Klagenævn:
”Få fokus på barnets mistrivsel i stedet for definitionen af mobning”
Mange der henvender sig til Den Nationale Klageinstans Mod Mobning, oplever, at skolen fralægger sig ansvaret for, at en elev mobber eller føler sig mobbet. Det bliver en kamp om definitionen af mobning i stedet for fokus på, at det er et barn i mistrivsel, der skal hjælpes, lyder det.
TEKST: SIGNE BJERRE
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACK
Trods en tydelig lovgivning om, at folkeskolen har pligt til at forbygge og håndtere mobning, oplever Den Nationale Klageinstans mod Mobning et stigende antal klager fra frustrerede forældre, der føler at skolen svigter.
Antallet af klager over skolers håndtering af mobning på et år steget fra 51 til 120 klager. Men det er kun toppen af isbjerget, vurderer Jannie Moon Lindskov, der er direktør for Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som klageinstansen er en del af.
”Vi oplever, at vi får flere og flere klager i takt med, at der bliver mere kendskab til lovgivningen og klageinstansen. Men jeg tror problemet er langt mere omfattende, end de klager, der når frem til os. De årlige trivselsmålinger fortæller os, at der stadig er mange børn, der oplever mobning,” siger Jannie Moon Lindskov.
Den Nationale Klageinstans mod Mobning blev oprettet i august 2017 i forbindelse med, at den nye lovgivning om mobning trådte i kraft. Formålet med loven er at sikre, at alle skoler forebygger mobning og griber aktivt ind, så snart skolen får mistanke eller kendskab til det, der i loven bliver formuleret som ’mobning eller lignende’. Sker det ikke, kan man som forældre klage til Den Nationale Klageinstans mod Mobning.
”Det vi kan som national klageinstans, er at sikre elevernes retssikkerhed ved blandt andet at sørge for, at skolen følger op på klagesagen og får lavet en ordentlig handleplan,” siger Jannie Moon Lindskov.
51%
af forældrene kender ikke indholdet i skolens antimobbestrategi.
Kilde: Undersøgelse foretaget i juni 2020 af magasinet Skolebørn med besvarelser fra 1.164 forældre til børn i folkeskolen.
Strid om, hvad der er mobning
Mange forældre ender dog med at skifte skole, da de forud for klagesagen ofte har været igennem et langt og sejt forløb, hvor de ikke føler, at skolen har taget hånd om problemet. Enten fordi, skolen skubber ansvaret fra sig, eller fordi skolen mener, at der blot er tale om venskabelige drillerier.
’Mobning og lignende’ bliver med andre ord tolket forskelligt.
”Ofte handler klagerne om, at skolen ikke oplever, at der er et mobbeproblem, og derfor heller ikke finder det nødvendigt at gøre noget ekstra ved det. Så selvom lovgivningen er god, er formuleringen ’mobning og lignende’ i mange tilfælde med til at blokere for handling,” siger Jannie Moon Lindskov.
I alt handler 68 procent af klagerne til Den Nationale Klageinstans Mod Mobning om, at skole og forældre er uenige om, hvorvidt der forgår mobning. Skolen siger, det ikke er mobning, men det mener forældrene, det er.
”Jeg synes, at det er ærgerligt, at man bruger dyrebar tid på at forhandle om, hvorvidt det er mobning. I Norge er det barnet, man lytter til. Hvis barnet oplever, at det er i mistrivsel, er skolen forpligtet til at lave en handleplan. På den måde undgår man diskussionerne og kan dermed hurtigt komme i gang med at hjælpe det barn, der har det skidt,” siger Jannie Moon Lindskov.
Den norske model
Erfaringerne fra Norge er gode. Her har man bevidst nedtonet ordet mobning, da ordet ofte får de forskellige parter til at gå i forsvarsposition. I stedet fokuserer den norske lov på barnets ret til et trygt skolemiljø, og det er udelukkende barnets egen subjektive oplevelse, der er afgørende for, om skolen opfylder denne ret.
Samtidig har man i Norge et mere effektivt system, der sikrer, at flere børn hurtigt får hjælp.
”Skolen har en uge til at lave en handleplan. Og sker det ikke, kan man klage til direkte til en klageinstans i regionen, der laver en handleplan, som skolen har pligt til at følge,” forklarer Marianne Laflor, der er mobbekonsulent i Den Nationale Klageinstans i Danmark.
I Danmark er klageprocessen mere langtrukken, da en klage først skal sendes til behandling i kommunen, inden man som forældre kan klage til Den Nationale klageinstans.
Marianne Laflor er med til at behandle de klagesager, der kommer ind til klageinstansen og vejleder samtidig skoler i, hvordan de bedre kan håndtere og forebygge mobning.
”Alle danske skoler er lovmæssigt forpligtet til at have en antimobbestrategi, men indholdet svinger meget. Der er skoler, hvor man ikke har afsat den nødvendige tid til at lave en grundig antimobbestrategi, som både lærere og ledelse kan bruge som værktøj. Og det er ærgerligt, for det gør, at skolerne ikke har tilstrækkeligt fokus på mobning og får bremset det i opløbet,” siger Marianne Laflor.
Sådan klager du som forælder
Førstebehandlingsklage: Oplever du, at dit barn bliver udsat for mobning på sin skole uden, at skolen gør noget ved det, skal du i første omgang indbringe din klage til skolen, som har pligt til at sende den til behandling i kommunen.
Andenbehandlingsklage: Hvis du som forælder er utilfreds eller uenig med førstebehandlingen af klagen, skal du give besked til kommunen, som skal sende din klage videre til Den Nationale Klageinstans mod Mobning. Får du medhold i din klage, kan Klageinstansen give kommunen og skolen et påbud. Klageinstansen kan for eksempel pålægge skolen at lave en handlingsplan.
Kilde: Den Nationale Klageinstans mod Mobning
Det siger undervisningsmiljøloven
- Alle skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner skal have en antimobbestrategi.
- Hvis skolen får mistanke eller henvendelse om, at der foregår mobning eller lignende, har ledelsen pligt til at undersøge sagen helt til bunds. Hvis der foregår mobning eller lignende, skal skolen lave en handlingsplan, inden der er gået 10 arbejdsdage. Handleplanen skal dække alle de problematikker, skolen opdager ved undersøgelsen.
- Skolen skal også iværksætte nødvendige, midlertidige foranstaltninger frem til handlingsplanen har virkning og informere berørte elever og forældremyndighedsindehavere.
Kilde: Undervisningsministeriet og Den Nationale Klageinstans mod Mobning
Udgivet: august 2020
