DEN ISLANDSKE MODEL:

Sådan blev de islandske unge ædru

I Island er de unges alkoholforbrug styrtdykket efter, at skoler, forældre og fritidstilbud er begyndt at samarbejde om at tilbyde de unge sjove aktiviteter uden alkohol.
Tag med Magasinet Skolebørn på “Forældrevandring” i Reykjavik en fredag aften med tre forældre, der er med til at holde de unge fra druk og stoffer.

TEKST OG FOTO: MAJ CARBONI

“Det er ligesom med sikkerhedsseler og rygning indenfor,” siger Margrét Lilja Guðmundsdóttir, når hun skal forklare den udvikling, de unge og deres forældre har været igennem i Island. Hun byder magasinet Skolebørn indenfor hos Planet Youth i iskolde Reykjavik, hvor hun er mødt op med jetlag efter et oplæg i Istanbul om Den Islandske Model. Det lille lands metode til at få bugt med de unges store forbrug af alkohol er nemlig blevet verdenskendt, så Planet Youth, der står for at implementere metoderne i Den Islandske Model, har været rundt flere hundrede steder i hele verden for at fortælle, hvordan Island er lykkedes med at få antallet af fulde unge til at styrtdykke.
“Det begyndte med en lovændring, så børn under 18 ikke længere måtte drikke alkohol, og nu kan man ikke forestille sig, at det har været anderledes. De fleste unge ved ikke, hvad Den Islandske Model er, for nu er det normalen, at de ikke drikker. Det er ikke noget, de tænker over. Det er bare sådan det er,” forklarer hun om sammenligningen med dengang det blev forbudt at køre uden sikkerhedsseler og ryge indenfor. Nu griner man bare lidt af, at det nogensinde har været lovligt.
Tydeligt forarget viser Margrét et billede fra et dansk supermarked fra alkoholafdelingen, hvor der står “16 år – du må købe alkohol under 6 %”.
“Så længe børn lovligt kan købe alkohol i Danmark, bliver det svært at ændre kulturen,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Unge drikker for at være en del af fællesskabet og overser konsekvenserne

LÆS OGSÅ: En teenager i familien: Hvad foregår der egentlig i hjernen på en teenager?

Fra drukfester til vildmarksture
Før lovændringen på Island i 1998, så det da også helt anderledes ud. Dengang var Island et af de lande i verden med det højeste alkoholforbrug blandt unge, viste en international undersøgelse. 56 procent af de islandske 16-årige drak alkohol og 40 procent havde drukket sig fulde mindst én gang inden for den seneste måned (hvilket for øvrigt er ligesom i Danmark). Tallene chokerede de islandske politikere, som besluttede at sætte gang i en omfattende indsats for at begrænse de unges alkoholforbrug.

Mange forbinder den Islandske Model med “udgangsforbuddet” efter kl. 22 for børn under 16 år. Det er dog en misforståelse, understreger Margrét Lilja Guðmundsdóttir. Det er ikke et forbud eller en lov, men en regel, som faktisk også var gældende tidligere. Det nye tiltag var, at forældrene blev gjort opmærksom på at overholde reglen, og der blev indført ”forældrevandringer”, hvor grupper af frivillige forældre er til stede på gaderne om aftenen i weekenderne.
Men det er bestemt ikke den eneste årsag til forandringen. Det handler i høj grad om at give de unge et alternativ til drukkulturen: Aktiviteter uden alkohol, som de unge gerne vil deltage i.
Margrét Lilja Guðmundsdóttir giver et konkret eksempel på, hvordan traditionerne har ændret sig:
“Tidligere fejrede eleverne i Reykjavik sidste skoledag i 9. klasse i centrum af byen. Det handlede i høj grad om at drikke sig fuld, og der var unge mennesker over det hele, som væltede rundt og var stangstive. Hvis man ikke havde prøvet at drikke alkohol før, så gjorde man det i hvert fald dér,” fortæller hun. For at undgå denne traditionelle drukfest, blev skoler, forældre og fritidstilbud enige om at finde på noget, der kunne lokke de unge væk fra gaden. De unge blev i stedet stoppet i busser og sendt afsted på tur i tre dage med masser af fede aktiviteter som klatring og rafting, så de unge kunne have det sjovt sammen og fejre sidste skoledag. Uden alkohol. I begyndelsen var der lidt protester fra de unge, men det blev lettere år for år, og nu er det blevet en ny tradition. I samarbejde med skolen samler forældre og elever penge sammen i løbet af året ved at sælge kage, lave loppemarkeder etc., så der er penge til en god fælles tur som afslutning på grundskolen.

55 %

af de islandske 16-årige havde i 1995 prøvet at være fulde.
I 2022 var tallet faldet til 12 %

Anbefaling: Brug mere tid med dit barn
Det er også blevet almindeligt, at forældrene inviterer deres børns venner hjem i weekenden til pyjamasfester og andre aktiviteter, så der er et alternativ til at hænge ud på gaden for at drikke sig fulde. Derudover er der blevet investeret massivt i gode sportsfaciliteter og professionelle trænere, så nu går 80 procent af de unge til sport.
“Udover at være sjovt, så motiverer netop sporten også de unge til at holde deres krop sund ved ikke at ryge og drikke alkohol, så det ikke går ud over deres sport,” siger Margrét Lilja Guðmundsdóttir. Der er også en masse kulturelle aktiviteter som musik og kunst og tilbud i fritidsklubberne, så de unge har mange muligheder for at finde noget, der passer til dem.
“Det er afgørende, at vi kan tilbyde de unge aktiviteter i en høj kvalitet samtidig med, at der er fokus på, at det hele ikke skal være elite, så der er plads til alle. Forældrene deltager også aktivt og tager med til både træning, turneringer og sommerture rundt i landet. På den måde får forældrene også et godt netværk og venskaber på tværs,” fortæller Margrét Lilja Guðmundsdóttir.

Det er også en anbefaling fra Planet Youth, at forældrene prioriterer at bruge mere tid med deres børn, gerne minimum en time om dagen.
“Det er en misforståelse, at de unge ikke vil være sammen med deres forældre. Undersøgelser viser faktisk, at de unge gerne vil bruge tid med deres forældre og tale med dem. Det er måske bare på andre måder, end da de var små. Det behøver ikke at være store ting, men det kan være at gå en tur sammen, spise en is eller tage en tur i biografen sammen. Det er gode anledninger til at få nogle gode samtaler med de unge,” siger Margrét.

LÆS OGSÅ: “Jamen, alle de andre må” – Lav fælles aftaler for alkohol i klassen

LÆS OGSÅ: 5 råd til forældre om alkohol

Forældre kan ikke stå alene
Men hvordan får man så forældrene til at gøre så stor en indsats for at holde deres unge fra alkohol, når det er en af de store udfordringer for forebyggelsen i Danmark?
“Initiativet skal komme oppefra, for den enkelte forælder kan ikke klare det selv. Hvis man som forælder står alene med et alkoholforbud, kan man føle, at man gør barnet ondt, fordi man udelukker det fra fællesskaberne. Forældrene skal ikke shames, de skal støttes. Langt de fleste forældre vil deres børn det godt, så det gælder om at give dem den nødvendige viden, der kan hjælpe dem til at træffe gode beslutninger for deres børn,” siger Margrét Lilja Guðmundsdóttir.
Og det arbejde foregår i høj grad på skolerne og våbnet er fakta. Medarbejdere fra Planet Youth kommer fast til forældremøder på skolerne og fortæller forældrene om, hvor skadeligt alkohol er. “Der er mange undersøgelser, der viser, hvor dårligt det er for børn at ryge og drikke. Det påvirker børns hjerner, giver kræft etc. Hvis man begynder at drikke alkohol i en tidlig alder, har man fire gange så stor risiko for at blive alkoholiker som voksen. Hvem vil udsætte deres børn for den fare, hvis de ved det?”
Planet Youth står desuden for jævnligt at lave undersøgelser af de unges tobaks- og alkoholforbrug i de forskellige skoledistrikter, som de fremlægger på forældremøder, hvor forældrene også får viden om, hvordan de kan gøre en forskel for de unge.

Indsatsen begynder dog lang tid inden, de unge overhovedet overvejer at snuse til en øl.
”Det er svært at ændre kulturen for de 14-årige, så man skal begynde allerede når børnene begynder i skole med at skabe en stærk forældregruppe, der kan stå sammen og lave fælles aftaler. Selvom ikke alle er med, gør det en forskel, at der er nogle stærke forældre, der står sammen og skaber en kultur. Børnene skal ikke kunne sige: ”Alle de andre gør det”. Forældrene taler sammen, så de ved godt, hvad de andre må og ikke må,” siger Margrét Lilja Guðmundsdóttir.

Forældrevandring: Fredag aften kl. 22 mødes tre mødre fra skolen foran den lokale købmand, som opbevarer forældrevagternes orange veste og et ringbind med en beskrivelse af ruten, der går forbi de mest oplagte steder, hvor de unge kan finde på at hænge ud. I ringbindet er der også gode råd til, hvordan forældrene kan tale med de unge for at få dem til at overholde reglen om, at de ikke må være ude efter kl. 22 uden voksne.

Hvorfor vælger I at bruge jeres fredag aften på Forældrevandring?

”Vi ved jo fra undersøgelser, at det er skadeligt for børn og unge at drikke alkohol. Det er både dårligt for hjernens udvikling, og man øger risikoen for at blive alkoholiker. Da jeg var ung, drak man sig fuld i en tidlig alder, men det ønsker jeg ikke, at mine børn gør. Man kan sagtens mødes og more sig uden alkohol. Det gør de nu i ungdomsklubber, til sport etc.,” siger den ene mor, der selv er vokset op i Reykjavik.

”Det er også hyggeligt at gå rundt. Så lærer man hinanden bedre at kende – også forældre fra de andre klasser. Så kan man fx også ringe til hinanden, hvis der er noget. Det giver en god tryghed i området,” supplerer den anden mor.

Forældrene på hvert klassetrin har en måned hver, hvor de går på ”Forældrevandringer” fredag aften. Det er frivilligt at melde sig til en vagt, men hver elev får et point, hvis forældrene melder sig. Den klasse, der får flest point, vinder en lille sum penge, de kan bruge på et socialt arrangement for klassen.

Denne aften er der helt stille på gaderne og ingen unge, der hænger ud på de legepladser, boldbaner og små parker, som er en del af Forældrevandringens rute. De tre mødre taler om de få gange, hvor de har opdaget unge mennesker, der har været ude efter kl. 22. Som regel sker der ikke noget.
Pludselig opdager de tre mødre fire unge mennesker ved indgangen til den lokale skole. En fyr på omkring 20 år sidder på jorden uden jakke, selvom der er frost i luften. Rundt om står tre piger. Specielt den ene ser ud som om, at hun er påvirket og har det dårligt. Den ene af mødrene genkender hende som en fra sin 16-årige søns årgang.
”Godaften. Hvordan går det? Er det ikke koldt at sidde der uden jakke på?” spørger en af mødrene.
”Det er jo Island,” siger han og griner påtaget med lidt slørede øjne og tilføjer hurtigt.
”Tak fordi I gør området tryggere. Bare der var flere som jer.”

Da de tre mødre kommer rundt om hjørnet, beslutter de at ringe til politiet. De mistænker den unge fyr for at sælge stoffer og er bekymrede for de unge piger. Efter ti minutter kommer der en patruljebil med to betjente. En af mødrene sætter sig ind på bagsædet, og de kører stille forbi skolen. De unge er væk. Moren giver betjentene signalement af de tre unge og politiet lover at kigge efter dem i området.
”De piger var så unge. Det vigtigste er, at de sociale myndigheder får besked, så de kan gøre noget. Jo flere beskeder, de får, jo mere kan de gøre. De unge skal hjælpes. Fyren ville måske også have haft brug for hjælp, da han var yngre,” siger hun.
Den anden supplerer:
”Jeg håber at vi kan være med til at sådanne typer forsvinder fra området. Hvis de ved, vi går rundt og holder øje, kommer de måske ikke tilbage, og så er det mere trygt her for vores børn,” siger hun.

Konsekvenser af unges druk

• Unge, der i teenageårene har et stort forbrug af alkohol, har større risiko for senere i livet at drikke mere end andre voksne, og en tidlig alkoholdebut øger risikoen for alkoholafhængighed senere i livet. 
• Hjernen er først færdigudviklet i 20-års alderen. Det betyder, at et stort alkoholforbrug i ungdommen kan have alvorlige kognitive skadevirkninger og kan betyde, at man ikke får udnyttet sit læringspotentiale fuldt ud. 
• Et stort alkoholindtag øger på kort sigt risikoen for ulykker, vold og usikker sex. Alkoholrelaterede skader pådrages særligt af unge, og hvert år har over 1.400 unge i alderen 15-19 år kontakt med sygehuset pga. alkohol. 
• Alkohol er kræftfremkaldende og årsag til 10 procent af den samlede sygdomsbelastning i Danmark. Hvert år dør ca. 4.000 danskere som følge af deres alkoholforbrug. 

Bilag fremlagt for Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 baseret på diverse forskningsresultater.

Udgivet: Maj 2024