KRONIK:”Madlavning er måske det mest meningsfulde, man kan lave med sine børn”
Det er nødvendigt, at forældre følger op på Madkundskab derhjemme, så børnene ikke mister evnen og lysten til at lave mad og ender op med usund fastfood, når de flytter hjemmefra, mener en forsker og en lærer. Det er en god investering, som ikke behøver at kræve så meget.
Her får du deres tip til at få børnene i gang med madlavningen derhjemme.
Tekst:
Boris Andersen, ph.d. ekstern lektor, Aalborg Universitet, Institut for Kultur og Læring.
Jonas GerdeS Vigkilde, læreruddannet med Hjemkundskab som linjefag, projektleder i den almennyttige forening ”Hello Kitchen”.
Siden Jan Kragh Jacobsen og Claus Meyer for snart mange år siden åbnede vores øjne for alt det fabelagtige, der kan være forbundet med at lave sin egen mad og dele den med andre, har vi som henholdsvis forsker og praktiker fået lov til at følge de mange ildsjæle, der dagligt er optagede af, at de kommende generationer også skal leve i en madkultur, hvor den hjemmelavede mad spiller en hovedrolle.
Ud over alle de debattører, der dagligt forsøger at fremme en bedre madkultur, tænker vi med ”ildsjæle” især på de mange lærere, der dagligt deler ud af deres viden og engagement til eleverne i Madkundskab, samtidig med, at de forsøger at åbne deres kollegers øjne for alt det madlavningen også kan bidrage med i de andre fag; det gælder fx i Dansk, Naturfag, Matematik og Historie.
Men det er desværre ikke anderledes med madmod og madlavningskompetencer, end med så mange andre færdigheder i livet: Hvis de ikke vedligeholdes, fordufter de stille og roligt. Lidt ligesom at det nyerhvervede kørekort og den første slingrende cykeltur skal vedligeholdes i praksis, hvis viden og færdigheder skal sætte sig på rygraden. Bliver børnene ikke ved med at øve sig, melder usikkerheden sig og det kan blive fristende helt at lade være at lave mad, og de gode kræfter vil være spildt – for i modsætning til de andre fag har lærerne jo ingen mulighed for at følge op efter sommerferien.
Det er derfor, det er nødvendigt, at I forældre følger op på hjemmefronten. Ellers risikerer de kære børn nemlig at stå på herrens mark, når de bliver til unge mennesker og skal flytte hjemmefra, hvor maden jo helst ikke udelukkende skal bestå af usund fastfood, take away, færdigretter eller pasta med kødsovs.
Mad er mulighed for at udtrykke omsorg
Fælles madlavning derhjemme kan også have en anden vigtig betydning for børnene: Det er veldokumenteret, at noget af det børn sætter allermest mest pris på, er at lave noget sammen med deres forældre. Hér er der selvsagt mange muligheder, helt afhængig hvad man selv rigtig godt kan lide; det være sig at dyrke sport, spille spil, gå på opdagelse i naturen eller måske blot lege.
Når vi alligevel vil tillade os at fremhæve den fælles madlavning som det måske allermest meningsfulde, man kan lave med sine børn, er det fordi mad er noget, vi alle sammen i forvejen skal have, samtidig med, at den hjemmelavede mad giver os en mulighed for at give noget til hinanden. Sådan er det i dag. Og sådan har det været siden aberne udviklede sig til mennesker. Med et udtryk hentet fra egen og andres forskning; ”giver hjemmelavet mad os – uanset alder – en mulighed for at udtrykke omsorg for dem, maden er lavet til i det efterfølgende fælles måltid”.
”Madlavning handler også om at have muligheden for at kunne udtrykke omsorg for dem, som den er lavet til! Men alt for mange gode kræfter spildes, hvis de voksne ikke går i køkkenet med deres børn, bare en gang i mellem.”
Det behøver ikke kræve så meget
Udfordringen er ofte tiden. Er der noget børnefamilier os bekendt ikke savner i disse tider, er det endnu en løftet pegefinger, der fortæller dem, hvad de skal gøre, når de efter en hektisk arbejdsdag skal have børnehentning, indkøb, madlavning, lektielæsning og måltider til at gå op i en højere enhed.
Netop henvisningen til den manglende tid og de svære valg, går da også igen som et tema i de mange samtaler, vi har haft med børn, unge og deres forældre som led i vores arbejde. Og det er ikke fordi de gode intentioner mangler. Eller for den sags skyld viden om, at madlavning med børnene lægger grunden til en sundere livsstil. Men når hverdagen melder sig, viser det sig ofte mere overkommeligt og hurtigere ”lige at gøre det selv”. Så er det, at de gode intentioner, alt for nemt blot havner på ”to do listen” – og det kommer der sjældent andet ud af end dårlig samvittighed.
Hvis børnene skal mere på banen under madlavningen derhjemme, skal det prioriteres, men heldigvis viser vores forskning og praktiske erfaringer, at den fælles madlavning, hverken forudsætter så meget mere tid, eller de helt store omlægninger i hverdagslivets rutiner. Lad mig illustrer det med tre pointer fra min forskning:
3 pointer fra forskningen om madlavning i familien
- Hellere lidt, men godt
Det handler ikke nødvendigvis om mængden af tid, man er i køkkenet sammen, blot det sker en gang imellem. Når vi har talt med unge, der er flyttet hjemmefra om deres nuværende lyst til at mad hæfter de sig ikke så meget ved, hvor ofte de var med i køkkenet da de boede hjemme, men mere – og frem for alt – om der var en rar og hyggelig stemning. Det værste var, når de fik indtryk af, at madlavningen var en pine for forældrene; noget, der bare skulle overstås og gav anledning til en dårlig stemning. De var for øvrigt også taknemmelige for, at de selv havde faste maddage, selvom det nok havde været træls indimellem. - Sæt ambitionsniveauet ned
Al ære og respekt for Brødrene Price, Mette Blomsterberg og deltagerne i Bagedysten, men ét er at se det på skærmen, noget ganske andet er, når de kære poder vil omsætte retter og kager fra fjernsynet til noget nogenlunde vellykket i eget køkken. Melder tvivlen sig kan der være behov for realisme og sætte ambitionsniveauet lidt ned. Og det kan man gøre med god samvittighed. Tilberedning og servering af en skål friskrevet gulerodssalat til familien kan også være en skelsættende oplevelse, ligesom et ovnbagt blomkålshoved, en pizza, en burger eller jordbær med fløde kan være det. - Den fælles madlavning kan godt give mere voksen-tid på længere sigt Mange af de forældre, som vi har talt med kan fortælle om, at den indledende indsats i køkkenet har rustet deres børn til for alvor selv at tage over i hverdagen, hvad enten det nu har været i form af faste maddage eller ved særlige lejligheder, og dermed har givet de voksne mere tid til det, som de nu måtte have lyst til på egen hånd.
Tips, hvis I gerne vil i køkkenet sammen med jeres børn
1.
START SIMPELT
Kom godt fra start ved at lave noget simpelt – det øger chancen for succes. Noget, der er nemt at springe ud i, kunne være den smoothie, hvor der ret hurtigt er et lækkert resultat. Det kunne også være en snack, fx saltede mandler, eller en tomatsauce, hvor børnene hakker grøntsagerne groft og efterfølgende er med til at blende den. Det er meget forskelligt, hvad der føles simpelt, så måske I har en helt anden idé.
2.
LAD BØRNENE VÆLGE EN RET
Det giver ejerskab og lyst til madlavning, når børnene er med til at beslutte, hvad der skal kokkereres. For at få fælles inspiration kan I kigge i en kogebog eller snakke om, hvad I plejer at lave og lade barnet vælge. Lav også en aftale om, hvornår I skal lave det, så det bliver helt konkret. Det er vigtigt, at det er en dag, hvor I har god tid.
3.
BRUG GERNE VIDEOER TIL AT KOMME I GANG
En anden måde at få inspiration på er ved at følge en madlavningsvideo for børn og familier. Børn kan godt lide at se andre børn – også på skærmen. Det motiverer, når der er nogle andre, der fortæller, hvad man skal gøre. Der findes flere forskellige videoer, fx Fars Videokogebog og GoCook.
4.
FORDEL KØKKENOPGAVERNE MELLEM JER
Tal gerne om, hvilke opgaver der er og prøv at fordele dem mellem jer. På den måde kan I skabe en god ligeværdighed. Børn skal fx ikke kun skrælle gulerødder. De motiveres også af det, der er nyt og spændende. Fx at holde en stor kniv, prøve at blende, smage en ret til og til at anrette. Det kan også være en god idé, hvis I til at begynde med selv tilbyder at stå for oprydningen.
5.
BRUG FIF OG FIDUSER
Mange forældre synes, at det er besværligt at tage børnene med i køkkenet. Vi har udviklet nogle fif og fiduser, som kan hjælpe med, at det hele ikke går op i hat og briller. En af dem er ”Skraldeskålen”. Det er bare en almindelig skål, som I stiller ved siden af jer, der hvor I skal lave mad. Lad fx ungerne skrælle grøntsager direkte ned i skålen eller læg emballage og andet ned i den, som de ellers ville have rendt hen i skraldespanden med. Måske I får et skinnende og glansfyldt køkken, når ’Skraldeskålen’ bliver børnenes køkkenven.
Se evt. flere fif og fiduser her.
Mere om Boris Andersen og Jonas Gerdes Vigkilde
Boris har en kandidat-grad i Litteraturvidenskab/Massekommunkation. Han har siden 2011 arbejdet som forsker på Aalborg Universet på Institut for Kultur og Læring, hvor han har skrevet en ph.d.-afhandling om unges lyst til at lave mad. Han beskæftiger sig dag – både som forsker og konsulent – med forskellige aspekter af måltidskultur og madlavning set i et sociologisk og praksisbaseret læringsperspektiv. Du kan og læse mere om Boris’ baggrund og finde referencer til denne kroniks pointer på Boris’ AAU-profil.
Jonas er uddannet som skolelærer med bla. Hjemkundskab som linjefag. Han er i dag ansat som projektleder og udviklingskonsulent i den almennyttige forening ”Hello Kitchen”. Han har blandt meget andet været primus motor i udviklingen af madlæringsinitiativerne ”Fars køkkensole” og ”Mad i Generationer”. Du kan læse mere om Jonas’ bagrund og den almennyttige forening ”Hello Kitchen” på Hello Kitchen hjemmeside.
Udgivet: maj 2021
