Besparelserne er tunge at bære
Det gør ondt på skolerne i øjeblikket, oplever bestyrelserne. De fleste steder er budgettet allerede skåret ind til benet, så mange bekymrer sig om, hvad der sker, når de snart skal skære endnu mere. Vil det knække elever og personale?
TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PERNILLE MÜHLBACH
Skoler lukker, lærere og pædagoger bliver fyret, der er ikke råd til at bruge vikarer eller to voksne i undervisningen. Eleverne kommer ikke på ture eller lejrskoler og får mindre praktisk og kreativ undervisning. Listen over besparelser på folkeskolerne rundt om i landet er lang og skræmmende, når man spørger landets skolebestyrelser:
6 ud af 10 skolebestyrelser har været nødt til at godkende besparelser i sidste års budget og 4 ud af 10 har måttet genåbne budgettet for at finde endnu flere besparelser i løbet af året. Og det ser ud til at blive endnu værre:
8 ud af 10 skolebestyrelsesmedlemmer vurderer nemlig, at de kommunale budgetforhandlinger også går i retning af besparelser på næste års budget. Det viser en rundspørge, som Skole og
Forældre har foretaget i september 2023 med besvarelser fra
skolebestyrelser på 438 folkeskoler i 94 kommuner.
”Vi har skullet spare på alle områder og meget massivt. Vi havde lavet budget, men to gange er vi blevet bedt om at lave forslag til yderligere besparelser,” skriver et skolebestyrelsesmedlem blandt andet.
LÆS OGSÅ: Forstå folkeskolens økonomi
Besparelser får mistrivslen til at stige
Mange af skolebestyrelsesmedlemmerne oplever allerede nu konsekvenserne af flere års besparelser og frygter for, hvilken betydning yderligere besparelser vil få for elever og personale på skolen.
“Stigende mistrivsel blandt eleverne” er det, som flest nævner. Et skolebestyrelsesmedlem beskriver det sådan her:
”Børn har brug for voksne, der kender dem, vil dem, og har tid til dem. Men mange børn taler ikke med en voksen i løbet af skoledagen, fordi der ikke er ressourcer til det. Konflikter får lov at eskalere og forankre sig i klassernes kultur. Børn, der er ensomme eller kede af det, bliver ikke opdaget, fordi der ikke er tilstrækkeligt med voksne til at se det.”
På nogle skoler er der kommet flere elever i klasserne, klasser på skolen bliver lagt sammen og lærere skal holde opsyn med naboklassen, når deres lærer er syg, fordi der ikke er råd til vikarer. De færre voksne per elev giver mere uro og utryghed for eleverne, lyder skolebestyrelsernes vurdering.
Mange skolebestyrelsesmedlemmer beskriver også, hvordan manglende støtte til den enkelte elev – specielt elever med særlige behov – får betydning for trivslen:
“Det har uden tvivl konsekvenser for faglighed og trivsel, når lærerne ikke kan få hjælp til de svære opgaver og udfordringer med børn, der har ekstra brug støtte. Det påvirker det enkelte barn og familien, men bestemt også resten af klassen.”
En stor del frygter også, at mistrivsel på skolen vil stige, fordi der typisk bliver sparret på de tiltag, der skulle styrke det sociale fællesskab blandt eleverne. Det kan være lejrskoler, skolefester, sociale aktiviteter, ture ud af huset og lignende.
Andre nævner, at deres skole er så nedslidt, har dårligt indeklima og dårlige toiletforhold, som også går ud over elevernes trivsel.
Forudser fald i læring
Skolebestyrelsesmedlemmer forudser også, at besparelserne kommer til at forringe undervisningen, og at eleverne dermed vil lære mindre. Mange har oplevet, at holddeling eller to lærer i undervisningen har gjort en positiv forskel for eleverne, men det bliver nu skåret væk mange steder. Flere nævner også, at der bliver sparet på særlige tilbud til fx ordblinde elever.
“Der er ikke mulighed for differentieret undervisning i mindre hold, og de gode intentioner om særlige tilbud til fx de særligt fagligt dygtige elever er noget af det, der risikerer at blive trukket tilbage,” lyder det fra et skolebestyrelsesmedlem.
“Både elever med særlige behov og de fagligt dygtige bliver ladt i stikken,” skriver en anden.
Mange steder er det den kreative eller praktiske undervisning og ture ud af huset, der bliver sparet på. Et skolebestyrelsesmedlem fortæller fx, at eleverne ikke længere har mulighed for at lave fysikforsøg og der er ikke råd til bøger at skrive i, så al undervisning foregår på skærm.
Det kan gå ud over variationen i undervisningen, som forskningen viser er afgørende for elevernes motivation og læring.
“Der er ingen økonomi til fx at tage bussen et sted hen på tur. Det er helt vildt, hvor få midler der er til at gøre selv små ting, der kunne bakke underviserne op i de drømme, ambitioner og visioner de har,” skriver et skolebestyrelsesmedlem.
På en skole går et af spareforslagene ud på at afvikle skolens profilklasser, som et skolebestyrelsesmedlem ellers har oplevet, har gjort en stor forskel for hendes datter. Hun beskriver det sådan her:
“Min egen datter mistrivedes på sin tidligere skole, hvor der var udfordringer i klassen, som lærerne ikke kunne løse. Derfor skiftede hun til en profilklase med fokus på sport, hvor der bliver anvendt differentieret undervisning. Det har betydet, at hun for første gange i tre år nu glæder sig til at komme i skole og er motiveret for at lave lektier.”
Som flere andre i undersøgelsen peger moren på, at besparelserne kan få alvorlige konsekvenser for de unges muligheder for videre uddannelse og job og dermed hele vores samfund.
“Vi bliver nødt til at investere i skoleområdet for vores fremtids skyld,” skriver hun.
Det viser undersøgelsen
– 7 ud af 10 mener, at der “i ringe grad” eller “slet ikke” er penge nok til deres skole
– 6 ud af 10 skoler har sparet på skolens seneste budget.
– 4 ud af 10 har måttet acceptere besparelser i løbet af året (efter budgettet var godkendt).
– 7 ud af 10 vurderer, at de kommunale budgetforhandlinger går i retning af besparelser.
– 13 procent af skolerne er i risiko for at blive lukket eller for at
få en afdeling lukket.
Rundspørgen er udført af Skole og Forældre i september
2023 med besvarelser fra skolebestyrelser på 438
folkeskoler i 94 kommuner.
Udgivet: Oktober 2023
