Vælg Side

Skal forældrene (stadig) blande sig i elevernes fællesskaber iudskolingen?

”Vi kan jo ikke tvinge 14-15-årige til at være sammen, fordi vi forældre synes, det er en god ide,” skriver en forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse. Andre forældre oplever, at de unge stadig har brug for hjælp til styrke fællesskabet i klassen med fx madgrupper, klassefester og rundbold i parken.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTOS: JOSHUA GROSS

Mens forældrene i indskolingen i høj grad engagerer sig i at styrke fællesskabet i klassen med legegrupper, legeaftaler og fælles aktiviteter efter skoletid, ser det anderledes ud med forældrenes involvering i udskolingen. Det oplever mange forældre i hvert fald ifølge Skole og Forældres undersøgelse fra januar 2024, hvor 743 forældre til børn i folkeskolen har svaret på spørgsmål om deres oplevelse af og inddragelse i elevernes fællesskaber og venskaber. 

”I 7. klasse stempler de fleste forældre lidt ud. De tænker, at nu har de været engagerede siden børnehaveklassen, og nu er børnene blevet store,” skriver en mor og fortsætter: 
”Men det er bare så vigtig lidt endnu!”

”Jeg oplever, at vi forældre prioriterede fællesskabet rigtig meget de første år, men så er det dalet i takt med, at børnene er blevet større. En del har nu valgt det brede fællesskab fra. Det synes jeg er synd. De unge har stadig brug for hjælp til at lave nogle gode rammer for fællesskabet.
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse, januar 2024

Forældresamarbejdet glider ud 

En del forældre giver i undersøgelsen udtryk for, at de unge mennesker ikke ønsker, at deres forældre blander sig i, hvem de ses med efter skole. 

”Børn i udskolingen ønsker ikke, at forældrene presser dem ind i fællesskaber, som de ikke selv har lyst til at deltage i,” skriver en forælder. 

Nogle forældre fortæller, at de har mistet gejsten efter mange års inddragelse i trivselsarbejdet i skolen eller er usikre på, hvad deres rolle er, når de unge ellers klarer sig selv i hverdagen. Andre forældre fortæller, at de er stoppet med at involvere sig, fordi samarbejdet med de andre forældre glider ud i sandet i takt med, at de ikke længere ses, når børnene skal afleveres og hentes på skolen. Man ser måske kun de andre forældre til forældremøder på skolen, hvor der mest er uddannelsesparathed og afgangsprøver på dagsordenen. Nogle steder bliver der dannet nye klasser i udskolingen, og så forsvinder relationerne til de forældre, man har kendt siden børnenes skolestart.

Kun få forældre oplever, at skolen i de ældste klasser fortsat gør en indsats for, at forældrene i en klasse lærer hinanden at kende. Flere efterlyser, at lærerne også i udskolingen inddrager forældrene i trivselsarbejdet. Det kan fx være ved at skabe rammer for en dialog om venskaber, fællesskaber og festkultur på forældremøderne og ved at opfordre forældrene til stadig at arrangere fælles aktiviteter for de unge. 

%

af forældre til børn i udskolingen har svaret, at kontaktforældre/lærere har sammensat grupper af elever fra klassen, der ses til en aktivitet efter skoletid.

%

af dem oplever, at det har en positiv betydning for både barnet og fællesskabet.

%

af forældrene oplever, at det har haft negativ betydning for deres barn.Ingen svarer, at det er negativt for fællesskabet.

Kilde: Undersøgelse foretaget af Skole og Forældre med besvarelser fra 743 forældre til børn i folkeskolen i januar 2024. 

Hjælp til fællesskabet er stadig vigtigt 
For de unge har stadig brug for forældrenes engagement i deres skolegang, selvom de er blevet store, mener en stor del af forældrene i undersøgelsen. 

”Det betyder næsten alt, at de unge mærker, at vi forældre faktisk er interesserede i, hvordan de har det,” skriver en forælder. 

”De har lige så meget brug for vores opbakning nu til at sætte nogle rammer om noget, de kan være fælles om – alle sammen – og bare ikke i deres grupper af favorit-venner,” skriver en anden. 
Men hvordan skal forældrene hjælpe unges venskaber og fællesskaber på vej? Kan man stadig have ”legegrupper” i de store klasser?  

Nogle forældre har gode erfaringer med at lave ”spisegrupper”, hvor eleverne fra klassen mødes i mindre grupper og laver mad og spiser sammen. I Skole og Forældres undersøgelse svarer 22 procent af udskolingsforældrene, at kontaktforældre/lærere har sammensat grupper af elever fra klassen, der ses til en aktivitet efter skoletid. Det oplever 6 ud af 10 har en positiv betydning for både barnet og fællesskabet i klassen.  
”Det har givet et rigtig godt klassefællesskab, at børnene har været i hinandens hjem på tværs af køn og venskaber,” skriver en forælder. 

Ingen af forældrene oplever, at sådanne grupper har haft en negativ betydning for fællesskabet i klassen, men fire procent har oplevet, at det har haft en negativ betydning for deres barn. Det bliver fx beskrevet, at de unge synes, det er for akavet eller grænseoverskridende at være skulle ”tvinges” til at være sammen i små grupper med andre fra klassen, som de ellers ikke ses med efter skole. For nogle klasser fungerer det derfor bedre, at der kun er aktiviteter for alle eleverne i klassen. Det er der til gengæld også gode erfaringer med. En forælder skriver fx: 
”Når de har gode oplevelser sammen uden for skolen og ser hinanden i en anden sammenhæng end i klasselokalet, ser de nye sider hos hinanden og skaber minder sammen. De sociale fælles oplevelser er af ekstrem vigtighed.”

”Jeg oplever, at vi forældre prioriterede fællesskabet rigtig meget de første år, men så er det dalet i takt med, at børnene er blevet større. En del har nu valgt det brede fællesskab fra. Det synes jeg er synd. De unge har stadig brug for hjælp til at lave nogle gode rammer for fællesskabet” – forældre i Skole og Forældres venskabsundersøgelse fra januar 2024

Når der er fælles arrangementer med klassen har vi oplevet, at fastlåste pigegrupperinger er blevet brudt/sat på pause for en aften, og har givet nogle piger, der var uden for gruppen, en chance for at være med.
Forælder i Skole og Forældres venskabsundersøgelse, januar 2024


Sådan kan skolen støtte udskolingsforældre i at styrke fællesskabet

  • Skab rammer for dialog mellem forældrene på forældremøder. Læreren kan fx facilitere samtaler om emner som fællesskabet i klassen, festkultur, alkohol- og tobaksforbrug etc. 
  • Lærerne kan opfordre forældrene til at lave fælles arrangementer for klassen 1-2 gange om året. Det kan være kontakt- eller trivselsforældre eller særlige aktivitetsgrupper, der står for en konkret aktivitet.
  • Hav traditioner på skolen, hvor forældrene kan mødes og få mulighed for at tale sammen. Det kan fx være fælles morgenmad et par gange om året, små ferniseringer hvor eleverne fremlægger, hvad de har lavet eller lign.
  • Hold skolefester, hvor der også er en forældrecafé.  
  • Lav faglige aftener, hvor forældrene kan mødes til fx foredrag eller lign. 


Gode råd fra forældre til forældre

  • Inddrag de unge i aktiviteter. Spørg de unge selv, hvad de har af ønsker og idéer til fælles aktiviteter. Klasselæreren kan evt. hjælpe ved at tage det op i klassen. Inddrag også gerne de unge i at planlægge og arrangere aktiviteter, evt. i samarbejde med nogle af forældrene. 
  • Brug lokale tilbud. Undersøg hvad den lokale ungdomsklub eller ungdomsskolen har af arrangementer, som I samlet kan melde de unge til. 
  • Lav madgrupper, hvor de unge skiftes til at lave mad hjemme hos hinanden i mindre grupper på 4-6 klassekammerater, der er sat sammen af kontaktforældrene med input fra lærerne. De unge kan selv planlægge en menu, købe ind og lave maden sammen. Nogle har gode erfaringer med, at skolen støtter op om idéen ved at lade eleverne planlægge og handle ind i den sidste time. 
  • Hold alle aktiviteter enkelt og billigt, så alle kan være med. 

Forældrenes idéer til arrangementer: 
Klassefester, en tur i svømmehallen, halloweenfest, rundbold, sportsarrangementer på skolens areal, grillaften, tur på skøjtebane, kælketur, picnic, mødes hjemme i nogens gård, pizzaaften, filmaften, julebagning i skolekøkkenet, fælles fødselsdage.

UDGIVET: MAJ 2024

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.