Hjælp de angste skolebørn

Angst er den mest almindelige form for psykisk lidelse hos børn og unge. Et barn med angst har det skidt, risikerer at blive isoleret og kan ende med slet ikke at komme i skole. Læs her, hvordan forældre og skole sammen kan spotte og hjælpe de angste børn.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN

De gør ikke meget væsen af sig. Sidder måske mest og dagdrømmer i timerne og tuller rundt for sig selv i frikvartererne. Lige indtil den dag, hvor deres stol pludselig har stået tom i flere dage eller uger i træk. Og så er problemet blevet meget svært at løse.

Problemet hedder angst, og det er ifølge Angstklinikken på Århus Universitet den mest udbredte psykiske lidelse blandt børn og unge. For hvert tiende barn bliver angsten så alvorlig, at den forstyrrer barnets liv og udvikling.

“10-15 procent af børnene på en årgang får angst på et eller andet tidspunkt. Alligevel er det ikke den mest synlige lidelse, for angste børn reagerer ofte ikke på en måde, der forstyrrer eller tiltrækker opmærksomhed, og deres symptomer er mange gange for lette til, at de kommer videre i psykiatrien, også selv om de er blevet spottet,” siger psykolog Charlotte Høyrup, der arbejder med angste børn i sin private klinik.

Hos Skole og Forældres Forældrerådgivning mærker man også, at angst er et problem, der fylder hos skolebørn og deres forældre.
“Vi har ikke præcise tal, men vi har hver uge forældre, der henvender sig med problematikken,” siger Charlotte Broe, der er koordinator for Forældrerådgivningen.

Angst ødelægger

Det er ganske normalt at have udviklingsangst i løbet af en barndom, men for nogen bliver angsten hængende og får for stor en indflydelse på barnets hverdag. Så stor, at det for eksempel ikke kan deltage i hele skoledage, klassefester, lejrskole – i det hele taget leve et helt normalt børne- og familieliv, fortæller Charlotte Høyrup. I sidste ende kan hverdagen blive så svær, at barnet slet ikke vil i skole.

“Vi møder typisk børnene, når de har udviklet en decideret skolefobi og nægter at gå i skole, og det er et stort problem,” siger Charlotte Broe.
Et højt skolefravær gør det nemlig svært at følge med i skolen fagligt og socialt, og jo længere barnet har været væk, desto sværere bliver det at komme tilbage.

“Derfor er det også så vigtigt, at både forældre og skoler lærer at spotte de angste børn, så de kan få hjælp – for der er hjælp at få,” understreger Charlotte Høyrup.

Spot angsten

Angste børn råber ikke nødvendigvis op, men tegn som dårlige skolepræstationer, koncentrationsbesvær, dagdrømmeri, søvnproblemer, sociale problemer samt fysiske symptomer som ondt i maven, kvalme og hovedpine er blandt de tegn, vi som voksne skal se efter. Samtidig er det alle symptomer, som kan være udtryk for andet end angst, så det er vigtigt at tale med barnet om, hvad de handler om.
Også skolen skal på banen så hurtigt som muligt, hvis der er mistanke om, at et barn har angst.

“Når det er i skolen, at barnet har det svært, er det vigtigt, at det er dér, man arbejder med det. Så det bedste råd til forældrene er at tage fat i skolen og spørge, hvordan den kan hjælpe. Sundhedsplejersken eller AKT-læreren er eksempler på ressourcepersoner, der kan hjælpe, foruden ens egen læge og eventuelt en privatpraktiserende psykolog,” foreslår Charlotte Høyrup.

Også hos Forældrerådgivningen er skoleinvolvering et råd, forældrene får.
“Vi siger altid, at de skal få hjælp til deres børn, og at de skal holde kontakten med skolen. Måske kan et gruppearbejde foregå hjemme hos det barn, der ikke går i skole. Det kan blive alt for svært at komme tilbage, hvis man har været for længe væk,” siger Charlotte Broe.

Behandling på skoler

Som psykolog arbejder Charlotte Høyrup i privat regi med programmet Cool Kids, som er tilpasset danske forhold af Angstklinikken på Århus Universitet, og som også nogle kommuner er begyndt at tage ind i PPR-regi (Pædagogisk Psykologis Rådgivning, som er gratis, red.)

“Det er et program, hvor vi har fokus på at snyde angsten med det, vi kalder ‘modig adfærd’. Vi ser sammen med barnet på, hvad det er, barnet ikke tør, og så øver vi det med små skridt, så barnet får nogle sejre – og nogle belønninger,” fortæller Charlotte Høyrup.

Cool Kids har en succesrate på 80 procent. Det betyder ikke, at børnene aldrig bliver angste igen, men at de har redskaber, som de kan falde tilbage på, næste gang noget bliver svært. Programmet findes også i en skoleversion, som for eksempel AKT-lærere kan bruge.

Selv om børnene ikke har mulighed for at komme i et helt forløb med Cool Kids, kan de voksne omkring et barn med angst godt arbejde med principperne. Charlotte Høyrup opfordrer også til åbenhed i klassen.
“Hvorfor ikke lave et helt tema om angst? Børn kan godt forstå, at deres kammerat har det svært med noget bestemt, især hvis de får det at vide,” siger Charlotte Høyrup.

7 tegn på dit barn har angst

1 

Dårlige skolepræstationer. Hvis et barn i for lang tid har ligget i den svageste gruppe, for eksempel i forhold til nationale test, er det værd at undersøge, om der ligger noget andet bag end faglige problemer, for eksempel angst. Et angst barn har svært ved at lære og svært ved at koncentrere sig.

2

Koncentrationsbesvær. Hvis et barn hele tiden har en særlig opmærksomhed på fare i verden eller konstant er optaget af bekymringen om, hvad der mon sker med mor lige nu eller hvornår det bliver hentet i dag, er der ikke meget overskud til at koncentrere sig om det, der foregår i klasselokalet.

3

Dagdrømmeri. Angste børn gør ikke nødvendigvis væsen af sig. Det kan virke, som om de sidder og dagdrømmer, men i virkeligheden er de dybt optagede af bekymringer.

4

Fysiske symptomer. Hastig hjerterytme, hurtig vejrtrækning, ondt i maven, kvalme, hovedpine og feber kan alle sammen være tegn på angst. Dog er det altid vigtigt at få afklaret, om der er tale om en reel fysisk sygdom.

Hvilken type angst kan skolebørn få?

INDSKOLING

Separationsangst (6-8 år): Barnet er bange for at være væk fra sine omsorgspersoner, har svært ved at blive afleveret i skolen om morgenen og kan ikke overskue at være alene i skolen en hel dag. Barnet reagerer med ikke at ville af sted.

Specifikke fobier (7-9 år): Barnet er bange for bestemte ting eller situationer, for eksempel edderkopper, mørke eller at flyve. Det reagerer med at græde, klynge sig til sine forældre eller stivne, når det bliver udsat for det, det er bange for.

MELLEMTRIN

Udgivet: marts 2019