Vælg side

Forældre til børn med særlige behov:

“Kampen for den rette støtte nedbryder familien psykisk”

6 ud af 10 forældre oplever, at samarbejdet med skolen og/eller kommunen har haft en negativ betydning for deres psykiske overskud til at tage sig af deres barn. Kun 2 ud af 10 forældre oplever samarbejdet som en hjælp. Mange venter meget længe på hjælp, høres ikke og oplever, at de får skylden for deres barns mistrivsel.
Det viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med 1.433 besvarelser.
Scroll ned og se, hvad forældrene oplever.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PETER HERMANN

%

af forældrene oplever, at samarbejdet med skolen og/eller kommunen har haft en negativ betydning for deres PSYKISKE OVERSKUD til at tage sig af deres barn. 20 % oplever dat, at har haft en en positiv betydning.

”Jeg er flere gange gået ned med stress, da det har været en kæmpe lang sej kamp, og det har kostet mange tårer.”

”Det er benhårdt at være på det offentliges anklagebænk. Jeg kan mærke, at det psykiske pres, jeg har skullet håndtere på grund af anklager og prædikater, som jeg er blevet stemplet med, tager tid fra mine børn og tærer på mit overskud.”

“Mit psykiske overskud, var i forvejen meget lavt, så det blev rigtig slemt, i forbindelse med manglende samarbejde med skolen. Det betød blandt andet, at lillesøster ikke fik den opmærksomhed hun havde brug for, og hendes fravær steg.”

Det slider på hele familien. Vi bruger mange ressourcer på at slå i bordet uden det nytter. Det er meget hårdt, at det er nødvendigt at være “projektlederen”, der er nødt til at presse på for, at ting skal ske.”

“Det er hårdt nok i forvejen, at have et udfordret barn, men at skulle kæmpe mod kommunen og systemet – det er mega hårdt.”

LÆS OGSÅ: Forældre til børn med særlige behov: Støtten til vores børn er for ringe

%

af forældrene oplever, at skolen/kommunen i høj- eller nogen grad peger på, at det er dem som FORÆLDRE SOM ÅRSAG til deres barns udfordringer.

”Lederen på vores skole har haft mange idéer om, at vi skulle ændre ting herhjemme, før der kunne gøres noget i skolen. Men de har bare ikke kikket på, at det var i skolen, problemerne var.”

“Før diagnosen var det os forældre, der blev peget på. Kommunen lavede en paragraf 50 for at finde ud af, hvad der var galt med os, siden vores søn ikke kunne gå i skole.”

”Hver gang kommunen i de sidste 8 år har villet “hjælpe” os, har de tilbudt familiebehandler til mig, så jeg får “de rette redskaber til opdragelse”, i stedet for at forstå, at det er rammerne omkring mit barn, der var noget galt med, og derfor hun fik sine nedsmeltninger.”

”Jeg kunne blive ved at remse ting op hvor sagsbehandlere har sagt eller hentydet til, at min datters diagnosticerede autisme skyldes os forældre eller eller burde opdrages væk. Sagsbehandleren har fx sagt til os: ‘Du skal tvinge hende til at sove, så får hun det bedre’, ‘Du må du være tydelig med, hvem der bestemmer’ og ‘Hun virker helt rolig, så er du sikker på hun er autist?’” 

%

af forældrene oplever, at de "slet ikke" eller "i ringe grad" er blevet hørt og inddraget i forbindelse med, hvilken støtte eller hvilket skoletilbud deres barn har fået.

”Vi er blevet lyttet til ALT for sent – og barnet betaler nu en høj pris i forhold til at trives. Vi kunne være hjulpet meget før med lydhørhed og bedre viden om de ting vi stod i med vores datter😢”

”Skolen beslutter – og jeg får det at vide. Jeg oplever ikke, at de oplevelser jeg bringer fra hjemmet, bliver inddraget i deres pædagogiske handlingsplan.”

”Vi fik bare et brev fra psykologen i PPR om, at vores datter var i det rigtige tilbud. Og det var helt uden at have mødt vores datter og efter halvandetårs skolevægring.”

LÆS OGSÅ: Har dit barn brug for støtte? Sådan gør du

%

af forældrene har ventet i mere end to år på, at deres barn har fået den rette hjælp. Af dem har 17 % ventet i fem år eller længere og 19 % venter stadig på det rette tilbud. 21 % har ventet omkring et år eller derunder.

“Der er bare møder og møder, men alt, der bliver aftalt, bliver ikke overholdt og opsamlingsmøder trækkes i langdrag.”

“Min søn gik hjemme med skolevægring i to år, før han fik en plads på behandlingsskole.”

“Vi forsøgte flere gange at få hjælp uden det skete. Måtte selv lave underretning, betale for udredning i det private og senere bede om børnefaglig undersøgelse, således barn og familie kan få den bedst mulig støtte. Vi har selv måtte tage initiativer til at få møde hvor både B&U ( skole, PPR) og J&V ( rådgiver) kunne være tilstede. Dog har psykiatri og specialrådgivningen været en stor støtte i at hjælpe og bl.a underrettet på at tilbuddet direkte var skadeligt for barnet.”

“Systemene hænger ikke sammen. Man snakker punktvis med forskellige personer/afdeliner i kommunen og der er ingen koordination og kun begrænset opfølgning. Så vi skulle kæmpe en del år, før der reelt skete mere en enkelte samtaler.”

Om undersøgelsen
1.433 forældre til børn med særlige behov har i juni 2022 besvaret spørgeundersøgelsen fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn. Undersøgelsen er sendt ud til de forældre, der har tilmeldt sig Skolebørns nyhedsbrev samt delt i forskellige Facebookgrupper, blandt andet for forældre til børn med forskellige særlige behov. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ.

En del af spørgsmålene er en gentagelse fra en lignende undersøgelse lavet af magasinet Skolebørn i 2019. De fleste af resultaterne var dengang nogenlunde de samme som i undersøgelsen fra 2022.

Udgivet: august 2022

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.