Unge spejler sig i fordomme

Da eleverne på Tingbjerg Skole blev spurgt, om de selv var glade for at gå i skole, svarede 9 ud af 10 ja. Men eleverne forestillede sig, at kun halvdelen af de andre elever på skolen var glade for at gå i skole. De undervurderede også, hvor mange af de unge, der havde planer om at begynde på en ungdomsuddannelse samtidig med, at de havde en overdreven opfattelse af, hvor mange der drak alkohol, røg hash og begik kriminalitet. Selvom virkeligheden var ret så positiv, kan de negative forestillinger være et stort problem, påpeger Aydin Soei.  

”Unge spejler sig i andre unge, så hvis de tror, at de fleste andre ikke kan lide at gå i skole, er der en risiko for, at man kopierer den holdning og derfor ikke gør en lige så stor indsats i skolen, som man ellers ville gøre. Det kan være med til at skabe en kultur, hvor man ikke tør sige højt, at man er glad for at gå i skole, fordi man tror, at det bliver set som noget negativt. Samtidig kan de unge føle sig presset til at ryge og drikke mere, end de egentlig har lyst til, fordi de fejlagtigt tror, at det er sådan de andre gør,” forklarer sociologen. Det er et velkendt fænomen, der kaldes for ”sociale overdrivelser”, som også Flemming Balvig tidligere har påvist i en større undersøgelse om unges forbrug af alkohol. Et lignende billede gør sig gældende i den nye Nordvestundersøgelse, som Aydin Soei også står bag, der viser, at unge mellem 15 og 18 år i Københavns Nordvestkvarter undervurderer hvor stor en andel af de andre unge i samme område, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Samtidig tror de, at der er ti gange så mange bandekriminelle, som der faktisk er.

“Hvis du går på en skole i et socialt beslastet område, er du omgivet af ret mange voksne, der forventer at du ikke kan lide at gå i skole. I sidste ende kan det være afgørende for den enkeltes livschancer, hvilke forestillinger de bliver mødt af,” siger sociolog Aydin Soei.
Foto: Niels Ahlmann Olesen, Ritzau Scanpix

Lærere og forældre har typisk et endnu mere forfejlet billede af eleverne end de unge selv, viser undersøgelserne.

”Hvis du går på en skole i et socialt belastet område, er du omgivet af ret mange voksne, der forventer, at du ikke kan lide at gå i skole,” siger Aydin Soei. I Nordvestundersøgelsen svarer 26 procent af de unge, at lærerne fra deres tid i grundskolen forventede for lidt af dem. Og netop lave forventninger kan vise sig at være selvforstærkende. Både dansk og international forskning har vist, at der er en tendens til, at folk gør, hvad der forventes af dem. Forventer dine lærere, at du ikke går op i dit skolearbejde, er der en større sandsynlighed for, at du ikke går op i skolearbejdet.

”I sidste ende kan det være afgørende for den enkeltes livschancer, hvilke forestillinger børn og unge bliver mødt af,” siger Aydin Soei.

I en international rapport fra OECD er det tidligere blevet slået fast, at særligt tosprogede elevers oplevelser af lave lærerforventninger i Danmark er ”bekymrende set i lyset af internationale undersøgelser, der viser den knusende effekt ved lave lærerforventninger på elevernes motivation og indsats.”

Selvom sociale overdrivelser kan føre til en negativ spiral, indebærer det også en god nyhed: Hvis man fortæller folk, hvordan virkeligheden ser ud, kan det nemlig have en stor positiv effekt på udviklingen. Det er en både enkel, effektiv og billig metode.

”Der kan være en stor samfundsgevinst i form af mindre kriminalitet og større motivation til at uddanne sig blandt unge, hvis vi afliver de overdrevne antagelser,” siger Aydin Soei. For at undersøge dette nærmere er han derfor i gang med en stor treårig undersøgelse (sammen med Flemming Balvig og Lars Holmberg), hvor børn og voksne i otte skoledistrikter svarer på spørgeskemaundersøgelser om deres holdninger til undervisningen og fællesskaber. Resultaterne bliver efterfølgende fremlagt for eleverne og bliver hængt op i klassen, så eleverne bliver husket på det.

”Vores mål er at fjerne det fiktive pres, der er blandt unge for at tale skolen ned, og i stedet skabe en skolekultur, hvor det ses som en god ting at være glad for at gå i skole – bare ved at vise eleverne, at virkeligheden er anderledes, end de tror den er. Hvis det i en klasse kan blive ok at være ”duks” og ”stræber”, kan det påvirke de unges motivation til at gå op i skolearbejde og uddannelse i en positiv retning,” fortæller Aydin Soei.

Et ti år gammelt forsøg i Århus kunne tyde på, at metoden virker. Dengang tog man en gruppe elever og fortalte dem, hvor mange i deres område, der begik kriminalitet. I løbet af et år faldt antallet af unge, der begik kriminelle handlinger i denne gruppe med 50 procent. I kontrolgruppen, der ikke havde fået samme viden, forblev kriminalitetsraten på det samme niveau som tidligere.

Det er en metode som også skolebestyrelserne kunne lade sig inspirere af – specielt på skoler med elever fra udsatte boligområder og mange elever med etnisk minoritetsbaggrund, mener Aydin Soei.

”Hvis vi gerne vil have skoleelever, som trives og er stolte af at gå i skole, skal vi arbejde på at få et retvisende billede af virkeligheden. Langt de fleste unge i de udsatte boligområder kan godt lide at gå i skole og er ambitiøse i forhold til uddannelse, men vi hænger fast i negativ fortælling om, hvordan det er at være barn i et udsat område,” siger Aydin Soei.

Han henviser til, at der langt de fleste steder er sket en positiv udvikling. Blandt andet er andelen af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der har taget en ungdomsuddannelse, steget fra 40 til 60 procent på blot ti år, mens stigningen på landsplan ”kun” er på seks procentpoint. Faktisk viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsen, at sandsynligheden for at få en uddannelse er større, hvis man har en etnisk minoritetsbaggrund, end hvis du er etnisk dansk.

”Jeg har været ude på rigtig mange skoler i udsatte boligområder og det undrer mig, at personalet og forældrene oftest ikke kender til den positive udvikling. Hvis de voksne indoptager det negative billede af disse områder, som bliver dannet på Christiansborg og i medierne, vil de ikke komme til at bidrage til den positive fortælling om uddannelse for de børn, der bor i området. Det mener jeg er et ansvar, som skolens ledelse – og også meget gerne skolebestyrelsen – burde tage på sig,” siger Aydin Soei.