Select Page

Forældre til børn med særlige behov høres ikke og beskyldes for at være årsag til børnenes udfordringer

Næsten halvdelen af forældre til børn med særlige behov oplever, at de ikke bliver hørt af kommunen og skolen, og godt en tredjedel oplever, at de bliver beskyldt for at være årsag til børnenes udfordringer, viser resultaterne af Skolebørns spørgeundersøgelse. Læs om forældrenes oplevelser her.

TEKST: MAGNUS EG MØLLER
ILLUSTRATION: ELS COOLS

45procent svarer på spørgsmålet “I hvilken grad oplever du som forælder at blive hørt og inddraget i forbindelse med, hvilken støtte/skoletilbud dit barn får?” at de i ringe grad eller slet ikke høres eller inddrages i, hvilken støtte eller hvilke tilbud, deres barn får.

38procent svarer, at skolen eller kommunen peger på forældrene som årsag til børnenes udfordringer.
Læs nogle af forældrenes kommentarer fra undersøgelsen her:

“Jeg oplever det, som om jeg som borger står alene, svigtet af det offentlige og retsløs. Der er alt for mange kampe for at få hjælp og anerkendelse af min søns behov, selvom vi har masser af dokumentation på, at min søn faktisk er alvorligt og livsvarigt handicappet.”

“Fra første møde skinnede det kraftigt igennem, at det måtte være noget derhjemme som var årsag til mistrivslen.”

“Samarbejde med kommunen tærer meget på kræfterne pga. for lang behandlingstid og skiftende personale. Samarbejdet med skolen har altid fungeret fint.”

“Jeg fik en følelse af, at man som forælder ikke må “kloge sig” på sit eget barn, for så bliver børnehave og skole provokeret.”

“Man skal være både sagsbehandler, advokat, psykolog, pædagog, mor og ven på en gang for barnet.”

“Vores datter blev “syltet” på en alm folkeskole. Hun blev så dårlig, at der kom skolevægring, selvmordstanker og selvskade. Da jeg truede med underretning (jeg er sundhedsfaglig udd. og har skærpet pligt) og pressekontakt, så blev hun “straks/akut” visiteret – dagen efter! Efter 1 års kamp. Da var vi kommet ind i et nyt budget-år. Tænker det også har en stor betydning.”

“Det har som regel været godt – så længe vi gav dem ret. I det øjeblik, at vi ikke har samme mening som dem, så kan vi ikke samarbejde, og så står vi fuldstændig alene.”

“Jeg er bitter! Bitter over at ingen troede mig, da jeg allerede for mange år siden kunne se, at mine børn havde udfordringer.”

“Vi har fået at vide, at det er os som forældre, som ikke har kunnet give slip på vores barn, når han ikke ville i skole. At det var vores indstilling, som gjorde, at han ikke ville i skole. Skolen har ikke villet tage ansvar eller vurdere, om der evt. var forhold i skolen som kunne ændres.”

“Vi har holdt en del møder, men processen har været temmelig langvarig. Møderne har mest drejet sig om evt. skoleskift og ikke om, hvilken støtte hun har brug for i det nuværende tilbud.”

“Vi bliver inddraget på visitationsmøder, og der bliver foreslået tiltag. Tiltagene bliver bare ikke iværksat, og pludselig er tiden gået og vi drøfter samme tiltag igen og igen.

“Vi har meget svært ved at få tilstrækkeligt støtte fra kommunen. Sagsbehandlingen i kommunen er forfærdeligt langsom.”

“Som forældre skal vi selv kæmpe kampen. Vores børn bliver placeret i billigst mulige foranstaltning, og så skal vi selv spørge ind, være kritiske, stille krav og skaffe yderligere dokumentation for barnets behov. Jeg ringede selv rundt og besøgte specialskoler, for at kunne beskrive hvilke behov den offentlige skole ikke kunne dække, men som specialskolen kunne dække. Du skal være dit eget barns sagsbehandler, ellers bliver det ladt i stikken!”

“Det er en kamp at blive hørt.”

“Vi er på overarbejde når vi er i kontakt med sagsbehandler. Hun vil ikke acceptere og respektere min søns grænser ift at han ikke udholder at være på skolen. Hun vil ikke vil høre på os forældre. Vi bliver konsekvent underkendt.”

“Man skal være både sagsbehandler, advokat, psykolog, pædagog, mor og ven på en gang for barnet.”

“Vi bliver tit frustrerede over at der altid er ventetid på flere måneder.”

“Skolen fralægger sig ansvaret, hvilket betyder at vi som forældre til tider diskuterer, hvordan vi bedst muligt hjælper, uden at være fagfolk.”

“Den manglende kommunikation og følelsen af, at de sætter ens liv på “stand by” gør humør-lunten kort.”

“Vi er lidt i en opgivende fase og ved ikke, hvad vi skal, når kommunen ikke har noget andet tilbud til vores barn.”

“Det er mega hårdt hele tiden at skulle forholde sig til at indsende diverse ansøgninger og overholde tidsfrister til kommunen for at få hjælp og samtidig være på forkant af klasselærers planlægning af skoleskemaer og ture ud af huset mm. Og så er kommunikationen med skolen ret intens.”

“Vores sagsbehandler er jurist så der bruges krudt på ordkløveri i stedet for barnets reelle behov.”

“Det er hårdt at vente på at få den hjælp, man har brug for. Vi har ventet halve og hele år.”

“Vi oplever at der trækkes unødige veksler på os. Vi forventes at stå til rådighed i skoletiden, når der er afvigelser fra det normale skoleskema.”

“Ventetid og ingen handling fra skolens side var meget belastende. Desuden blev vi holdt i uvished om skoletilbud.”

“Det er meget frustrerende, at der hvert år skal argumenteres og fortælles det samme, når der bliver søgt om merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, bruges krudt på at anke og al den uvished der følger med. For så igen at få medhold i, at man er berettiget til hjælp. Så er der ro på, indtil der igen skal søges. Så 3-4 måneder med ekstrem uro og nervøsitet og 8 måneder med ro på.”

“Det skaber gnidninger og frustrationer, når systemet ikke arbejder hurtigt nok, når man dagligt skal se sin søn være så udfordret og se, hvordan de udfordringer, han har, dræner ham for energi og glæde.”

“Vores første møde med PPR havde fokus på kost mm som “kur” mod min datters problemer. Jeg har selv ADD, og jeg blev ærligt talt lidt provokeret over, at psykologen fremhævede kosten som noget, der kunne afhjælpe hendes problemer, samt at den rette opdragelse kunne ændre hendes hjerne, der “jo stadig var plastisk”. Jeg kunne heldigvis fortælle, at min datter fik både fisk og grøntsager, og at hendes problemer ikke er forsvundet af den grund.”

“Jeg har de sidste par måneder talt med flere advokater og er pt i gang med at indhente akter, da fokus ikke er på at støtte mit barn, men nærmere på at finde fejl på moderen – bl.a at hun ikke er tydelig nok, og at hun ikke kan sætte rammer for ham.”

“Har siddet og lavet et borgmester-klagebrev, og der gik jeg alle §50-undersøgelserne igennem. Jeg blev så ked af det, da der i de første står, at det jo faktisk er os, der ikke kan finde ud af at være forældre. At vores datter har en lillesøster, som klarer sig rigtig godt, er der ikke nogen, der registrerer.”

“Det gjorde de meget til at starte med – især PPR-psykologen. Efter undersøgelser af os som forældre, samtaler med børnene, udtalelser fra pædagoger, lærere og ressourcepædagoger indså de efterhånden, at vi ikke forårsager vores datters udfordringer. Jeg har grædt mange gange, været SÅ frustreret og SÅ hunde-ANGST for, at kommunen kunne finde på og tage mit barn. Jeg har følt mig SÅ magtesløs af ikke at blive hørt, og af at PPR psykologen nærmeste mente, at hun kendte min datter bedre end mig som hendes mor.”

“Det har været mere end “op-ad-bakke” at blive hørt og inddraget. Fx blev vi orienteret om, at vi ikke måtte kontakte og besøge nogle skoler, da det var socialrådgivernes arbejde og de valgte ud, hvilke vi kunne vælge i mellem. Yderst bekymrende, da socialrådgiverne pegede på behandlingsskoler og alle andre fagpersoner (skolepsykolog, privat psykolog m.m.) pegede på specialklasse i folkeskole eller specialskole. Heldigvis havde vi modet til at kontakte forskellige specialskoler og ALLE skolerne var åbne og interesserede i at høre på os. De gav mulighed for at vi kunne besøge skolerne – ja fuld opbakning og forståelse for vores interesse i at blive inddraget i en passende skole til vores barn.”

Om undersøgelsen: 1175 forældre til børn med særlige behov har i april 2019 besvaret spørgeundersøgelsen fra magasinet Skolebørn. Undersøgelsen er sendt ud til de forældre, der er tilmeldt Skolebørns nyhedsbrev. Undersøgelsen er derudover delt i forskellige facebook-grupper for forældre til børn med særlige behov.

 

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.