstra lektioner på skoleskemaet. Peter Holm vil derfor gerne opfordre til at andre skoler kaster sig ud i at bruge programmering i fagene, hvis de mangler et tiltag, der kan motivere eleverne og samtidig styrke deres faglighed.
Laura, 7. klasse ”Det er interessant, spændende og udfordrende at arbejde med programmering. Jeg synes man lærer mere af det, fordi der også kommer noget aktivt ind i undervisningen, så man ikke bare skal sidde stille og lytte hele tiden. Så bliver man heller ikke så træt i timerne.
Jeg er blevet bedre til at samarbejde med folk, som jeg ikke samarbejder med normalt. Når vi skal arbejde sammen bliver vi nødt til at tale sammen om, hvem der gør hvad og hvordan for at få det til at fungere. Jeg er også blevet mere bevidst om, hvad det er for en viden, jeg har brug for og gå i dybden med det.”
Ea, 7. klasse, Science-linjen ”Det er interessant, spændende og udfordrende at arbejde med programmering. Jeg synes man lærer mere af det, fordi der også kommer noget aktivt ind i undervisningen, så man ikke bare skal sidde stille og lytte hele tiden. Så bliver man heller ikke så træt i timerne.
Jeg er blevet bedre til at samarbejde med folk, som jeg ikke samarbejder med normalt. Når vi skal arbejde sammen bliver vi nødt til at tale sammen om, hvem der gør hvad og hvordan for at få det til at fungere. Jeg er også blevet mere bevidst om, hvad det er for en viden, jeg har brug for og gå i dybden med det.”
