Select Page

Er dit barn særligt sensitiv?

I hver skoleklasse sidder i gennemsnit mindst fem særligt sensitive. Det er børn, der suger indtryk til sig i højere grad end andre og derfor har brug for lidt flere pauser og faste rammer. Får de det, har de meget at tilføre fællesskabet.

TEKST: ULLA HINGE THOMSEN
ILLUSTRATION: MAI-BRITT BERNT JENSEN

Andreas har en fin fornemmelse for andre menneskers følelser og interesserer sig brændende for sin omverden, som han stiller mange gode og næsten filosofiske spørgsmål til. Han bekymrer sig også meget om ting, der skal ske, er altid lidt beklemt de første dage i skole efter en ferie og vil ofte ikke med til fødselsdag i klassen.
      Ida er et rigtigt legebarn med mange venner, hun har en vidunderlig fantasi og er dygtig til at lære. Siden hun var lille, har hendes forældre kæmpet fortvivlede kampe med hende om tøj, der strammede. Hun går helt i spåner, når hun oplever uretfærdighed fra de andre børn, og hun farer op, når hun bliver irettesat af de voksne.
      Andreas og Ida er begge særligt sensitive. Et hot begreb, som man dårligt kan åbne en avis eller et magasin uden at støde på. Især forældre er interesserede i, om deres børns udfordringer, blandt andet i skolen, kan skyldes, at de er særligt sensitive, og en google-søgning på ‘særligt sensitive’ børn giver ikke mindre end 241.000 resultater på 0,32 sekunder.
Trods interessen ved de færreste dog, hvad begrebet særligt sensitiv egentlig dækker over. Nogle tror, at det er en ny diagnose i stil med ADHD eller autisme, andre tror, at særligt sensitive børn er meget sarte, og atter andre, at de er allergiske over for noget i deres omgivelser.

Medfødt og helt normalt
At være særligt sensitiv er dog hverken en diagnose eller nødvendigvis et problem. Tværtimod kan det i mange tilfælde være en stor styrke, også for børn. Omvendt kan det også give en del udfordringer at være særligt sensitiv i en verden fuld af stimuli og høje krav om hurtighed og robusthed.

       Nogle særligt sensitive børn kan endda ende med at få angst og depression, fordi de bliver presset over evne eller omvendt, fordi de ikke bliver hjulpet til at overvinde sig selv og klare sig i verden, som den er
Det var den amerikanske psykolog Elaine Aron, forfatter til bøgerne Særligt sensitive mennesker og Særligt sensitive børn, der i midten af 1990’erne gjorde begrebet kendt. Hun havde fundet ud af, at hun selv var mere fintfølende end andre, og det gav hende en del udfordringer. Hun blev nemmere træt og udmattet af indtryk, og hun følte sig ofte mærkelig og forkert, fordi oplevelser, der tilsyneladende gled let hen over andre mennesker, påvirkede hende dybt. Elaine Aron gav sig til at forske i personligheds-trækket og fandt ud af, at det stammer fra nervesystemet og handler om, at man som særligt sensitiv opfanger flere indtryk og bearbejder dem dybere end andre. Ifølge Elaine Aron kan hver femte amerikaner betragtes som særligt sensitiv. Det tal anslår man i dag også gælder i Danmark, både for voksne og børn.
       At være særligt sensitiv er nemlig medfødt. Et barn bliver altså ikke særligt sensitivt, det er det fra fødslen og vil være det resten af livet.

Overstimuleret i skolen
I skoletiden handler mange særligt sensitive børns udfordringer især om, at de alt for ofte bliver overstimulerede. Alle de sanseindtryk, et skolebarn er udsat for i løbet af en dag, kan nemt blive for meget for et særligt sensitivt nervesystem, og barnet reagerer måske med at blive træt og ked af det og trække sig ind i selv eller omvendt ved at blive aggressiv og komme i konflikt med både voksne og børn.
      Som forælder kan man ofte opleve, at barnet holder det hele kørende, mens det er i skole og fritidsordning, for derefter at smelte fuldstændig ned, når det endelig kommer hjem. Derfor er særligt sensitive børn sjældent et ‘problem’ for skolen.
     Tværtimod har de meget at tilføre fællesskabet. De fungerer nemlig som præcise små barometre på, hvordan det føles at være i klassen, og er ofte de første til at reagere på larm, forstyrrelser eller sociale kurrer på tråden. De er også tit empatiske, grundige og har en udpræget sans for detaljer, hvilket alt sammen er gaver til såvel det faglige som det sociale i klassen. Hvis børnene vel at mærke er i balance. Hvis de konstant er overvældede og overstimulerede og simpelthen har et system, der kører i over drive, får hverken de selv eller andre glæde af deres særlige sensitivitet. Tværtimod kan de ende med at blive stressede eller i værste fald angste – helt unødvendigt.

Ingen særordninger
Forebyggelsen mod det scenarie handler hverken om at pakke barnet ind i vat eller presse det til at blive mere robust eller fremadbusende. Særligt sensitive børn er normale og kan og skal leve i verden, som den er – det gælder også skolen. Derfor skal de ikke have særordninger eller tages ekstra hensyn til, hverken derhjemme eller i skolen. Det har de heller ikke brug for.

       Hvad de derimod har brug for, er ofte ekstra tid, faste rammer, ro, mulighed for pauser, lempelige overgange og rolige irettesættelser. Alt sammen tiltag, som ikke koster noget, ikke skader nogen, og som også de ikke særligt sensitive børn vil have stor gavn af.
      Og så har de brug for voksne, der kender deres særlige træk og signalerer, at de er gode nok, præcis som de er. Ligesom de andre 20 børn i klassen.

Kilder: Elaine Aron: Særligt sensitive børn, Borgen, Ulla Hinge Thomsen: SÆRLIGT SENSITIV
– Guide til det gode liv, Rosinante.

Test: Er dit barn særligt sensitiv?

Du kan som forælder prøve at teste dit barn med psykolog Elaine Arons særlige test for børn. Husk, at en test kun er et fingerpeg, og at et barn per definition altid er i udvikling. Vil du være sikker, skal du enten teste dit barn flere gange over tid eller få en professionel vurdering.

Sådan gør du: Svar “rigtigt”, hvis et udsagn er sandt eller i nogen grad sandt for dit barn eller har været det i et betragteligt tidsrum før i tiden. Svar “forkert”, hvis det ikke i nogen særlig grad gælder for dit barn, eller aldrig har gjort det.

Mit barn…

1. bliver let forskrækket.

2. klager over tøj, der kradser, sammensyninger i 
sokkerne eller mærker i tøjet, der irriterer huden.

3. bryder sig som regel ikke om store overraskelser.

4. lærer bedre af en blid irettesættelse end af hård straf.

5. kan tilsyneladende læse mine tanker.

6. bruger store ord for sin alder.

7. lægger mærke til det mindste spor af en usædvanlig lugt.

8. har en intelligent sans for humor.

9. er tilsyneladende meget intuitivt.

10. er svært at få til at sove efter en spændende dag.

11. har det ikke godt med store forandringer.

12. vil gerne skifte tøj, hvis tøjet er blevet vådt eller fyldt med sand.

13. stiller mange spørgsmål.

14. er perfektionist.

15. lægger mærke til, hvis andre er kede af det.

16. foretrækker stilfærdige lege.

17. stiller dybe, tankevækkende spørgsmål.

18. er meget følsomt over for smerte.

19. bryder sig ikke om steder med meget støj.

20. lægger mærke til små ting (noget er blevet flyttet, noget er anderledes ved en persons udseende og så videre).

21. overvejer, om det er sikkert, inden han/hun klatrer højt op.

22. klarer sig bedst, når der ikke er fremmede til stede.

23. føler ting dybt.

Hvis du svarede “rigtigt” på 13 spørgsmål eller flere, er dit barn formentlig særligt sensitivt.

 Kilde: Elaine N. Aron, Særligt sensitive børn, Borgen (gengivet med tilladelse fra forlaget)

Få de nyeste artikler fra Magasinet Skolebørn direkte i din indbakke 4-8 gange om året ved at tilmelde dig herunder. Det er helt gratis. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet accepterer du Skole og Forældres privatlivspolitik. Læs den her.

P.S. Magasinet Skolebørn udgives af Skole og Forældre, landsorganisation for forældre til børn i folkeskolen. Dette tilbud gælder kun forældre på vores medlemsskoler. Ved du ikke om din skole er medlem? Skriv bare navnet på din skole, så tjekker vi det løbende. Ville du bare ønske, at din skole var medlem, så du kunne få nyhedsbrevet? Så tip din skolebestyrelse om, at de kan melde sig ind her.