Vælg Side

Mistrives min teenager?

Når teenageren isolerer sig på værelset, er i dårligt humør og virker initiativløs, giver det anledning til bekymring hos de fleste forældre. For er det et tegn på mistrivsel, eller er det bare fordi, at deres hjerner er under ombygning? Vi har talt med en ekspert i teenagehjerner og en psykolog.

TEKST: SIGNE BJERRE
ILLUSTRATION: PETER HERMAN

På overfladen ser alt fint ud. De lægger flotte billeder fra hverdagen på Instagram. Sender sjove og skøre billeder af deres ansigter til deres venner på Snapchat. Og smiler til verden fra deres videoer på TikTok.

Men inde bag familiens vægge ser virkeligheden ofte helt anderledes ud. Teenageren tilbringer det meste af sin tid inde på værelset. En tankeløs kommentar ved spisebordet kan pludselig forvandle en hyggelig stund til himmelvendte øjne og døre, der bliver smækket. Og en bluse der ikke er blevet vasket eller en ubetydelig ting, der er væk, kan udløse både vrede og tårer.

”Når følelserne er ekstra meget i spil i puberteten, handler det ikke kun om hormoner. Det handler mindst lige så meget om, at deres hjerner er under ombygning,” fortæller forfatter og ekspert i neuropsykologi, Ann. E. Knudsen.

Hun har netop udgivet boget ’Teenagehjerner’, hvor hun forklarer, hvad det er for nogle biologiske forandringer i hjernen, der er med til at gøre teenageperioden til en svær livsfase.

”Puberteten kan være en tricky og sårbar periode. Udviklingen af deres pandelapper gør, at de unge bliver i stand til at se sig selv udefra og reflektere over, hvad andre tænker om dem. Det gør, at de unge er meget påvirkelige i forhold til sociale medier, hvordan klassen og gruppen fungerer og relationen til forældrene,” forklarer Ann. E. Knudsen.

En rutchebane af følelser

Pandelapperne har at gøre med vores evne til at kunne reflektere og være kritiske over for vores egen og andres adfærd. Når pandelapperne modnes i puberteten, skaber de samtidig nogle vigtige forbindelser til det limpiske system, der har med vores evne til indføling og empati at gøre.

”Alle børn er selvfølgelig født med følelser, men her i puberteten får de en næsten voksen indlevelse og empati. Og det er et tveægget svær,” forklarer Ann E. Knudsen.

Teenagere er nemlig stadig under udvikling og har endnu ikke et klart billede af, hvem de selv er. Og om de overhovedet kan lide den personlighed, de har og udvikler. Derfor er de også meget følsomme overfor andres kritik eller tankeløse kommentarer.

”Hurtige kommentarer kan ramme hårdt, og som forældre rammer vi en gang imellem lige ned i et større drama, som vi af gode grunde intet aner om,” siger Ann E. Knudsen.

 

Det er helt normalt

I de fleste tilfælde er der ingen grund til, at man som forældre ligger søvnløs af bekymring. For oplevelsen af at føle sig afvist og holdt udenfor er noget, de fleste teenagere oplever.

”Som forældre kan vi nemt komme til at svinge med de unges følelser. Måske kan vi huske vores egne oplevelser af, hvor smertefuldt det var, når man for eksempel ikke blev inviteret med til fest. Men lige så kede af det, de kan være, lige så eksalterede og glade kan de være næste dag. Det kan hurtigt vende,” siger Ann E. Knudsen.

På samme måde mener psykolog Christoffer Kølgaard, at vi som forældre skal være varsomme med at komme med gode råd til vores teenagere, og i stedet øve os i at lytte og rumme deres følelser.

”Når en teenager vender sig væk og siger ’stop nu, mor’, er det deres måde at sætte en grænse på, og den grænse skal man respektere. De unge har ikke brug for, at man kommer med gode råd eller sammenligner med dengang man selv var ung. Dét de har brug for er, at man som forældre står klar til at lytte. Men det skal være, når de selv er klar til at snakke,” siger Christoffer Kølgaard,

Mange krav til unge

Christoffer Kølgaard er praktiserende psykolog og indehaver af klinikken ’Den krøllede hjerne’. Mange af de unge han hjælper i sin praksis, lider af angst og depression. Andre kæmper med dårligt selvværd, perfektionisme, spiseforstyrrelser og selvskade.

”Rigtigt ofte handler det om, at de unge bliver pressede af de forventninger, der er til dem i forhold til at gå i skole, være social, se godt ud og helst også være med i en musical og noget frivilligt arbejde. Der bliver stillet rigtig mange krav, som det er svært for de unge at frasige sig,” siger Christoffer Kølgaard.

De fleste af de unge han har i terapi, har selv snakket med deres forældre om, at de har brug for professionel hjælp. Og netop det at teenagere nok skal række ud selv, hvis de har det dårligt, er vigtigt at huske på som forældre.

”Det er svært at hjælpe et menneske, der ikke vil hjælpes. Det kan vi psykologer heller ikke. Men som forældre må du have tillid til, at din teenager nok skal komme til dig, hvis han eller hun har det svært,” siger Christoffer Kølgaard.

Den svære balance

Så selvom det er fristende hele tiden at banke på døren og spørge, om teenageren er okay, skal man lade være. Man får sjældent noget svar. Og man risikerer at problematisere noget, der ikke er et problem.

I stedet er Christoffer Kølgaards råd, at man som forældre giver teenageren en åben invitation til at tale om følelser. Det kan man gøre ved at sige: ’Hvis du har brug for at tale med mig om, hvordan du går og har det, vil jeg rigtig gerne tale med dig.’

Omvendt kan der også være situationer, hvor tegnene på mistrivsel er så store, at man som forældre bliver nødt til at reagere.

”Man kan for eksempel ikke bare være tilskuer til, at ens barn sulter sig. Men fordi de kommer hjem fra skole og ser lidt mutte ud, behøver man ikke straks at gribe fat i dem og spørge, om der er noget galt,” siger Christoffer Kølgaard.

Usædvanlig isolation

Ombygningen i teenagernes hjerne er med til at skabe træthed og manglende koncentration. Det er der ikke noget unormalt i. Ligesom det er normalt, at man som teenager har behov for at trække sig fra resten af familien.

Men ét af de tegn, man skal være opmærksom på som forældre, er, hvis der pludselig sker en markant ændring i den måde, teenageren isolerer sig på:

”Hvis man lægger mærke til, at de lige pludselig ikke vil være med til aftensmaden eller går direkte ind på værelset, hvor de normalt ville komme ind og sige hej efter skole, kan det være et tegn på, at der er noget galt,” siger Christoffer Kølgaard.

Det kan være mobning. Men det kan også være noget langt mere alvorligt som en voldtægt. Derfor er det vigtigt, at man som forældre prøver at finde ud af, hvad det handler det om.

Fællesskabet er vigtigt

Et andet tegn, man som forældre skal være opmærksom på, er hvis teenageren ikke har nogen venner og tilbringer det meste af sin tid alene.

”Det er vigtigt, at man som forældre har en fornemmelse af, at ens teenager er en del af et fællesskab. At det har nogle aftaler med nogle venner og kommer ud i weekenden. Hvis teenageren altid sidder derhjemme, eller kun sjældent ses med en ven, skal man reagere,” siger Christoffer Kølgaard.

Selvfølgelig kan det være, at man har en teenager, der ikke har lyst til at gå i byen og feste. Men så kan det være, at han eller hun har et andet socialt fællesskab. Har teenageren ikke det, bør det altid vække bekymring.

”Alle mennesker har et grundlæggende behov for at føle, at de hører til. Så hvis teenageren ikke har nogen venner eller har svært ved at indgå i sociale relationer, er der en rød lampe, der blinker,” Christoffer Kølgaard.

Hans råd er, at man lader være med at problematisere det. Men i stedet taler med teenageren, om, hvordan man kan støtte op om, at han eller hun kommer i gang med at gå til en fritidsaktivitet.

Du er autoriteten

Som forældre skal man huske på, at det er naturligt, at man som teenager møder bump på vejen. Det er også naturligt, at humøret svinger mere i teenageårene end i andre perioder af livet.

”Humørsvingninger har teenagere mange af. Men hvis man oplever, at teenageren ofte bliver meget vred og kaster med tingene, kan det være et tegn på mistrivsel,” siger Christoffer Kølgaard.

Det samme gælder, hvis teenageren er meget grådlabil. Græder teenageren for eksempel i tide og i utide uden helt at kunne forstå hvorfor, kan det være en indikation på en depression.

Og opdager man som forældre, at teenageren udøver selvskade eller drikker alkohol i hverdagen, bør alle lamper også blinke. Og så nytter det ikke at vente på, at teenageren selv inviterer til en snak.

”Her er det nødvendigt, at man som forældre tager autoriteten på sig. Man må være insisterende og sige til sin teenager: Jeg kan se, at du skærer dig i armen. Eller: Jeg kan lugte, at du har drukket. Du har brug for noget hjælp,” siger Christoffer Kølgaard.

Konkrete tegn på, at din teenager kan være i mistrivsel

  • Synlige tegn på selvskade
  • Ingen eller meget få humørsvingninger
  • Udtalt træthed
  • Når du smiler, så smiler den unge ikke tilbage
  • Meget voldsomme følelser (eksempelvis kaster med ting og råber)
  • Isolationstendens
  • Brug af alkohol og euforiserende stoffer i hverdagen
  • Lille eller intet socialt netværk
  • Spisevægring
  • Skolevægring
  • Uro i kroppen
  • Selvkritik i form af ”folk taler negativt om mig” uden konkrete beviser

Kilde: Psykolog Christoffer Kølgaard

Sådan taler du med din teenager, hvis du er bekymret for hans eller hendes trivsel

  • Vær lyttende uden at finde på løsninger
  • Støt den unge i at indgå i sociale relationer
  • Tal om egne følelser fra tid til anden (eksempelvis ved aftensmaden: “jeg blev skuffet, da min veninde glemte vores aftale”)
  • Inviter til dialog på din teenagers præmisser ved at sige, “du kan altid komme til mig, hvis der er noget du gerne vil snakke om”
  • Italesæt, hvis du observerer tegn på mistrivsel og opfordr din teenager at søge professionel hjælp

Kilde: Psykolog Christoffer Kølgaard

Udgivet: oktober 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.