Flertal af forældre til elever med særlige behov:

“Støtten til vores børn er for ringe”

7 ud af 10 forældre til børn med særlige behov oplever skolen og kommunens samlede håndtering af deres barns situation som “ikke så god” eller “meget dårlig”, viser en ny undersøgelse fra Skole og Forældre med 1.433 besvarelser.
Scroll ned og se, hvilke udfordringer forældrene oplever.

TEKST: MAJ CARBONI
ILLUSTRATION: PETER HERMANN

%

af forældrene har oplevet skolens og kommunens SAMLEDE HÅNDTERING af deres barn som "ikke så god" eller "meget dårlig".

Der bliver ikke lyttet, sagsbehandlingen tager meget lang tid, og man får ikke bevilliget det, der er brug for. I fire år har jeg kæmpet for, at min datter fik hjælp. Nu går hun ud af 9. klasse uden eksamen.”

“Jeg har hele vejen igennem skulle gøre opmærksom på behovet for hjælp til min søn. Han blev først testet i 3. klasse. Dér var hans tro på, at det nok skal gå, hans glæde ved at lære og lysten til at gå i skole ødelagt, fordi de første tre år var for svære.”

“De overholder ikke aftaler. PPR mener, at skolen skal gøre mere – og skolen mener, at det er PPR. Og så sker der slet ingenting, selvom vi rykker og rykker. Møder uden handling.”

“Det er helt og aldeles rædselsfuldt. Systemet er sat sammen på en sådan måde, at os forældre, der ligger ned i forvejen, skal bebyrdes yderligere med papirarbejde, paragrafer, modstand, nedladende tiggergange osv osv. Det knækker sjælen på selv de stærkeste. Og de svageste har ikke en chance.”

%

af forældrene vurderer, at de TILTAG OG TILBUD, deres barn har fået kun i "ringe grad" eller "slet ikke" har virket i forhold til at inkludere barnet i folkeskolen.

Der er intet blevet tilbudt. Hun har siddet hjemme i 2 år.”

“De første tre år i folkeskolen uden støtte var et helvede for min søn. Han mødte det ene nederlag efter det andet, fordi han ikke kunne leve op til de forventninger og krav man havde til ham i folkeskolen.”

“Min datter har høj IQ og havde det rigtig dårligt psykisk i skolen, men blev ikke set. Formentlig fordi hun klarede sig godt fagligt på papiret.”

“Min datter har ADHD. Hun er kvik, men det kommer ikke altid i spil. Hun har i særdeleshed brug for tæt opfølgning og guidning (mere voksenkontakt), opdeling af opgaver i mindre bidder, visuel støtte til hukommelse og tidsstyring. Lærerne gør, hvad de kan, men kan ikke nå det.”

“Vi har stort set ikke kunne få noget som helst støtte på trods af, at vi gentagne gange har haft (og stadig har) møder med skoleledelse og PPR. I følge PPR er vores søn slet ikke ‘dårlig’ nok til at være berettiget til støtte. Dette på trods af, at han har massive udfordringer og tit græder og lukker sig inde.”

%

af forældrene oplever, at deres barns lærere og pædagoger kun i ringe grad eller slet ikke har de rette FAGLIGE KOMPETENCER til at imødekomme deres barns særlige behov.

”De mangler viden og er slet ikke klædt på til at kunne varetage de udfordringer, som elever med diagnoser har.”

”Min søn mistrives og hader at gå i skole. Lærerne kan ikke forstå, at han har en diagnose og aner ikke, hvordan de skal behandle ham.”

%

af forældrene oplever, at deres barn "i ringe grad" eller "slet ikke" får de STØTTETIMER, som han/hun har fået bevilget.

”Vi fandt ud af, at vores søn faktisk havde fået bevilget støttetimer et år, men skolen havde brugt dem på et andet udadreagerende barn – uden at informere os om det.”

”Det skete jævnligt, at min søns støtteperson blev “taget”, så han kunne være vikar i en klasse. Så blev vi forældre ringet op med besked om, at vi måtte holde vores søn hjemme fra skole.”

”Skolen mener ikke, at der behov for støttetimer på trods af, at det bliver vurderet af os forældre, kommunen og psykiatrisk afdelingen for børn og unge.”

Om undersøgelsen
1.433 forældre til børn med særlige behov har i juni 2022 besvaret spørgeundersøgelsen fra Skole og Forældres magasin, Skolebørn. Undersøgelsen er sendt ud til de forældre, der har tilmeldt sig Skolebørns nyhedsbrev samt delt i forskellige Facebookgrupper, blandt andet for forældre til børn med forskellige særlige behov. Undersøgelsen er geografisk repræsentativ.

En del af spørgsmålene er en gentagelse fra en lignende undersøgelse lavet af magasinet Skolebørn i 2019. De fleste af resultaterne var dengang nogenlunde de samme som i undersøgelsen fra 2022.

Udgivet: august 2022