Vælg side

Giv dit barn fremtidshåb i stedet for klima-angst

Hvordan kan vi hjælpe vores børn og unge til ikke at føle klimaforandringerne som en tung byrde på deres skuldre. Det gør vi ved at fokusere på de gode klimafortællinger. Her er tre indgangsvinkler, der understøtter den gode snak om fremtidens klima.

TEKST: HELLE PERRIER OG TANJA R. BISGAARD
ILLUSTRATION: JAVIER MUÑOZ

Klimadebatten er på sit højeste. Vi bombarderes med skræmmekampagner og nyhedsoverskrifter, der fodrer vores fremtidsfrygt. Det samme gør vores børn, og flere pædagoger, lærer og psykologer råber op om en decideret klimaangst hos den yngre generation.

Debatten går i særdeleshed på, at vi som voksne ikke er klædt på til at møde vores børn og unge med de klimaspørgsmål og bekymringer, de har. Psykolog, Margrethe Brun Hansen, siger i et interview med Kristeligt Dagblad, at mange voksne er bekymrede for klimaforandringer, og den fortvivlelse videregiver de til børnene. Når de voksne udstråler håbløshed eller måske bare trækker på skuldrene, er det svært for børnene at tro på fremtiden. Men klimadebatten er kommet for at blive, og børn og unge møder den i nyhedsoverskrifter, tv-programmer og på internettet.  

Der præsenteres dog sjældent en version, der tilbyder svar i børnehøjde. Det, mener vi, er et stort problem. I eksempelvis ellers velmenende børneprogrammer i TV, bliver ansvaret for at få styr på klimaforandringer og forurening lagt over på børnene ved at de får at vide, at de skal f.eks. redde bierne. Det kan for nogle føles, som om de har verdens vægt på deres skuldre. At det er op til dem at redde hele verden.

Er der en fremtid?

Børn og unge, der bekymrer sig for meget om klimaforandringer, kan have svært ved at se det positive i fremtiden. Klimabekymringerne kan føre til handlingslammelse, for problemet virker alt for stort og uoverskueligt, når de ikke kan få svar på deres spørgsmål. På et skolebesøg hørte en af os, en skolelærer fortælle om to piger i 3. klasse. De havde talt om klimaforandringer, og sammen var de blevet enige om, at de nok ikke ville kunne bo på jorden, når de blev voksne. Men selv om børn ikke forstår verden, som vi voksne gør, skal vi tage deres bekymringer alvorligt og tale med dem.

Den svenske psykolog, Maria Ojala fra Örbo Universitet*, har i sine studier påvist, at når børn og unge tror, der er en fremtid, vil de også bedre kunne engagere sig i, hvordan de kan bidrage til skabe og præge verden. Derfor er det essentielt at give børn et positivt verdensbillede af deres fremtid. For selv om vi oplever klimaforandringer, betyder det ikke at verden går under.

3 positive klimahistorier til børn og unge

Når man taler med sit barn om klimaforandringer, kan det være svært at finde balancen i at fortælle om de negative konsekvenser, som vi allerede kender til, samtidig med at man som forældre gerne vil berolige sit barn og sige, at det hele nok skal gå.

Vi synes selv det er svært, og nogle gange er vi da også bange for at fremstå naive. For vi ved jo godt, at verden bliver varmere og det har mange negative konsekvenser. Som den ene forfatter af denne artikel, kan Tanja godt blive ked af det ved tanken om, de store ødelæggelser der finder sted på grund af klimaforandringer.

Vores bedste råd er: tal om det hele. Tal, om både det som sker nu, og som barnet måske har hørt eller set i nyhederne, tal, om hvad I selv kan gøre derhjemme og tal, om hvad I som familie kan gøre, hvis I vil påvirke f.eks. politikere eller virksomheder. Ved at blive klogere på emnet og gøre noget sammen, får man det måske også bedre.

Husk at bruge anerkendte kilder, når I søger information.

Her finder I tre forslag til emner og kilder:

1. Klimaet ændres, men vi kan stadig bo på jorden

 Nogle steder på jorden regner der mere, mens der andre steder bliver mindre nedbør. Nogle steder oplever de oversvømmelser, andre steder tørke. I Danmark har vi oplevet både hedebølger og skybrud, og dem bliver der flere af i fremtiden.

Dette gør man

Heldigvis bliver vi hele tiden klogere og finder på nye løsninger. Vi har mange informationer og data om vejret, som kan hjælpe os med at planlægge. Et rigtig godt eksempel er DMIs Klimaatlas (se video her).

Flere og flere virksomheder laver også nye produkter, som kan hjælpe os med at håndtere klimakrisen. I Danmark har vi mange virksomheder med stor viden om vand og spildevand. Det gør, at vi kan udnytte grundvandet på en bæredygtig måde.

Det kan I gøre i familien

Lande der oplever tørke, vil meget gerne bruge de danske løsninger. Men ofte er de for dyre. Derfor er det vigtig, at vi som bor i de rige lande, kan hjælpe dem som ikke er ligeså rige. Både med vores viden, men også med funding.

Hvis I gerne vil gøre noget i jeres familie, kan I undersøge hvilke NGO’er arbejder for et formål, I gerne vil støtte (sørg for, at det er en anerkendt NGO). Det kunne være en organisation som oplyser om klimaforandringer i Danmark, eller en organisation som hjælper fattige lande.

Fakta om vand

Ifølge FN bor 4 ud af 10 personer i verden i et land, hvor det er svært at finde drikkevand. Men selv om der stadig er mange som ikke har adgang til drikkevand, er det heldigvis færre end for 30 år siden. I 1990 havde 76% af verdens befolkning adgang til rent vand. I 2015 steg andelen til 90%.

(Kilde: https://www.verdensmaalene.dk/maal/6)

/

Foto: Colourbox

2. Det bliver lettere at genbruge

I Danmark producerer vi meget affald. Det gælder inden for alt fra mad, tøj, elektronik og emballage. Noget affald er let af genbruge, mens andet er svært. Og jo mere affald vi producerer, jo mere påvirker det både klimaet og miljøet. Inden det bliver til affald, var det produkter som det krævede energi at producere.

Dette gør man

Affald behøver ikke bare at være affald. Og det bliver lettere at genbruge affald. Derhjemme har vi skraldespande, hvor vi sortere vores husholdningsaffald. I dag bliver halvdelen af vores skrald genbrugt (link https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/12/978-87-7038-249-6.pdf)

Flere butikker tager gamle varer retur, og flere virksomheder designer produkter, så de kan skilles ad og genbruges.

 Det kan I gøre i familien

I kan tale om, hvorfor det er vigtig at genbruge produkter og materialer. Kan I selv genbruge noget? Se på jeres forbrug, og hvilke typer varer I køber. Kan I reducere indkøbet?

Og når I køber varer, kan I sørge for, at de er lavet på en bæredygtig måde. Der findes et hav af mærkningsordninger for fødevarer, tøj og også elektronik.

Kan I reparere de ting, der går i stykker? Og hvor skal det gamle produkt returneres eller smides ud?

 Fakta om affald

Ifølge Miljøstyrelsen smider hver person i Danmark mere end 8 kg affald ud hver uge.

Danmark er desværre et af de lande i verden som står for mest elektronikaffald. (Link:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/fn-erklaerer-krig-mod-vestens-tsunami-af-elektronikskrot)

Her er et rigtig godt sted at lære mere om affald: https://mindthetrash.dk/forsideforloeb/

Foto: Colourbox

3. Hvis vi passer på naturen, passer den på os

Det er godt for os at være ude i naturen. Vi bevæger os, får motion, ser på den smukke natur og faktisk bidrager oplevelser i naturen også med at reducere vores stressniveau. Vi har med andre ord brug for naturen. Men naturen er der ikke bare, for at vi mennesker skal kunne bruge den. Den er der også for dyrene og planternes skyld.

Naturen kan også hjælpe med at håndtere klimaforandringerne. Jo mere skov, jo mere CO2 bliver bundet i træerne igennem deres levetid. Samtidig beskytter træernes kroner jorden for solens varme stråler.

 Dette gør man

Det er muligt at hjælpe naturen ved f.eks. at plante flere træer eller sætte muslinger ud i en sø med iltsvind. (Link https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/hvis-vi-redder-naturen-kan-naturen-redde-os/)  I kan helt sikkert finde endnu flere eksempler.

Det kan I gøre i familien

Tag ud i naturen. Tal om, hvad I spiser og hvordan det påvirker både klimaet og miljøet. Undersøg, hvad I selv kan gøre for at øge biodiversiteten, f.eks. i jeres have.

Hvis I vil bidrage med mere, så find en organisation som kæmper for at bevare naturen, i Danmark eller globalt. Eller meld jer ind i et politisk parti, som arbejder for gøre Danmark mere bæredygtig.

Fakta om naturen

Danmark er det land i verden, hvor den største andel af landarealet bruges til intensiv landbrug, nemlig 57%. Gennemsnittet i EU er på 25%. Det betyder, at der er mangel på plads til naturen og gør det svært for biodiversiteten.

(Kilde: Bæredygtig Global Udvikling, Steen Hildebrandt red, Juristernes- og økonomforbundets forlag, 2016.)

Foto: Unsplash, Jonas Allert

KRABATs Klodebøger

Helle Perrier og Tanja R. Bisgaard er forfattere og forlæggere på Forlaget KRABAT. Her har de etableret en særlig type bøger under navnet Klodebøger, der gennem en god historie giver børn og unge en vision om en fremtid, hvor det er muligt at bo på kloden trods tørke, oversvømmelse og andre udfordringer. Bøgerne har ofte elementer fra FN’s verdensmål som en del af fortællingen.

 Klodebøgerne giver både forældre, bedsteforældre, lærere og andre voksne mulighed for at tale med børn om et emne, som kan være svært at tale om på en meningsfyldt måde. Det kan f.eks. være om at bo på jorden når klimaet ændres, om affald og genbrug, og om hvad vi egentlig skal bruge naturen til.

 Klodebøger:

– ”Den Gule Planet”, af Helle Perrier, august 2020

– ”Sebastian og forsvindingsuret”, Tanja R Bisgaard, januar 2021

– ”Solstorm”, René Toft, februar 2021

Flere er på vej. Læs mere her.

Andre gode links: 

https://www.verdensmaal.org/verdenstimen

https://www.verdensmaalene.dk 

Foto: Unsplash, Jonas Allert

Udgivet: februar 2021

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.