”Jeg ved godt, at det er farligt for mig at træne så meget. Men jeg kan ikke lade være”

Et svært 9. klasse-år blev startskuddet til, at Nikoline Pilgaard begyndte at træne for trøst og kontrol. I starten virkede det godt, men igennem nogle svære år tog træningen overhånd, og nu har hun foreløbig overtrænet i 10 år. Med skader og livsfare til følge.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: THINKCREATIVE

“I 9. klasse skete der en masse ting for mig. Min bedstemor var meget syg af kræft, og min mor brugte en masse tid på at passe hende, indtil hun døde. Jeg skiftede skole til en efterskole, og det var jeg ikke helt klar til. Selv om jeg havde det godt socialt, og undervisningen var bedre end på min folkeskole, så savnede jeg det derhjemme for meget.  

Så kom jeg på privatskole, men der kunne jeg ikke få venner. De andre kendte hinanden på forhånd og var ikke så imødekommende. Det var rigtig hårdt. Jeg havde aldrig prøvet at føle mig udstødt før, og det var første gang jeg oplevede ikke at have venner. Det hele endte med, at jeg kom tilbage på min gamle skole. Alt sammen inden for et enkelt skoleår. 

LÆS OGSÅ: Når sundt bliver usundt: Om spiseforstyrrelser og træningsafhængighed

God til idræt
Jeg har aldrig været særlig god til at tale om følelser, og da alle de her ting skete, søgte jeg ud i træningen i stedet for at tale med nogen om problemerne. Jeg har altid været glad for at bevæge mig og har prøvet mange sportsgrene. Men fordi jeg har hypermobile led, kan jeg ikke tåle kontaktsport, så jeg begyndte at løbe og dyrke fitness i stedet. 

Det blev også noget, jeg var god til. Jeg har aldrig været god i skolen, men jeg kan løbe hurtigt og træne hårdt. 

I starten kunne jeg godt få et endofin-kick, hvor jeg blev gladere og glemte mine problemer. Men de var der jo stadig bagved et sted, og jeg talte ikke med nogen om dem. 

Slut med hviledage og chokolade
Jeg begyndte også at gå rigtig meget op i, hvad jeg spiste. Jeg kunne stadig godt holde træningspause, og hvis jeg skulle noget socialt, valgte jeg træningen fra. Men sådan blev det ikke ved. 

Da jeg startede på gymnasiet, blev det værre og værre. Jeg stod tidligt op for at træne før skole, og jeg trænede igen om eftermiddagen. Til sidst kunne jeg ikke holde hviledage mere. Det skulle bare gøres. Og sådan blev det ved gennem flere svære år, hvor træningen blev ved med at være min løsning på problemerne. 

Syg af træningen
I dag er jeg 23 år. Jeg træner stadig alt for meget og kan ikke lade være. De sidste par år har jeg haft mange skader, fordi jeg har overtrænet så længe. Jeg har haft fibersprængninger og løberknæ, jeg er blevet opereret for en meniskskade, og min ryg og nakke er også begyndt at brokke sig. Jeg har også været ved mange sportslæger, som er blevet chokerede over, hvor meget jeg træner. De har sagt, at de ikke har set nogen, der har trænet så meget før. Jeg har lav puls og lavt blodtryk, og jeg har svært ved at få nok kalorier til min træning. 

Drømmen om et normalt liv
Jeg drømmer om at få børn og at arbejde i en tøjbutik, og jeg vil også gerne ud at se verden.  

Psykologen og jeg har mange gange lavet nedtrapningsplaner for min træning, men de få gange jeg har prøvet at lade være, har det været så ubehageligt, at jeg har grædt. Men jeg har også været stolt, når det er lykkedes mig. De gange har jeg tænkt, at jeg kan få et normalt liv engang.”

Nikolines råd til forældre om spiseforstyrrelser

• Sæt ind, så snart du ser tegn på træningsafhængighed. 

• Læg mærke til, hvis dit barn begynder at træne meget og ikke kan tage en hviledag. Kosten vil ofte følge med, så vær opmærksom, hvis dit barn pludselig ikke vil have fredagsslik eller et stykke kage.

• Gå til egen læge, og hold fast i, at det er alvor. Træningsafhængighed er ikke så kendt, så nogle læger tager det ikke alvorligt. Men jo længere, man kommer ind i det, desto sværere bliver det at komme ud af det igen.

VIGTIGT AT SØGE HJÆLP

Hvis du eller dit barn har symptomer på træningsafhængighed eller en spiseforstyrrelse, er det vigtigt at søge hjælp. Alle kan få anonym og gratis hjælp hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Ring til rådgivningen på 7010 1818 eller læs mere på spiseforstyrrelse.dk. 

UDGIVET: MAJ 2024