”Ikke to sager om skolevægring er ens”

Hvidovre har i lidt over to år satset på et særligt skolevægringsteam, U-Start, som rykker ud til børn, der ikke går i skole. 46 sager har de haft, og langt de fleste er de lykkedes med. Indsatsen er tværfaglig, og der skræddersys et forløb til hvert enkelt skolevægrende barn.

Ofte ukoordineret

U-Start-projektet startede tilbage i august 2018. Her lavede man en analyse af, hvad kommunen ikke løste godt nok. De skolevægrende børn var iblandt. Derfor søgte Hvidovre penge fra Socialstyrelsen og fik muligheden for at prøve noget nyt. I Hvidovre var tanken, at skolevægring er et område, som de fleste kommuner bruger mange ressourcer på, uden nødvendigvis at lykkes med at knække fraværskurven.

”Tit er der mange mennesker i gang, når man har en sag om skolevægring. Men uden at nogen ved, hvad hinanden laver. Det bliver hurtigt meget ukoordineret. Noget af det, vi især har fokus på, er, at alle involverede ved, hvad hinanden laver, og at alle arbejder i samme retning. Det giver et helt andet momentum,” forklarer Camilla Printz.

U-Start-projektet er egentlig afsluttet i august 2020, men politikerne i kommunen har valgt at sætte indsatsen på budgettet, så den fortsætter. I de to første projektår har teamet haft 46 sager om skolevægring på fem af kommunens ni kommuneskoler.

Tiden er vigtig

Det er skolelederne, der direkte visiterer et barn til U-Start. På den måde skal man ikke først igennem underretninger, sagsbehandling og børnefaglige undersøgelser, som kan tage lang tid. Den direkte visitation gør, at teamet kan gå i gang så hurtigt som muligt, når et barn begynder at blive væk fra skole.

”Det er vigtigt, at vi kommer relativt hurtigt i gang. Venter man for længe, kan de udfordringer, barnet eller familien har, blive mere og mere bekymrende. Jo længere tid, der går, jo sværere er det også at få barnet tilbage i skole,” fortæller Camilla Printz.

Sagerne er ret forskellige. Der er for eksempel stor forskel på, hvor lang tid børnene har været hjemme. Nogle i måneder. Andre i år. I nogle sager er det forældrekompetencerne, der skal arbejdes med. I andre sager er det mobning i klassen. Eller der skal stilles den rette diagnose. Angstproblematikker kan der også være hos barnet. Hos mange er der dog flere problematikker i spil på én gang. Derfor er forløbene hos U-Start også meget forskellige.

”Vi ser sjældent et forløb på under nogle måneder. Gennemsnittet er nok fire. For nogle går det stærkt. Hvis vi for eksempel har lavet en klasseintervention. For andre går der mange måneder, fordi vi skal arbejde med familien, skolen og netværket hele vejen rundt om barnet,” siger Camilla Printz.

Forskning på området viser, at flere end 60 faktorer kan højne kompleksiteten i skolevægring, heriblandt diagnoser, skoleskift, forældrekompetencer og traumer. For at finde årsagerne til skolevægring kan teamet både foretage screeninger, lave observationer i skole og hjem, rollespil med familien, tegninger, øvelser og selvfølgelig samtaler.

Alle er slidte

Det er slidte mennesker, U-Start har med at gøre. Der er slidthed hos forældrene, netværket omkring dem og hele vejen igennem systemet. Også lærerne og skolelederen kan være slidte. Mange involverede vil nemlig gerne gøre en masse og har forsøgt en masse. Men:

”Der hersker ofte stor tvivl om, hvad man kan gøre. Derfor er der ofte stor afmægtighed og fastlåsthed. Samtidig med meget frustrerede og bekymrede forældre. Skolefraværsproblematikker belaster alle,” siger Camilla Printz og kalder skolevægringssager for ”et spil sorteper” – hvem har skylden?

”Vores opgave er at få skabt en fælles forståelse på tværs. Så det ikke er barnet og forældrene på den ene side, og systemet på den anden. Vi støtter dem til at få genetableret et tillidsfuldt samarbejde. Derfor er vi også rigtig meget på sms og telefon med netværket hele tiden for at følge op på det, når nogle føler afmagt og har ramt en mur,” fortæller Camilla Printz.

Helst undværlige

Når U-Start-teamet er lykkedes med en sag, er det, når de ser en positiv udvikling, og de samtidig har fået bygget et ’stillads’ omkring barnet, både derhjemme og i skolen. Et stillads, som kan tage over, når teamet afslutter forløbet.

Indtil videre har U-Start arbejdet med skolevægrende børn på fem af Hvidovres ni kommuneskoler. Fordi teamet for to år siden tog fat på et lidt overset område, er det især puklen af de tungeste og mest komplekse sager, de nu har løst. Næste skridt er at udrulle tilbuddet til alle kommunens skoler og stoppe skolevægringssagerne, før de bliver højkomplekse og forhåbentlig skride ind allerede i den spæde start af skolefraværet.

”I den bedste af verdener vil vi gerne være undværlige. Det kan vi allerede se, at vi bliver mere og mere på nogle af vores skoler. Skolerne bliver selv bedre og mere kreative i deres egne løsninger i sager om problematisk skolefravær,” siger Camille Printz.

U-start er et tværfagligt pilotprojekt de seneste to år på fem af Hvidovre Kommunes ni folkeskoler. Teamet består af fem personer; en psykolog fra PPR, en socialrådgiver, en socialpædagog og to psykologer fra familiecenteret. Sammen udgør de en taskforce, der rykker hurtigt ud i skolevægringssager. Teamet skræddersyr tilbuddet til barnet, familien og skolen samlet. Efter endt projektperiode i efteråret 2020 har Hvidovre Kommune besluttet, at tilbuddet skal fortsætte og udbredes til alle folkeskoler i kommunen.