Vælg side

“Piger er stille og pæne. Drenge er vilde og rå”

….Eller? 

Vi har spurgt 592 forældrene, hvad de mener er forskellen på drenge og piger (hvis der er nogen) – og hvordan de oplever skolens syn på køn. Her kan du se, hvad de svarer.

TEKST: MAJ CARBONI
FOTO: ANNIE SPRATT, UNSPLASH

61% af forældrene mener, at der i høj- eller nogen grad er forskel på drenge og pigers måde at opføre sig på

“Piger kan fremstå mere omsorgsfulde og opmærksomme på andre. De har ofte ry for at være mere pligtopfyldende. Drengene er de modige og de konkurrenceorienterede. Min søn tilhører i denne sammenhæng pigegruppen.”

“Jeg oplever, at pigerne i meget høj grad taler sammen om alt muligt, mens drengene spiller fodbold.”

“Piger pylrer meget mere om andre og kan græde over andre.”

“Drengene får en barskhedskultur, der efter mine bedste overbevisninger forstærkes af en tiltrækning i populærkulturens rap- og gangsterkultur.”

“Jeg tror, det er meget bestemt af, hvem man leger med og hvilken gruppe, man føler sig mest tilknyttet til.”

“Drengene vil gerne være de frække og støjer i klassen. Pigerne derimod spiller på det, og er nogen gange indirekte med til drengenes uro.”

“Piger er præcis lige så frække som drenge. De siger det blot på en anden måde. Drenge buldrer derudaf, hvor piger gør det mere verbalt.”

“I mine pigers klasser er det hovedsageligt drenge, der forstyrrer undervisningen.”

“Drengene er mere vilde, frygtløse, udforskende og har lidt mere krudt, der skal brændes af.”

“Jeg mener, at vi som voksne skal lade være med at dyrke historien om, at piger er på én måde og drenge er på en anden måde. Der virker helt utroligt begrænsende.”

“Min datter er mere til fordybelse, at tegne og klippe, at lege hus – mere rolige lege, men hun er OGSÅ til de vilde lege, slåskamp osv. Min søn er mere til at klatre i træer og spille fodbold, og han gider ikke klippe-klistre (og det har han aldrig gidet).”

“Der er tendenser ved begge køn. Det er vores opgave som voksne, at lære børnene de ting, som ikke nødvendigvis falder dem naturligt.”

“Pigerne er stadig de omsorgsfulde og pligtopfyldende der hører hvad læreren siger. Drengene støjer og irriterer pigerne som forventet i femte klasse.”

32% oplever, at lærerne i deres barns klasse har forskellige forventninger til drenge og pigers måde at opføre sig på

“Nogle lærere arrangerer stille pigeaktiviteter og vilde drengeaktiviteter. Det er sørgeligt for begge køn.”

“Lærerne har gennem flere år sagt, at drengene larmer og er urolige, mens pigerne er stille. Der er klart nogle ekstremer i klassen, men der et ikke alle drenge, der larmer og alle piger, der er stille. Det har vi i forældregruppen forsøgt at sige, men lærerne er blevet ved alligevel.”

“Jeg ser en stor rummelighed af forskelligheder hos pædagoger både, hvad angår seksualitet og måden at være i verden på.”

“Der er en tendens til at favorisere pigerne, der heller ikke i samme omfang som drengene får skæld ud for deres andel af uro i klassen eller når de driller andre. Der er generelt meget større fokus på drengene, når de gør noget forkert, fordi de bekræfter de kvindelige læreres forestilling om drenge.”

“Min søn i 7. klasse er sensitiv og har udviklet først angst og så stress. Det mener jeg skyldes skolens manglende evne til at inkludere en stille dreng. Han har fx flere gange fået besked om, at nu må han ”mande sig op” eller ”tage det som en mand.”

“Pigerne bliver piger hurtigere irettesat for vild opførsel, end drenge gør.”

“Jeg oplever, at lærerne behandler børn som dét de er: Individer.”

“Man kan sikkert se i de større klasser, at flere piger er omsorgsfulde og mange drenge er konkurrencemindede – for det er altid blevet forventet at dem.”

24% oplever, at barnets lærere gør forskel på drenge og piger

“Der bliver talt forsigtigt og fint til pigerne og hårdt til drengene.”

“Min søn og hans venner (drenge) oplever, at de får mere skæld ud end piger og giver flere eksempler på det.”

“Drengene får skældud og bliver sat uden for døren i noget de kalder ”den røde zone”, der skal vise resten af klassen, at det er en uacceptabelt måde, de har opført sig på. Det er kun drenge, der kommer i den røde zone.”

“Drenges vrede og frustration bliver mødt med end anden alvor og vurderet mere negativt end pigernes.”

“I min datters klasse er der flere drenge med krudt i måsen, og jeg oplever, at de oftere får lov at komme ud og brænde krudt af, hvilket jeg synes begge køn burde få lov til.”

“Der bliver lavet drenge og pigemøder i klassen, og det synes jeg er godt. Tænker, der er problematikker som rammer piger og drenge på forskellige tidspunkter – og der er stadig gruppetemaer, der er forskellige mellem drenge og piger.”

“Der er forskel på hvordan en stille dreng og stille pige bliver behandlet. Det er accepteret at være en stille pige. Men en stille dreng må være udfordret.”

“Ved konflikter vejer pigernes ord ofte tungere på vægtskålen.”

“Jeg synes det er synd, at man ikke længere må skelne mellem drenge og piger i forhold til, hvordan naturen har skabt os og vores hjerner. Mænd og kvinder er ikke ens, har aldrig været det, og behøver heller ikke at være det. Det hæmmer af og til lærere, at man skal passe enormt på, hvad man siger om køn. Det er synd.”

“Det er dét jeg godt kan lide ved det danske undervisningssystem. Lærerne gør ikke forskel på danskere og udlændinge eller drenge og piger.”

Kilde: Spørgeundersøgelse fra magasinet Skolebørn foretaget i marts 2021 med besvarelser 592 forældre til børn i folkeskolen.

Udgivet: april 2021

Få ny viden, inspiration og gode råd til at støtte dit skolebarn
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn, og få de nyeste artikler direkte i din indbakke 8 gange om året.
Det er helt GRATIS og vi giver ikke din mailadresse videre til anden part.

Hvis du har lyst, kan du udfylde fødselsåret for dit barn/dine børn, så vi kan sende dig artikler, der passer til dit barns klassetrin. Det er selvfølgelig frivilligt og vi bruger ikke oplysningerne til andet.

Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.